Kysseklare Valentins-læber

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Permanent makeup

Af autoriseret kosmetolog og linergist Nana Norrbom

Vintervejr giver hurtigt tørre og sprukne læber, som ser triste og blege ud, og derfor er det vigtigt at beskytte dem mod sol og vind. Et godt lille fif er at børste læberne blidt med tandbørsten – det fjerner de gamle, tørre hudceller og sætter gang i blodcirkulationen, så læberne får den oprindelige blødhed og glans tilbage.
Brug læbepomade hver dag, og meget gerne gloss eller læbestift – det beskytter alt sammen mod udtørring.

Med alderen mister de fleste kvinder en del pigment i deres læber, omridset af læberne udviskes og rynkerne begynder at vise sig. Amorbuerne er nu svære at se, og læberne ser mindre ud og virker ikke så fyldige som før.

Med permanent makeup kan læbekonturerne genskabes og pigmenten i læberne øges igen. Permanent læbelinje er en mikropigmentation med naturlige farvestoffer og helt uden bivirkninger. Farverne findes i mange toner, og vi hjælper med at vælge den, som bedst passer til huden og håret nuancer. Den permanente makeup indpigmenteres som en naturlig linje langs den oprindelige læbekontur.
Ved evt. uregelmæssigheder i læbekonturen korrigeres det og skæve eller manglende amorbuer kan rettes op med en linje, som matcher læbens egen farve.
Ved rynker omkring munden er en permanent lipliner alle tiders løsning. Den indpigmenterede farve forhindrer nemlig læbestift og gloss i at flyde ud i rynkerne omkring munden.

Behandlingen med Goldeneye permanent makeup foregår under lokalbedøvelse med creme, og er derfor ikke ubehagelig. Alle Goldeneye’s farver er testede og rene, hvorfor der aldrig opleves allergiske reaktioner. Systemet bruges også til at optegne eyeliner og øjenbryn.

Har du et ønske om at få et flot og naturligt læbelook, så ring og få en snak med Nana Norrbom – eller book en prøvekonsultation på tel. 610 71 60 48.

Naturlig læbeforstørrelse

Af Patricia Lee-Adolfsson, New Body

Hvem drømmer ikke om at få fyldigere læber uden smertefulde indsprøjtninger? Det er jo desværre ikke kun fødselsattesten, der afslører, at vi bliver ældre. Også huden ældes, bliver slappere og mister volumen og elasticitet.

Det er blevet meget populært at "forynge" huden med de såkaldte fillers (injektioner), som indeholder den hyaluronsyre, som eksisterer naturligt i alle levende organismer. Syren fungerer som et smøremiddel i kroppen og giver huden volumen. Desværre nedbryder kroppen selv hyaluronsyren med årene.
Det er imidlertid ikke kun ældre kvinder, der vælger at få læberne forstørret. Også yngre kvinder, der har komplekser over smalle læber, bruger hyaluronsyre som middel til at få fyldigere læber.

Indtil nu har den eneste mulighed for at få mere volumen i læberne med hyaluronsyre været injektioner. Resultaterne oftest gode, men ud over generne i forbindelse med selve indgrebet, sker det, at læberne bliver for store og får et unaturligt udseende. Og det kan man ikke sådan lige ændre på, da det tager seks måneder for kroppen af udskille syren igen.

Det australske firma Taberco har sammen med finske Mariacos lanceret en revolutionerende metode, som er blevet en succes over hele verden – og denne metode introducerer New Body nu her i Spanien.
Den helt smertefri behandling foregår ved, at hyaluronsyren smøres direkte på læberne, hvor den absorberes ved hjælp af det uskadelige lys fra en UVA-lampe.
Behandlingen tager kun 5 minutter, og allerede efter første gang kan man se en forandring. For det bedste og mest holdbare resultat bør man gå til behandling tre gange om ugen i to uger – og altså kun 5 minutter pr. gang. Man får en hyaluronlæbepomade med sig hjem til brug tre gange om dagen. Denne læbepomade har faktisk vundet en pris (PS Award – svarende til filmindustriens Oscar) som det bedste kosmetiske produkt.

Der er mange fordele ved denne metode til forstørrelse af læberne; den er smertefri og helt uden bivirkninger og blå mærker, og så giver den et naturtro resultat, der bliver bedre og bedre for hver behandling. Altså slipper du også for de kommentarer, som naturligvis kommer fra dem, der er vant til at se dig med smalle læber, når du pludselig en dag møder op med store, fyldige læber.

Resultatet holder i ca. seks måneder – ligesom indsprøjtningerne, men denne metode er langt mere økonomisk. Hos New Body koster en behandling nemlig kun 25 €.
For tidsbestilling og mere information, ring til Patricia hos New Body på tel. 609 818 995.

Fyldige læber – med pensel og blyant

Af Charlotte Lothigius

Når man lægger makeup er det vigtigt at tænke på, at lyse farver forstørrer og fremhæver, mens mørke farver formindsker og skjuler.

Sådan lægger du en perfekt læbemakeup:

* Begynd med at grunde læberne med concealer eller foundation (det gør, at læbestiften holder længere), og en “ny” læbelinje viser sig nu lige udenfor den naturlige linje.
* Tegn den “nye” linje op med en læbeblyant, som har en nuance, der ligger så tæt på din naturlige læbefarve som muligt. Og pas på ikke at tegne linjen for langt uden for den naturlige læbelinje.
* Afslut med en lys rosa læbeblyant, som du lægger over hele over- og underlæben. Jævn ud med en finger for det bedste resultat.

Basen er nu klar, og tiden inde til selve læbestiften.

* Læg en lys læbestift over hele over- og underlæben med en pensel (det giver et mere jævnt resultat), men undlad at male midt på underlæben.
* Læg nu en læbestift, som er en til to nuancer lysere end den første på midten af underlæben. Ton farven ind i den mørkere farve for at få en blød overgang.
* Afslut med en transparent eller lys rosa lip gloss på midten af både over- og underlæben, og lidt highlighter (lys øjenskygge med glimmer) i amorbuen.

Man kan også bruge “Lip Plumper”, som gør, at læberne ser fyldigere ud. Det findes både med og uden farve, og kan anvendes som lip gloss eller under læbestiften.
Lip plumpers indeholder et stof, der irriterer læbernes sensitive hud, og det gør, at de svulmer lidt op. Disse stoffer kan fx være kanel og mentol.
Med en kombination af lip plumper og læbestift lagt på den rette måde kommer dine læber til at se mere fyldige ud.

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa