Kronborgmøde 2011

Danes Worldwides årlige sommermøde på Kronborg Slot bliver i år afholdt den 31. juli 2011. Årets taler er tidligere biskop i Københavns Stift, Erik Norman Svendsen, mens ti musikere fra Syddansk Symfoniorkester står for underholdningen. Læs mere om kronborgmødet på www.danes.dk.

Religion er ikke længere tabu
Globaliseringen har gjort, at danskerne i dag diskuterer tro og religion tværs over middagsbordet, siger årets taler til Kronborgmødet 2011, Erik Norman Svendsen.
Allerede da interviewaftalen skal på plads, står det klart, at Erik Norman Svendsen er en travl mand. Der er lige en barnedåb, der skal overstås i næste uge, får han sagt i en bisætning. Barnedåben, der løb af stablen en solrig forårsdag i april, var ikke en hvilken som helst dåb og endte med at samle 1,1 millioner danskere foran tv-skærmen – en helt almindelig torsdag midt i normal arbejdstid, vel at mærke.
Selv om 70-årige Erik norman Svendsen fratrådte stillingen som biskop i Københavns Stift i 2009, er han stadig den kongelige families faste præst og hjælpepræst i Amalienborg Slotskirke, Kongehusets kirke.
”Det passer mig storartet stadigvæk at være præst i byen, da det at være præst i høj grad er en del af min identitet,” fastslår Erik Norman Svendsen, der i sit travle program heldigvis også har afsat tid til at holde årets tale på Danes Worldwides Kronborgmøde den 31. juli.

Bevarer kærligheden til Danmark
Hvad tror du, at Kongehuset betyder for danskerne, ikke mindst i udlandet?
”Kongehuset er vores største nationale samlingssymbol. Det oplever man ikke mindst blandt danskere i udlandet, der for eksempel mødes på Dronningens fødselsdag. Læg mærke til, at ved tvillingedåben for nylig gik kronprinsparret ind sammen med deres fire børn, mens begge kirkens kor sang I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme. Jeg er sikker på, at H.C. Andersens sang gik rent hjem blandt danskere i udlandet.”
Gennem sine syv år som biskop i Københavns Stift glemte Erik Norman Svendsen bestemt ikke danskerne i udlandet.
”Noget af det mest interessante har været mine besøg i de danske sømands- og udlandskirker, som Københavns biskop har tilsyn med. Jeg besøgte i gennemsnit to – tre menigheder om året. Jeg glemmer heller ikke et fantastisk besøg hos de danske emigrantmenigheder i Argentina. Overalt bliver man hjerteligt modtaget og møder mennesker, som trods mange år i udlandet har bevaret kærligheden og forbindelsen til Danmark.”

Folkekirken: Det naturlige samlingspunkt
Men verden ændrer sig jo også. Hvilken rolle bør den danske folkekirke spille anno 2011?
”Først og fremmest fungerer folkekirken i 2011 som den instans, der samler nationen. Den danske folkekirke skal fortsat være den danske nationalkirke. Sådan fungerer den i udlandet, og sådan fungerer den stadig herhjemme. Det indebærer bl.a., at store folkelige begivenheder fejres i folkekirken, for eksempel 50-året for Danmarks befrielse eller 150-året for Grundloven. Folkekirken er også den selvfølgelige ramme om nationale mindegudstjenester, for eksempel efter 11. september 2001 eller tsunamien i 2004. Selv om medlemstallet daler år for år som følge af sekulariseringen og indvandringen af folk med anden kulturel og religiøs baggrund, er folkekirken stadig majoritetskirke og har et særligt ansvar for at samle danskere i glæde og sorg.”

Hvordan tror du, at danskere, der for eksempel har været væk fra Danmark i 30 år, vil kunne mærke, at kirkens rolle har forandret sig, når de kommer tilbage?
”Kirken er blevet mere marginaliseret i mange menneskers bevidsthed. Den folkekirkelige selvfølgelighed er ikke den samme som for 30 år siden. Men det forhindrer ikke folkekirken i at fungere som folkets kirke med bredt vingefang, der også har plads til dem, som ikke er engagerede medlemmer. Folkekirken har også været igennem en reel fornyelse af gudstjenesteliv, salmesang, forkyndelsesformer og sociale aktiviteter. Vi har fået nye ritualer og gudstjenesteformer, ikke mindst for børn og unge, ny salmebog, nye måder at samle mennesker på. I København er der for eksempel fire kirker, der nu har åbent om natten flere dage om ugen.”

Islam har haft betydning
Mange danskere gifter sig i dag med udlændinge, der har en anden religiøs baggrund i bagagen. Hvad betyder globaliseringen for danskernes syn på tro og religion?
”Jeg tror, vi er blevet mere opmærksomme på, at religion fylder meget både i mange menneskers liv og i det offentlige rum. Religion og tro var i flere generationer næsten tabu i danske hjem og ikke noget, man snakkede om ved middagsbordet. I dag er man mere bevidst både om tilslutning og afstandtagen til kirke og kristendom. I den forbindelse har islams åbenlyse tilstedeværelse i Danmark utvivlsomt fået mange danskere til mere seriøst og åbent at spørge efter deres egne religiøse rødder.”