Spansk statsborgerskab

Der er forskellige måder, man kan opnå spansk statsborgerskab på og disse omfatter:

Når Spanien er dit oprindelsesland, nationalitet ved adoption, ved ophold, ved naturalisation, ved valg og ved formodning.

Spanien bliver betragtet som dit oprindelsesland, hvis enten en af dine forældre er spanske, hvis du blev født i Spanien, også selv om dine forældre er udlændinge, men dog mindst en af dem er født i Spanien (undtagen diplomaters børn); hvis du blev født i Spanien af udenlandske forældre, som er statsløse eller uden nationalitet og ingen af dem kan tillægges nationalitet (i dette særlige tilfælde kan spansk statsborgerskab registreres ved simpel formodning på registret, hvor du har din bopæl), samt børn, der er født i Spanien, og hvor deres forældre er ukendte (børn er formodet født i Spanien, når deres første kendte opholdssted er spansk territorium).

Hvis en mindreårig er adopteret af en person med spansk statsborgerskab, kan barnet opnå spansk statsborgerskab. Hvis personen er over 18 år, kan de vælge spansk statsborgerskab indenfor 2 år efter adoptionen.

For at opnå spansk statsborgerskab ved ophold, skal man have opholdt sig legalt i Spanien uafbrudt i 10 år, umiddelbart forud for ansøgningen og fremvise godt statsborgerskab sammen med tilstrækkelig integration i det spanske samfund. I nogle tilfælde kan denne periode nedsættes til fem år, når det drejer sig om flygtninge, to år for statsborgere fra Latinamerika, Andorra, Filippinerne, Ækvatorial Guinea, Portugal eller sefardiske jøder. De personer der er født på spansk territorium, de der ikke har udnyttet deres ret korrekt eller er under retslig beskyttelse samt de der er i familiepleje hos en spansk borger eller i en institution gennem to på hinanden følgende år kan der opnås statsborgerskab efter et år. Det gælder også de personer, der på ansøgningstidspunktet har været gift med en spansk statsborger i mere end et år og som ikke er separeret enten lovligt eller de facto (fysisk), samt enker efter en spansk statsborger, fra hvilken, de ikke er separeret, hverken lovligt eller de facto (fysisk) ved ægtefællens dødsfald, og de der er født udenfor Spanien af en spansk forældre, eller bedsteforældre så længe de alle oprindeligt var spanske.

Ansøgningen kan indgives af ansøgeren selv eller af dennes juridiske repræsentant afhængig af ansøgerens alder og juridisk kapacitet.

Statsborgerskab ved naturalisation bliver enten tilkendt eller afvist efter skøn fra regeringen. Et eksempel på dette var det kongelige dekret 453/2004 af 18. marts, BOE nr. 70 af 22. marts 2004, hvor ministrene, efter terrorangrebet i Madrid i 2004, tilkendte spansk statsborgerskab til ofrene og den nærmeste familie til de sårede og døde.
Ansøgningen skal ledsages af dokumenter, som skal omfatte beviser for de særlige omstændigheder, fødselsattest og vielsesattest, hvor det er relevant. Disse dokumenter skal legaliseres og gives en apostille fra det land, der har udstedt dem, og have en officiel oversættelse, hvor det er nødvendigt.

Statsborgerskab ved valg er for dem, der er eller har været i en spansk statsborgers varetægt. Det gælder, når begge forældre oprindeligt var spanske og født i Spanien, hvis relationen eller bestemmelsen af fødsel i Spanien først er sket efter, at ansøgeren er blevet ældre samt de personer der bliver adopteret som voksne.

Disse valg skal ske inden ansøgeren fylder 20 år. Der findes selvfølgelig undtagelser, hvor tidsfristen er to år regnet fra fastsættelsen af dato for adoption, hvis personen er over 18 år, eller hvor datoen for relation eller fødsel i Spanien blev fastlagt for en voksen. Retten til at vælge spansk statsborgerskab, for dem hvis forældre oprindelig var spanske og født i Spanien, er ikke omfattet af en aldersgrænse.

Personer, hvis forældre var af spansk oprindelse og børnebørn til dem, der mistede deres spanske statsborgerskab eller var nødt til at opgive det på grund af eksil, kan ansøge om statsborgerskab ved valg i henhold til lov nr. 52/2007 i den Historiske Beretning. Der er tre forskellige ansøgninger. Den ene af disse er, hvor enten faderen eller moderen oprindelig var spanske. I et sådant tilfælde udvider den Historiske Beretning muligheden for at opnå spansk statsborgerskab for de børn, hvis forældre oprindeligt var spanske, men som ikke blev født i Spanien.

En anden ansøgning gælder børnebørn til dem, der har mistet eller opgivet deres statsborgerskab på grund af eksil. Dette omfatter tilfælde, hvor moderen eller faderen blev født efter, at bedsteforældrene mistede deres statsborgerskab, hvilket betyder, at den nærmeste spanske slægtning er en bedsteforældre, og det er ikke nødvendigt at bedsteforældrene var af spansk oprindelse.

Den tredje ansøgning kan gøres af dem, der valgte afledt spansk statsborgerskab, hvor enten deres far eller mor oprindeligt var spansk og født i Spanien, kan nu vælge spansk statsborgerskab som oprindelse. Artikel 17c) i den civile lovbog bestemmer, at hvis begge forældre er udlændinge og statsløse eller uden statsborgerskab, eller loven ikke tillægger dem nogen nationalitet, så er børnene af spansk oprindelse. Børn født i Spanien og hvis forældre er fra et af de følgende lande: Argentina, Bolivia, Brasilien, Kap Verde, Columbia, Costa Rica, Cuba, Guinea Bissau, Panama, Paraguay, Peru, Portugal, Sao Tome og Principe og Uruguay kan ansøge om statsborgerskab ved simpel formodning. Forældrene skal enten komme fra det samme land eller fra en kombination af dem. Der er nogle undtagelser og særlige tilfælde. F. eks. gælder denne lov for børn født inden d. 20. oktober 2008 af forældre fra Ecuador, men ikke hvis de er født senere. For Marokko gælder det kun, hvis moderen er fra Marokko og faderen fra et af de ovennævnte lande. Hvad angår Palæstina varierer loven meget, og hvert enkelt tilfælde bliver behandlet særskilt på grund af komplikationer.

Spansk statsborgerskab kan mistes af dem, der sædvanligvis bor i udlandet og frivilligt tager en anden nationalitet, eller dem der kun anvender det udenlandske statsborgerskab, som de har. Tabet af spansk statsborgerskab vil ske tre år efter opnåelse af det udenlandske statsborgerskab eller fra frigørelse. Dette tab af statsborgerskab kan undgås ved at indskrive sit spanske statsborgerskab i det civile register, men at erhverve statsborgerskab i lande i Latinamerika, Andorra, Filippinerne, Guinea Ækvatorial eller Portugal betyder ikke automatisk tab af spansk statsborgerskab. Det er nødvendigt at udtrykke det, hvis man ønsker at give afkald på det. Spansk statsborgerskab vil ikke blive mistet, hvis landene er i krig.

Spaniere, som ikke er af spansk oprindelse, vil miste deres spanske statsborgerskab, hvis de kun anvender deres udenlandske nationalitet over en periode på 3 år og giver afkald på spansk statsborgerskab, og når de melder sig frivilligt til militærtjeneste eller deltager i politisk arbejde i et fremmed land, som den spanske regering har forbudt.

Hvis en person er kendt skyldig i urigtige oplysninger, fortielser eller svig i forbindelse med opnåelse af spansk statsborgerskab, så vil ansøgningen blive afvist, så længe der ikke er nogen efterfølgende skadevirkninger på tredjepart, som har handlet i god tro.

Hvis nogen har mistet deres spanske statsborgerskab, kan det muligvis genvindes ved legalt at bosætte i Spanien, selv om dette ikke gælder for indvandrere eller børn af indvandrere. Man er også nødt til at indgive en erklæring til administrationen for at genvinde sit spanske statsborgerskab og derefter registrere denne erklæring ved det civile register.