Margrethekirkens levende sten

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Den danske menigheds nye præst, Søren Juhl ser frem til et embede med korpsånd, engagement og folkelighed.

Frankofil fløjtenist, vinkender og lingvist, men frem for alt en lyttende præst, for en god lytter giver en god prædiker. Dette og mere til er, hvad Margrethekirkens menighed kan forvente sig af deres kommende præst Søren Juhl. Og hans CV er mindst ligeså mange-facetteret. Udover elleve år som sognepræst i Ørsted og Dåstrup syd for Roskilde, har Søren Juhl besat stillinger som højskolelærer- og forstander, konsulent, kursusleder, souschef og redaktør.

La Danesa har talt med Søren Juhl om forventningerne til Spanien, menigheden og et noget anderledes præsteembede.
"Jeg har længe gået og leget med tanken om at blive præst i udlandet, og da jeg så stillingsopslaget i Præsteforeningens blad, tænkte jeg: Ja, hvorfor ikke Spanien..?," indleder Søren Juhl.

Men beslutningen om at søge kom først efter en samtale med generalsekretær i Danske Sømands- og Udlandskirker Margith Pedersen og den tidligere præst Karsten Erbs." Søren Juhl fortæller:

"De er gode "sælgere". Karsten er jo ikke jyde for ingenting, og hans begejstring for Margrethekirken og hverdagen på Solkysten lod sig ikke skjule. Endelig ringede jeg til formanden for menighedsrådet, Ebbe Juul-Hansen. Vi fik en god snak og herefter var jeg ikke et sekund i tvivl om, at dette var et forrygende sted at være præst."

Men hvordan hænger det frankofile sammen med et præsteembede i Spanien? Ja, det kommer sig af en generel interesse for sprog og andre kulturer hos Søren Juhl. Hans eneste krav til embedet var, at det lå inden for Europas grænser, så der ikke er så langt til familien hjemme i Danmark.

"Selvom jeg har opholdt mig meget i Frankrig og taler flydende fransk, er den spanske kultur mig ikke fremmed, og jeg glæder mig til at lære sproget og fordybe mig i landets historie og folkesjæl," fortæller Søren Juhl.

Søren Juhl betragter sig selv som kulturåben og begunstiget af et fordomsfrit syn på verden og sine medmennesker. Han uddyber:
"Mødet med mennesker i mange lande har lært mig, at vi i bund og grund ikke er så forskellige, når det kommer til sorger og glæder i livet. Desuden har vi danskere i det fremmede en fælles interesse i at bakke vores kirke op. Den er jo kirke og kulturcenter på én og samme tid."

Det er her korpsånden kommer ind i billedet. Den unikke følelse af sammenhold næret af engagementet fra menigheden selv; Kirkens "levende sten", der formår at forene det folkelige med det kirkelige.

"Vi er grundlæggende vokset af samme folkelige rod, og vi har fælles skæbne i at være draget udenlands. Derfor forventer jeg, at vi trækker på samme hammel, i at være der for hinanden i glæde og sorg. Og jeg kan mærke, at korpsånd er der allerede masser af i Margrethekirken," siger Søren Juhl og pointerer:

"Margrethekirken er jo ikke min kirke, uden at det er menighedens kirke, for de udgør "de levende sten", som Grundtvig så smukt har sagt det. For mig handler det om at mærke efter, hvad der rører sig i menigheden."

Søren Juhl kan blandt andet bidrage med sin musikinteresse og sine højskoleerfaringer, men fundamentet der skal drive embedsværket, skal baseres på engagement med stort E.

"Søren Kierkegaard har engang sagt, at hvis man ikke kan lytte, kan man heller ikke prædike. Og lytte, det kan jeg," fastslår han.

Når der så er lyttet til og prædiket om sorg og glæde, er det tid til at slappe af med et glas god vin. For ifølge Søren Juhl er det især i denne stund at kirken bliver folkelig. Han fortæller:

"Margrethekirken har en helt genial arkitektur, da kirkerummet har direkte adgang til café og patio. Så enkelt er det. Vi mødes før kirkegang, hvor vi kommer fra dagligdagens pligter med vor tvivl og vor tro – går i kirke og møder Guds kærlighed – og vender lettede tilbage til en snak og et glas vin med vor næste. Hvor svært kan det være…?"

Med tiden vil vinen i glasset måske endda komme fra en spansk pendant til Sørens Juhls Languedoc Vinklub.

"De bedste spanske vine i dag er komplekse og har både frugt og styrke. De hamler let op med de bedste fra andre lande og kontinenter, hvad jeg blandt andet har lært under besøg i Priorat og Ribera del Duero. Aller bedst er måske dog, at dagligvinen kan findes både god og drikkelig, uden at man bliver ruineret," indrømmer Søren Juhl.

Og det bedste ved Mijas’ nye, folkelige præst er måske, at han er meget svær at forarge. Så når man sidder og nyder et glas med vores kommende alt-mulig-præst, behøver man ikke pakke tingene ind i vat.

"Forargelse er en sportsgren blandt danskere. Sikkert også blandt spaniere. Det ligger dybt i os mennesker. Det forsøger jeg til stadighed at aflære, for hvad kan vi bruge det til…?," spørger Søren Juhl og afslutter:

"Forskelligheden er jo vores rigdom. Så jeg vil sige med en gammel højskoleslager, at "jeg elsker den brogede verden".

Søren Juhl begynder den 6. februar næste år. Han er foreløbig ansat for en fireårig periode med mulighed for forlængelse.

Et imponerende CV
Søren Voigt Juhl er født i 1961, og blev i 1980 student fra Odense Katedralskole. Han er uddannet cand.theol. fra Århus Universitet i 1989, med udvekslingsophold i Frankrig, hvor han læste kunsthistorie på Université de Poitiers.

Han har arbejdet en del i udlandet, hvor han har stiftet bekendtskab med danske udlandsmenigheder i og udenfor Europa. Han indledte sin karriere med at være hjælpepræst og derefter sognepræst i blandt andet Vinding-Skærup pastorat i Haderslev Stift. Herefter begyndte han som lærer på Brandbjerg Højskole i 1993, og et år senere blev han souschef i "Ældre på Højskole i Udlandet". I 1997 blev han forstander på højskolen, hvor han forvaltede et årsbudget på 15 millioner kroner.

Siden 2001 har han været sognepræst i Ørsted-Dåstrup Sogne syd for Roskilde. Ved siden af præsteerhvervet har han fungeret som konsulent og underviser på Instituttet for Blinde og Svagsynede og han har undervist på Slagelse Sygeplejeskole i religion, etik og filosofi.

Herudover har han været redaktør på Roskilde Stiftsblad og skrevet bøgerne "Mad & Vin i Provence" og "Vinene fra Languedoc-Roussillon". Han er klassisk fløjtenist og har givet koncerter i hele Danmark sammen med pianisten Axel Skjoldan.

Et frisk pust


"Det er sjældent set, at præster har økonomisk indsigt, da de er vant til, at andre varetager kirkeregnskabet for dem. Men med Søren Juhl er det anderledes. Han har både økonomisk indsigt og en masse gode idéer til kirkelige aktiviteter," fortæller formand for Menighedsrådet Ebbe Juul-Hansen. La Danesa mødte ham til en snak om ansættelsen af Margrethekirkens nye præst, Søren Juhl.

Dette års Høstgudstjeneste i Margrethekirken havde et helt særligt program. Det var nemlig dagen for Sørens Juhls prøveprædiken i kirken. Aftenens præst rundede Gudstjenesten af med et let og elegant nummer på klassisk blokfløjte, der strømmede indover en begejstret forsamling. Som det friske pust, Søren Juhl forventes at være for kirken og dens menighed.

"Vi skal tilføje kirken nyt liv. Hvis vi kører i det samme spor hele tiden, ender vi med ikke at kunne skifte retning," siger Ebbe Juhl-Hansen.

Til præstestillingen var der tretten ansøgere, hvoraf Menighedsrådet havde udvalgt fire, men kun én blev indkaldt til prøveprædiken.
"Ja, og dermed havde vi jo egentlig allerede truffet vores valg. På grundlag af hans glimrende ansøgning og efter flere telefonsamtaler, var vi ikke i tvivl om, at Søren Juhl var den rette kandidat til stillingen," fortæller Ebbe Juhl-Hansen og tilføjer:

"Det var, som om han vidste, hvad det var, vi søgte, og han er meget bevidst om, hvad han kan tilføre Margrethekirken. Det er blandt andet meget væsentligt, at han har været højskolelærer. Mange højskoler kæmper for deres overlevelse, og det er en kamp, han har taget del i under sin tid som forstander på Brandbjerg Højskole."

Ebbe Juhl-Hansen og Menighedsrådet glæder sig til at byde den nye præst velkommen. Men for dem er det mindst ligeså vigtigt, at Søren Juhls hustru, Linda, også finder sig til rette på Costa del Sol.

"Det er utrolig væsentligt for os, at Linda falder til. Vi vil derfor hjælpe hende med bevise hendes identitet her på kysten. Hun skal ikke bare være præstekonen, der går bagved, som en anden Prins Henrik. Det går bare ikke," slutter Ebbe Juhl-Hansen.

Margrethekirken gennem tiderne
Den 11. april 1981 blev Margrethekirkens Menighedsråd valgt og i september 1982 vedtog Dansk Kirke i Udlandet (DKU), at menigheden i "Den danske kirke vest for Málaga" skulle tildeles en helårspræst. Så den 15. januar 1983 blev pastor Kjell Kristensen indsat som kirkens første præst, og de faste gudstjenester blev afholdt lørdag eftermiddag i det økumeniske center Lux Mundi i Fuengirola.

I 1985 blev kirken registreret i det spanske Justitsministerium og et år senere tiltrådte pastor Andreas Kristensen som præst. Han blev afløst af Jørn Sjøholm den 3. oktober 1992. I 1993 blev kirken optaget i Agrupación Evangelica under DKU.

Kirken fik et tilbud fra Rådhuset i Mijas, der havde en disponibel grund liggende, som var blevet testamenteret til et kristent kirkesamfund. Derfor overdrog Mijas Kommune grunden til Margrethekirken for en periode på 99 år.

I dagene fra den 13. til den 20. januar 1999 løb den såkaldte Margrethe-uge af stablen. Borgmester Agustín Moreno, ambassadør og vicepræsident i DKU Vilhelm Ulrichsen og Menighedsrådets formand Aase Rottbøll tog de første spadestik. Derefter kunne det fremmødte publikum for 1.000 Pesetas (cirka 6 euro) bidrage med et spadestik.

Den 27. oktober 2001 blev den sidste gudstjeneste afholdt i Lux Mundi, og Margrethekirken blev indviet den 4. november 2001. Kirken kom i alt til at koste cirka 3 millioner kroner, finansieret udelukkende af indsamlede midler.

Jørn Sjøholm efterfulgtes af pastor Karsten Erbs fra Sct. Mortens kirke i Randers, der blev indsat den 15. oktober 2002.

Af Lajka Hollesen

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa