Det danske magasin i Spanien

 

Hej

Mit navn er Margaretha, og jeg er 45 år gammel. Jeg vågner ofte om morgenen med hovedpine og ømhed i kæberne. I løbet af dagen oplever jeg også, hvordan det knirker i kæben, når jeg gaber. Hvad kan det skyldes, og hvad kan jeg gøre for at undgå, at det fortsætter?

Kære Margaretha

Problemer med kæben kan opstå i musklerne eller i selve kæbeleddet. Dog er det mest almindeligt, at problemet findes i musklerne, og for det meste skyldes det, at man skærer eller presser tænderne hårdt sammen om natten og/eller dagen. Hvis det er tilfældet, kan det ses på fortænderne, der vil se slidte og spidse ud. Af og til kan fyldninger også blive ødelagt. Problemer med musklerne kan også skyldes fibromyalgi (kroniske smerter i muskler og led) eller muskelreumatisme (gigt). Det er dog heldigvis ikke almindeligt forekommende årsager.
Hvis problemet findes i kæbeleddet, oplever man oftest smerter, når man gaber, tygger eller bider. Knirken fra kæben kan komme fra selve kæbeleddet eller kan skyldes en skade på kæbedisken. Knasen kan være tegn på arthrosis eller reumatisme. 30% af alle mennesker, der har leddegigt, får også gigt i kæbeleddet, som i værste fald kan medføre en hurtig nedbrydelse af hele kæbeleddet.
Du bør derfor først og fremmest bestille tid til tandlægen, så du kan få stillet en diagnose. Ud fra diagnosen bestemmes den mest optimale behandlingsmetode. Ofte vil du allerede få det bedre, når du først har fået stillet en diagnose for en del af problemet er også de bekymringer, du gør dig.
Hos personer med problemer i kæbemuskulaturen og kæbeleddet fortages der normalt ikke kirurgiske indgreb. Behandlingsmetoden vil være, som følger:

1. Bideskinne og/eller nedslibning af tænderne

2. Kæbeledsøvelser

3. Medicinering (antiinflammatoriske midler)

4. Genoptræning, akupunktur, etc.

Et kirurgisk indgreb kan blive aktuelt i tilfælde, hvor patienten ikke oplever en bedring efter ovenstående behandlinger.

Smerter og problemer, der er forårsaget af musklerne i kæben, skyldes ofte personlige omstændigheder som fx stress. Afslapningsøvelser, samtaleterapi og anden generel behandling kan også være en løsning. I dit tilfælde anbefales det at anvende en bideskinne hele natten samt om dagen, når du har mulighed for det, fx når du ser TV, læser eller andre situationer, hvor du har en tendens til at bide tænderne sammen. Bideskinnen fås i hårdt eller blødt materiale. Det bløde materiale kan være nemmere at vænne sig til, men den holder ikke lige så længe som den i det hårde materiale. Desuden kan du lave forskellige kæbeøvelser, når du er hjemme.

Bideskinnen laves af tandlægen ud fra et aftryk af dine tænder. Når du først er begyndt at bruge bideskinnen, vil du begynde at opleve, hvordan smerterne aftager. Husk at medbringe skinnen hver gang du tager til tandlægen, så den kan blive justeret.

Du er velkommen til en gratis konsultation hos os på tandlægeklinikken Nordic Dental Centre.

Af Tandlæge Christina Radics, Nordic Dental Centre

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.