Det at kunne slappe af

Ofte møder jeg mennesker, som har meget vært ved at slappe helt af, og endnu vigtigere; give sig selv lov til at slappe af. Enkelte kan faktisk slet ikke finde ud af at slappe af. Der er altid et eller andet, der ”skal” ordnes eller laves. Afslapning er ikke bare noget med at dumpe ned i en stol foran fjernsynet, slænge sig i en lænestol med en drink eller falde i søvn af udmattelse. Disse reaktioner er meget mere et tegn på spænding og overtræthed, og er vidt forskellige fra bevidst afslapning, både hvad kvalitet og virkning angår. Afslapning er en tilstand af vågen, men passiv bevidsthed, hvor din krop er i hvile, mens sanserne stadigvæk er vågne.
At være afslappet og samtidig i aktivitet er den ideelle tilstand for en sund krop. Når du er afslappet i dine aktiviteter, kan du lægge tilstrækkelig megen energi og opmærksomhed i alt, hvad du foretager dig. Da vil du føle en sund træthed i stedet for udmattelse ved dagens slutning. Flere og flere mennesker er blevet meget mere bevidste om afslapningens effekt på krop, sind og sjæl, og disse bruger hver dag 10-30 min. på at lukke øjnene og ”være væk”, ”gå ind i sig selv”, ”lukke alt ude” eller hvordan man nu oplever meditation. Ikke fordi de ikke har andet at lave, men fordi det giver dem ro, koncentration og mere overskud i hverdagen og samtidig er et middel til at nå en slags mental nulstilling, en bevidst tilstand af fred, som giver ny energi. Dette er ufattelig vigtigt, da mange lever i permanent stresstilstand, som gradvis vil nedslide kroppens udholdenhed.

Hvad sker der i hjernen under afslapning?
Basalt set er meditation eller bare det ”at slappe helt af” en systematisk måde at afspænde og berolige sindet, lindre stress og uro og lade effekten forplante sig ud i kroppen. Alt sammen for at forbedre ens livskvalitet. De fleste af os er faktisk udmærket i stand til at opnå meditationslignende tilstande uden at være klar over det. Tænk bare på, når du sidder og kigger ud over havet, kigger ind i et bål, følger skyerne, lytter til dit yndlingsmusik eller løser komplicerede opgaver, mens tankerne flyver af sted.
Forskerne har opdaget, at nogle hjerneområder bliver mere aktive, mens andre slapper helt af under meditation. Hjernen bliver herved ændret fra at være indstillet på en stresset situation, kamp eller frygttilstand til at blive mere afslappet og positiv, og man skaber derved en fysiologisk tilstand af årvågenhed samtidig med en dyb hvile og afspænding.

Hvad gavner det at lære at slappe af?
Det at kunne slappe af og ”lukke af for verden udenfor” har vist sig at have en meget positiv effekt på din modstandskraft overfor sygdomme. Der er en tæt forbindelse mellem hjernen, hormonsystemet og immunforsvaret. Du er derfor meget sårbar overfor bl.a. infektioner, når du er stresset og omvendt bliver du mere modstandsdygtig overfor forkølelser mm., hvis du giver dig selv lov til at slappe helt af indimellem.
Jo bedre du er til at slappe af, des flere antistoffer producerer dit immunsystem mod influenzavirus og du vil samtidig føle dig bedre tilpas. Det at lære at slappe af gør altså, at du styrker dit immunsystem. Samtidig gavner det dit hjerte, dit humør, koncentrationsevnen, kredsløbet, stressforsvaret og ved kroniske smerter, angst og depression er afspændingen genial.

Giv dig selv tid til at lære at slappe af
Det kræver tid og en indsats fra din side at lære at slappe af, og mange er ofte forbavsede over, hvor svært det egentlig er. Du må ikke give op, for ALLE kan lære at slappe af. Efterhånden som virkningen af afslapningen begynder at vise sin effekt på krop og sjæl, oplever alle heldigvis, at denne tid og dette enerum bliver en uundværlig del af ens hverdag.
En sund kost er meget afgørende for et godt velbefindende, også når du skal lære at slappe af. Spis på faste tidspunkter og giv dig tid til at spise i fred og ro. Din evne til at håndtere fysisk og psykisk stress reduceres markant, hvis du får de vitaminer og mineraler, din krop har brug for.
Samtidig bør du i løbet af ugen give dig selv lov til at læse, lytte til musik, motionere eller andet, som kræver din fulde opmærksomhed. Forkæl dig selv med et varmt bad, massage eller træning, hvor du bliver guidet af en professionel instruktør – eller andet som du finder afslappende og behageligt og hvor du er i centrum kun for dig.

Hvordan kommer du så i gang?
Afsæt 10-20 min. hver dag. Find et helt roligt sted i hjemmet, hvor du ikke bliver forstyrret. Hiv telefonstikket ud og glem ikke at slukke for mobilen. Sæt dig på en stol eller læg dig på et tæppe/måtte, luk øjnene og koncentrer dig om din vejrtrækning. Træk vejret gennem næsen, og gør stille og roligt dit åndedræt dybere og dybere. Luk af for verden udenfor og tøm dit hoved for tanker.
Prøv at lade de tanker, der pludselig dukker op, passere gennem dit hoved uden at standse op ved dem. Fokuser nu på at slappe af i hele kroppen: slap af i fødderne, ankler, knæ, lår og herefter bækkenet, mave, ryg og bryst. Slap af i skuldre, arme, hænder og fingre og lad afslapningen brede sig op gennem nakken og halsen til ansigtet og hele hovedet. Slap af i øjnene, kinderne og kæberne, så tungen ligger afslappet i munden. Ret atter opmærksomheden mod dit åndedræt, og hold vejrtrækningen ubesværet og regelmæssig.
Hvis tanker, bekymringer eller distraktioner trænger sig på, så lad dem komme frem et øjeblik, og slip dem så igen, så du atter kan koncentrere dig om dit åndedræt. Dit åndedræt spiller en ekstrem vigtig rolle i din afslapning. Mange trækker vejret meget overfladisk, hvilket i sig selv stresser kroppen unødigt.

Det at kunne slappe af
Det handler altså om, at du lære at finde en tilstand, hvor hovedet er helt tømt for tanker, hvor sanserne ikke forstyrrer, og hvor du kommer ind i en tilstand, som ikke er så dyb, at du falder i søvn. Hvis du har svært ved ikke at falde i søvn, så prøv at sætte dig på en stol i stedet for evt. at ligge ned. Du har måske brug for nogle redskaber, mens du finder din egen måde at slappe helt af på. Det kan derfor hjælpe at fokusere på en bestemt farve, en dejlig hvid sandstrand eller se dig selv ligge på en græsmark – altid et sted hvor du er helt uforstyrret og hvor ingen ved, hvor du er.
Nogle bruger lang tid på at komme i denne meditative/afslappende tilstand, men selvom du ikke lærer det lige med det samme, så har selve processen en sund og afslappende effekt på din krop, dit sind og din sjæl.
Prøv en gang tænke på, hvor ofte du egentlig giver dig selv lov til at slappe helt af uden at skulle sove – garanteret alt for sjældent. Når du har lært at ”tømme hovedet for tanker” og ”give helt slip på verden udenfor” vil jeg garantere, at du ALDRIG vil kunne undvære disse minutter og bliver helt sikkert afhængig af at komme ind i denne tilstand af ro og fuldkommen indre fred.

Månedens åndedrætsøvelse
Hver måned (fra og med La Danesa januar 2011) viser jeg en serie gode åndedrætsøvelser, som du, når du har den samlede serie, med fordel kan lave hver dag. Begynd allerede nu med øvelse 1, 2 og 3, og byg så på med de følgende øvelser måned for måned.

Øvelse 3:

Den udrensende: Du trækker vejret i bughulen.

Denne øvelser renser dine luftveje, så ny og frisk ilt kan komme til gavn. Er særligt velegnet, hvis du har problemer med fordøjelsen, er træt eller har spændinger.

Sådan gør du:

1. Sæt dig på knæ på gulvet, og placer begge håndflader på dine lår.

2. Tag en dyb indånding.

3. Ånd ud, mens du læner dig så langt forover, at dit hoved rører ved gulvet.

4. Tag en ny indånding, mens du sætter dig op igen. Gentag to gange.

_____

Sikker solbadning

Af autoriseret kosmetolog og linergist Nana Norrbom

Snart nærmer vi os det skønne forår med solens dejlige men også stærke stråler, som, hvis ikke vi passer på, kan give os solskoldning og desværre ofte også hudkræft.

Solens stråler giver kroppen det livsvigtige D-vitamin, og for at opnå den rette mængde skal man opholde sig ude i lyset og solen ca. 15 min hver dag.

Når vi nærmer os foråret, bliver solens stråler meget stærke, og det er vigtigt at begynde med solcremerne, når man opholder sig udendørs i længere tid.

Min anbefaling er at begynde med solcreme hver dag fra omkring midt marts eller start april, så undgås de kedelige solskoldninger.

Hvis solfaktoren er i dagcremen, er det vigtigt kun at bruge den om morgnen – og en almindelig natcreme om aftenen.

Huden kan på sigt godt reagere negativt på solfilter, hvis man påfører samme creme morgen og aften.

De fleste af mine kunder er i tvivl om, hvilken faktor de skal vælge.

Det er altid bedre at vælge en høj faktor, da vi aldrig påfører den mængde, som er nødvendig for at være optimalt beskyttet.

Brug en god solcreme specielt til ansigt og decolte hver morgen og invester også i en til kroppen, når du skal solbade.

I dag er det muligt at forberede huden i god, tid før den udsættes for solen.

Der er cremer, som aktiverer hudens eget pigment og som får huden til at blive hurtigere brun uden så megen rødme som ellers.

En anden god løsning for et flot og solbrunt look er selvbruner.

Selvbruner er helt ufarligt at bruge og er en super god idé til dem, som har sensitiv hud eller som har haft hudkræft pga. sol.

Produktet indeholder et sukkerstof, som farver hudcellerne, og resultatet ses inden for en times tid og varer ca. 4-5 dage, hvorefter cellerne afstødes.

Før vi går i solen, er det en god ide at have en ren og ny-peelet hud – det giver en flottere og mere holdbar farve.

Har du en tør hud, er det godt med omegaolier, da de får huden til at holde på fugten og gøre den smidig.

Derfor er en aftersun også altid en god idé efter solbadning. Den fugter, køler og reparer cellerne i huden.

I marts introducerer SOTHYS Cellu-Guard – en innovativ solserie til huden.

Serien består af i alt 9 fantastiske produkter, som passer til alle hudtyper.

Produkterne er udviklede, så de ikke tilstopper og fedter på hudoverfladen.

Desuden hænger sandet ikke fast i cremen, da den er fri for olier – og man sveder ikke inde under cremen.

Cremerne beskytter mod uva og uvb stråler og giver optimal beskyttelse 15 min. efter påførslen.

Nogle af cremerne er vandfaste og egner sig godt til badning i pool og hav.

Solserien har også et pigmentaktiverende produkt, som beskytter de hudtyper, der nemt får soleksem af den stærke forårssol.

Efter solbadningen er der to dejlige aftersuns, som genopbygger huden med frugtpolifenoler, og modvirker de frie radikaler med flavonoider fra bla. Jasmin.

Vær forberedt på de skønne men også farlige solstråler, og kom sikkert i gang med gode solprodukter.

For mere information om sikker sol med Sothys nye, innovative solserie, kontakt da venligst kosmetolog Nana Norrbom på tlf. 610716048.

Der er 10% rabat på den nye serie i marts måned.

_____

Hovedpine

– hvorfor og hvad kan du gøre?

Af fysioterapeut Jacob Lindgreen, Centro Sanum

Vidste du, at 70% af den danske befolkning ind i mellem lider af spændingshovedpine? Eller at der findes fem forskellige slags hovedpine med hver sine årsager og behandlingsmetoder? I denne artikel kan du få et overblik over, hvorfor hovedpinerne opstår og hvordan du kan få hjælp til at håndtere smerterne.

Langt størstedelen af os oplever at have smerter i hovedet, og en stor del af os lever med mere eller mindre konstante hovedpinegener. I dag opdeler man hovedpine i fem kategorier. Den vigtigste kategori er ”anden sygdom”, der medfører smerter i hovedet – af de alvorligste sygdomme kan nævnes tumor i hjernen, hjerneblødning og blodprop i hjernen.

Spændingshovedpine

Den mest udbredte hovedpine er spændingshovedpinen. Den føles trykkende, pressende og sidder typisk i hele hovedet eller hen over panden og bag øjnene. Smerterne er moderate og ledsages sjældent af kvalme, ligesom lys og lyd sjældent generer. Årsagerne er ømme og evt. overanstrengte muskler. Ofte er årsagen dårlig holdning og/eller uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, og denne form for hovedpine kan effektivt afhjælpes ved bl.a. massage, akupunktur og fysioterapeutisk behandling. Kommer du med spændingshovedpine i Centro Sanum, vil vi først teste, hvilke muskler der forårsager smerterne og dernæst igangsætte behandlingen.

Udover forslag til ændrede arbejdsstillinger, løft eller holdning kan behandlingen kombineres med massage. Massagen løsner de spændte muskler og øger blodgennemstrømningen til hovedet, hvilket føles afslappende og letter det pres, som hovedpinen giver. De fleste oplever en klar bedring efter blot et par behandlinger.

Migræne

Migræne er en kraftig hovedpine, og lidelsen skyldes en sygdom i hjernebarken. Migræne er i modsætning til spændingshovedpine kendetegnet ved en kraftig og dunkende karakter, og som oftest kun i den ene side af hovedet. Hovedpinen kan være ledsaget af kvalme, opkastninger og overfølsomhed overfor lyd og lys, og smerterne forværres ved fysisk aktivitet. Anfaldene kan vare fra timer til dage og startes som regel af en spændingshovedpine, stress, søvnmangel, overdreven medicinering, alkohol, særlige fødevarer eller lugte. I dag findes der medicin, der kan hjælpe på migrænetilfælde. Terapeutisk behandling tyder ikke på at have effekt på selve migrænetilfældet, men da migrænen som regel udløses af en spændingshovedpine, og spændingshovedpinen effektivt kan behandles, kan man altså i det tilfælde forebygge det ubehagelige migrænetilfælde.

Klyngehovedpine

En anden ikke så udbredt form for hovedpine er Hortons klyngehovedpine, der er karakteriseret ved hovedpine om aftenen og/eller natten i uger til måneder af gangen, hvorefter symptomerne forsvinder i en tilsvarende periode, deraf navnet ”klyngehovedpine”. Smerterne sidder ofte bag det ene øje (som regel det samme hver gang). Øjet bliver rødt, og øjenlåget hænger. Somme tider sidder smerterne i kæben, hvilket får patienten til at gå til tandlægen, og mange patienter med klyngehovedpine har uden grund fået trukket tænder ud. Smerterne er så kraftige, at patienterne vandrer hvileløst rundt. Den præcise årsag til klyngehovedpine er ukendt.

Kronisk hovedpine

Den sidste kategori af hovedpine er den kroniske hovedpine, der karakteriseres ved hovedpine i mere end 15 dage om måneden i en periode over tre måneder i træk. Ca. tre – fem % af verdens befolkning lider af kronisk hovedpine, men disse patienter udgør 70 – 80 % af patienterne i hovedpineklinikkerne. Denne kategori er den sværeste for os terapeuter at behandle, da der ofte er involveret et medicin- eller stofmisbrug, depression, angst, søvnproblemer eller andre psykiske problemstillinger. Denne patientgruppe er derfor bedst hjulpet ved både at arbejde med de fysiske symptomer hos fysioterapeut og læge, og med de psykiske problemstillinger hos psykolog, NLP-terapeut eller psykoterapeut. Det er dog vigtigt at præcisere, at man ikke nødvendigvis er psykisk syg, fordi man lider af den kroniske hovedpineform, men i behandlingen ses det ofte, at patienterne selv ser det som et stort plus at arbejde med både den psykiske og fysiske del af problemstillingen.

I Centro Sanum er vi uddannet til at kunne hjælpe dig, hvis du har et generende hovedpineproblem. Kontakt os og book en tid. Og benyt dig evt. af vores aktuelle tilbud på massage.

____

Skisport og hydroterapi

Af Pernille Damore

Skisæsonen er over os. De fleste skientusiaster ved, hvor vigtigt det er for kroppen at træne op til skituren, men de færreste ved, at det er lige så vigtigt at tage sig godt af kroppen, så snart man kommer ned fra pisten igen.

Efter en hel dag på ski er musklerne godt varme og mange muskler, man aldrig bruger i dagligdagen, har været på hårdt arbejde. De fleste suser af sted til ”Afterski”, som meget sjældent har noget med strækøvelser eller varme bade at gøre. Mit forslag til en sund afterski består af, at, når du kommer hjem fra pisten, gør du klar til en times kropsopmærksomhed, inden du tager til den traditionelle ”Afterski”.

Alle skisportsteder har som regel både swimmingpool, sauna, dampbad og terapeutiske spa. Min afterski-opskrift går ud på, at du starter med at gå barfodet i sneen. Gennem en hel dag har dine fødder været lukket inde i to hårde plastikstøvler uden mulighed for at bevæge sig eller afgifte, så at gå en kort tur barfodet i sneen tvinger dine blodkar i fødderne til at komme på arbejde. Ikke så meget mens du går i sneen, men derimod efter din snetur, for din krop vil nemlig kæmpe en kamp for at genvinde en normal temperatur i fødderne, og det sætter fut i blodkredsløbet i hele kroppen. Derefter skal du i sauna eller i en terapeutisk spa, hvor du får opvarmet musklerne rigtig godt, og er du i en spa, får du også masseret alle musklerne godt igennem. Og så er du klar til at tage på den traditionelle ”Afterski”.

Skulle du dagen efter have ondt i kroppen, skyldes det dels, at du har brugt muskler, du ikke er vant til at bruge, men også at der er ophobninger i musklerne af mælkesyre, som du har brug for at komme af med. Opskriften er, at du først strækker igennem der, hvor du kan mærke, at kroppen har brug for det. Dernæst skal du aktivere kroppens egne udskillelsesprocesser og det gør du ved skiftevis at udsætte kroppen for kulde og varme. Så ”kuren” lyder på først blive skyllet over af en varm bruser, derefter i sauna og blive varmet godt igennem, ud og tage en kold skylle (eller en tur ud i sneen for de rigtig friske) og så afslut i en terapeutisk spa, hvor alle muskler bliver masseret godt igennem. Den ”kur” kan løsne selv de mest genstridige ophobninger. Og husk i øvrigt at drikke 30 ml vand pr. kilo, du vejer – og at du skal drikke ekstra, når du bruger Hydroterapi. På den måde understøtter du din krop i udskillelsen af de ophobede giftstoffer. God skitur!

For yderligere information og rådgivning om hydroterapeutisk spa, kontakt AquaPool Spa på 952 927 811.

____

Søvn

Af Anni Dahms, Anni’s Vitalshop

8000 døde fugle i Italien, flere tusinde døde fugle andre steder i verden. 100.000 døde fisk – af uforklarlige årsager. Alle naturkatastroferne som heden i Rusland, oversvømmelserne i Pakistan og Australien og mange flere steder, der alle synes at ramme, når det havde størst indflydelse på høsten. Er katastroferne menneskeskabte? Og hvilken betydning vil det have for fødevaremuligheder, priser og verdensøkonomien. Hvor er vi på vej hen med vores etik? Stigende overvågning og kontrol samt mere af den skuffe havde efterhånden hobet sig op i mit sind, og påvirkede min nattesøvn, så jeg havde svært ved at sove. Når jeg endelig faldt i søvn, blev det til få timers urolig søvn. Jeg var simpelthen blevet så overtræt i mit hoved, at jeg ikke kunne falde i søvn – indtil en meget god ven en dag sagde, at han syntes, at jeg var blevet noget omskiftelig på det sidste. Det sårede mig dybt, men jeg vidste øjeblikkeligt, at jeg måtte tage en snak med mig selv. Jeg kan ikke ændre verden, men jeg kan medvirke til, at mine omgivelser har det godt og trygt. For at komme dertil og finde roen og harmonien måtte jeg starte med at få en ordentlig nattesøvn, så jeg igen kan nyde livet og håndtere dagens udfordringer og glæder.

Søvn som anti-aging

Søvn er en af de allerbedste måder til at optimere væksthormonet, der nedsætter aldringsprocessen. Når du er i en dyb søvn, repareres cellerne, hjerterytmen aftager, blodtrykket falder lidt, iltforbruget nedsættes, din vejrtrækning bliver langsommere, hjernebølgerne skifter til alphabølger og bevidstheden forsvinder. For lidt søvn er med til, at vi ældes hurtigere. De fleste af os kan klare nogle få dage med mindre søvn, men vi behøver bare at se os i spejlet, så opdager vi hurtigt, at de mørke rande under øjnene bliver forstærkede, og huden bliver grå og glansløs.

Det er vigtigt, at vi prioriterer 7 – 8 timers god søvn hver nat. Naturlig, forfriskende søvn er den billigste og letteste vej til at udsætte aldringen.

Søvn og immunsystem

Søvn er livsvigtig. Får du for lidt søvn gennem lang tid, er der undersøgelser der viser, at immunsystemet falder op til 30%. For lidt søvn kan også få smertetilstande til at synes værre.

Søvnløshed

Er desværre et meget almindeligt problem, som jeg tror, vi alle udsættes for før eller siden. Det anses for at mindst 10 – 15% jævnligt generes af søvnbesvær eller søvnforstyrrelser. Mange mennesker bliver desperate og griber til sovemedicin, når de ikke kan sove, men vær opmærksom på at søvnkvaliteten reduceres, og at vi lettere går trætte gennem dagen. Det kan være svært at komme ud af medicinen, og der kan sagtens gå en uge fra, at du stopper med sovepillerne, til din egen søvnrytme fungerer normalt igen. Er du nødt til at tage sovemedicin af en eller anden årsag, så tag det højest et par uger.

Hvad kan jeg selv gøre for en god nattesøvn

Motion i passende omfang kan medvirke til en god nattesøvn. Jeg er af den overbevisning, at en frisk spadseretur om eftermiddagen eller en svømmetur kan medvirke til, at sovepillen gøres overflødig. Lige så vigtigt er det med visse sengetidsritualer. Se til at dørene er låst, drik en kop afslappende te eller et glas varm mælk med honning, spis et stykke rugbrød med ost eller jordnøddesmør, ryst puderne osv. Lad også være med at overspise eller drikke stimulerende drikke før sengetid. Slut dagen af med at lytte til rolig musik, du holder af. Sørg også for at der er en god atmosfære mellem jer, der er sammen og undgå skænderier eller store diskussioner lige inden sengetid. Hav en let og hyggelig bog liggende, du kan falde i søvn på. Alle krimiserierne i TV, der altid kommer sent om aftenen, er absolut ikke befordrende for god nattesøvn.

Der er ikke noget som kolde fødder, der kan holde én vågen. Lider du af kolde fødder, så tag et par sokker på, eller sørg for en god varmedunk eller smør fødderne med Aloe Vera Heat, der giver varmen.

Put 4 dråber essentiel olie af lavendel på hovedpuden. Det kan du også bruge, hvis du har babyer eller børn, der ikke kan sove. Så skal der bare en dråbe til. Det er meget vigtigt, at børn og babyer sover godt, da de vokser, når de sover – så det er af vital betydning for deres vækst, at de har gode søvnvaner.

Bachs blomstermedicin kan også være af stor hjælp. Her skal du blot regne med, at virkningen ikke indtræder lige med det samme.

Melatonin og tryptofan

Når det bliver mørkt producerer vores hjerne melatonin. Det er naturens hjælp til, at vi bliver søvnige. Efterhånden som vi ældes, producerer hjernen mindre melatonin. Melatonin er en kraftig antioxidant, der modvirker iltning. Det antages af nogle eksperter for at være et af de kraftigste hormoner i vores krop. Har du alvorlige søvnproblemer, kan det være godt med en selvdisciplin, der siger, at der slukkes for TV og computer kl. 20, så melatoninniveauet kan stige automatisk og hjælpe til søvn. Melatonin må ikke sælges i Spanien, men du kan hjælpe melatoninproduktionen, og måske deraf bedre søvn, ved at drikke et glas varm mælk med honning, der indeholder stoffet tryptofan, der er byggesten til både serotonin og melatonin. Sukkerindholdet i honningen øger optagelsen af tryptofan. Drikker du ikke mælk, kan sojamælk med enten banan eller ahornsirup bruges. Tryptofan kan også tages i pilleform som 5 HTP. Tryptofan bruges både ved gigt, søvnløshed og nedtrykthed, der præges af søvnløshed. Stoffet bruges også ved visse typer af smerter. Mange med fibromyalgi er glade for tryptofan. Anden mad, der indeholder tryptofan er kalkun, hytteost, bananer, avocado, hvedekim og fisk.

Kaffe, koffein og andre søvnforstyrrende ingredienser

Koffein fremkalder meget forskellige reaktioner hos forskellige mennesker. Koffein kan virkelig sætte hjernen i alarmberedskab. Så det kan være en rigtig dårlig idé at spise/drikke noget med koffein sidst på eftermiddagen, hvis du vil sove godt. Andre menneskers hjerne reagerer overhovedet ikke på koffein. Det må hver især finde ud af.

Undgå også sukker og det tredje krydderi (621, MSG) og pas på med for krydret mad. Spis ikke for store måltider med røde bøffer skyllet ned med masser af rødvin, inden du skal sove. Alkohol får dig måske lettere til at falde i søvn, men det bliver ofte en forstyrret søvn.

Sovetidspunkter

Har du søvn- eller stresssymptomer, kan det i en periode være godt med søvndisciplin. Du skal allerhelst være i seng og på vej til at sove kl. ca. 22.30. Mange mennesker ler af mig og siger, at det er umuligt her i Spanien, men det bestemmer du jo nu engang selv. Giv det en chance og se, hvor meget det betyder for dit optimale velbefindende. Bliver du oppe til kl. 23, er det nemlig ofte sådan, at man bliver ramt af en ny energi, og så let fristes til at blive oppe til kl. 1 eller 2. Nogle mennesker fortæller, at de føler sig mere energiske i dette tidsrum end hele dagen, men lad mig slå fast med 7-tommersøm, at det ikke er sundt og slet ikke sundt for binyrerne. Har du en tendens til at vågne mellem kl. 3 og 5, kan det være tegn på binyretræthed. Lad være med at stå op til computeren for at læse morgennyhederne og undlad at zappe rundt på TV. Har søvnen været urolig, kan det til tider være godt at sove til kl. 8 eller 9 om morgenen. Et par timers søvn sent på morgenen kan virke helt magisk, og mange mennesker fortæller mig, at de sover fantastisk godt på dette tidspunkt. Derfor er det slet ikke så tosset, at sove længe i weekenderne.

Kosttilskud

Der findes gode kosttilskud, der kan være meget gavnlige, afslappende og hjælpe mange mennesker til at falde i søvn og sove igennem.

Af mineraler kan det ofte være en god hjælp at tage tilskud af kalk og magnesium gerne i citratform om aftenen, inden du går i seng.

Der er også mange urter, som bruges til en bedre søvn, f.eks. humle, der findes i Roli*nat eller Prosan Nat. Baldrian findes i også Valerina. Kamille, Citronmelisse og lakrids er også beroligende urter. Urterne virker bedst, når de tages i forskellige kombinationer.

Jeg selv tager altid lidt ren lakrids, inden jeg sover. Det hjælper binyrerne og giver en bedre søvn.

Der findes mange sammensatte urteteer, der hjælper til en dejlig søvn f.eks. Godnat urte te fra Fredsted eller Sleepytime fra Celestial mfl. Det kan evt. være en god ide at putte en teskefuld honning i disse teer.

Ashwganda er ikke en beroligende urt, men er god til at normalisere kolesterol og kønshormoner, der også kan medvirke til søvnforstyrrelser.

Årsag til søvnløshed kan også være B-vitaminmangel, især B1, B3 og B6, men B-vitaminer skal altid tages om morgenen.

B3 (Niacin) er kendt som en god ”sovepille”. Tag f.eks. 500 mg før du går i seng. Det er ofte et symptom på manglende B3, hvis du let falder i søvn, men så vågner mange gange i løbet af natten. D-vitamin kan også være en hjælp. Husk at tilføje hele spektret af B-vitaminer i et godt multi-B-produkt om morgenen, da alle B-vitaminerne arbejder sammen.

Fiskeolie med DHA har en god effekt på både hjerne og nervesystem.