Et interview med Michael Laudrup - Og bortset fra fodbold

”Si, Laudrup!” siger taxachaufføren, da jeg beder om at blive kørt til Ciudad Deportivo Antonio Asensio på Sollér-vejen, otte kilometer udenfor Palma.

Den gode mands kommentar kommer ikke som en overraskelse. Hvem har ikke fået den tidligere fodboldspillers navn returneret, når man har nævnt, at man er dansker? Det er er dog ikke helt tilfældet i dag, men det, jeg gerne vil køres ud til, er RCD Mallorcas træningsanlæg, hvor Michael Laudrup selvfølgelig er træner.

Og vi skal da også møde samme, der har givet La Danesa en aftale efter dagens træningsseance.

Det er et par måneder efter, at han tiltrådte trænerstillingen for RCD Mallorca, og det er fredagen efter, at holdet spillede uafgjort mod Real Madrid.
Resultatet fik naturligvis himlen til at løfte sig over hele øen, og her hersker stadig en euforisk stemning. TV-hold, fotografer, journalister og almindelige nysgerrige sværmer omkring træningsbanen, hvor Michael sammen med assistenttræner Miguel Ángel Nadal dirigerer spillerne gennem forskellige øvelser.

Så er der pressekonference, og derefter får jeg endelig Michael for mig selv. Han bærer de samme jeans og sejlersko, har den velkendte frisure og det samme imødekommende smil, som man har set tusind gange på TV, så selvom det er mit første møde med Danmarks bedste fodboldspiller nogensinde (skulle nogen være kommet i tvivl), virker han helt bekendt.

Vi sætter os på en bænk mellem omklædningsrummene og grønsværen.

– Hvordan er du og familien faldet til på øen?

Det er vi ikke rigtigt endnu. Vi kendte godt nok Mallorca fra tidligere, men vi havde kun været et par enkelte steder, så som i Palma og i Andratx. Siden vi flyttede hertil, har vi dog ikke rigtigt haft tid til at komme ud at se os omkring. Men det glæder vi os til.

– Du har ofte givet udtryk for, hvor godt du synes om at bo i Spanien. Hvad er det specielt, du har det så godt med? Og i forhold til Italien, hvor du jo spillede før FC Barcelona?

Jeg har altid godt kunne lide den måde, som spanierne spiller på og også deres indstilling til sporten. Deres spillestil og min passer godt sammen. I Italien gjaldt det kun om at vinde, det gør det naturligvis også her, men ikke for enhver pris. Spillet kommer først.
– Og bortset fra sporten?

Det er et fantastisk land. Her er så mange kontraster, de forskellige folk imellem og også naturmæssigt og kulinarisk. Andalusien er for eksempel så utrolig anderledes i forhold til Nordspanien.

– Din modtagelse her har været fantastisk. Og efter uafgjort mod Real Madrid i den første kamp er mallorquinerne ikke i tvivl om, at de har fået den rigtige træner.

Jeg er altid blevet godt modtaget i Spanien.

Forventninger og forræderi
Frygter du de store forventninger? Nej, det gør jeg ikke. For at frygte forventningerne skal der først være nogle urealistiske forventninger, og det er der ikke. Lige nu, efter 0-0 mod Real Madrid, taler alle om, at vi har en chance for ”redde os”. Det vil sige, at man håber, vi ikke rykker ned, og det vil jeg ikke kalde at have forventninger, snarere tværtimod.

Men husk, at da jeg trænede Getafe, slog vi både Real Madrid og FC Barcelona. Sidstnævnte ligefrem på deres hjemmebane. Vi tabte faktisk kun et af de fire opgør med de to store.

Det er egentlig godt at høre Michael give udtryk for hans tro på egne evner. På Mallorca lider han dog under klubben økonomiske trængsler. Man har ikke kunnet holde på nogle af sidste sæsons spillere, og Michael har ikke haft noget større budget til indkøb af nye.
– Hvad er dine egne forhåbninger?

Jeg tror, vi kan klare os godt, eller ”pænt”, som man siger. Mallorca blev ganske vist nummer fem sidste sæson, men i år har vi rigtig mange unge spillere med. De er nye i La Liga, så en god placering ville være en langt større præstation. Jeg har i øvrigt altid trivedes med at arbejde med unge spillere.

Det er desuden vigtigt at have lokale spillere med, det ser vi mere og mere, og vi har en fire-fem mand på holdet. På Barcelonas hold er der mange, meget talentfulde catalanske spillere, men det er nu lidt tilfældigt – der kan pludselig være en generation af nogle meget dygtige spillere et sted.
– Er de lokale spillere vigtige selv i Real Madrid?

Faktisk ja, selv i Madrid lægger man nu mere vægt på at have lokale spillere eller spillere, som er vokset op i klubben, som for eksempel Casillas.
– Du blev nærmest beskyld for forræderi, da du skiftede fra FC Barcelona til Real Madrid. Hvordan oplevede du selv klubskiftet og folks reaktioner?
Det kom ikke som den helt store overraskelse, da jeg havde set tilhængernes reaktioner, da andre spillere forlod Barcelona til fordel for en anden klub. Selvfølgelig er reaktionen stærkest, når den nye klub hedder Real Madrid, det ligger i rivaliseringens natur.
– Har catalanerne tilgivet dig?

Jeg vil tro, at omkring 98 procent af dem har. Og tænk, hvis jeg skulle have 100.000 tilskuere imod mig til en kamp – nåh, så mange er det måske heller ikke…

Michael sætter sig overskrævs på bænken. Han har talt sig varm om det, han allerhelst vil tale om, og armene tages nu også i brug:

Den spanske liga er jo én af verdens bedste. En kamp mellem to hold, som ligger placeret i midten, kan byde på noget fantastisk fodbold.

– Hvorfor betyder fodbold så meget i Spanien.
Det er vigtigt i hele Sydeuropa.

Jeg vil dog sige, at jeg synes, det er helt suverænt, at det spanske fodboldlandshold har vundet både EM og VM indenfor bare to år. Det betyder meget på en helt masse områder, ikke kun i forbindelse med fodbold.

Ingen politik
Hvad Michael derimod helst ikke taler om, er spansk politik og regionernes ønsker om større selvstændighed, hvilket han under sine fem år i Barcelona havde tæt inde på livet.

Han siger:

Jeg har trods alt kun boet her i 10-11 år. Forholdet til dette spørgsmål er noget, som er bygget op i folk gennem generationer. Jeg synes, man skal være meget forsigtig med at udtale sig om, hvad et andet folk, et andet land, burde eller ikke burde gøre. Specielt når det er noget så følsomt som dette.

Trænerfiksering
Sidste sæson sammenlignede den spanske presse altid spillerne Ronaldo og Messi. Denne sæson starter man ud, som var ligaen en duel mellem Maurinho og Guardiola.

– Hvorfor denne fiksering?

De mange sportsaviser som AS og Marca samt dagbladenes sportssektioner skal fylde rigtigt mange sider hver dag. Så ligaen og dens aktører bliver vendt og drejet på alle mulige måder. Duellen mellem de to trænere er kun én måde, og den er jo meget frisk – som en duel ved morgengry i det Vilde Vesten.

RDC Mallorcas træningsfaciliteter mellem Palma og Sollér.

De to er jo også meget forskellige mennesker. Guardiola, den stille catalaner, og Maurinho, der er meget speciel, og som har vundet alt med sine tidligere hold. Ingen har ikke en mening om Maurinho.

– Der fokuseres nu også meget på dig…

Nåe.

Danskere og t-shirts
En lidt ældre dansk mand kommer frem til Michael og fortæller ham, hvor godt han og specielt ”konen” synes om ham og hvor stolte de begge er af ham.

Må jeg tage et billede?, spørger manden, mens han fægter mod mig med sit kamera.

Michael rejser sig og stiller sig ved siden af ham. Jeg trykker på knappen.

Nu bliver konen glad, siger manden.

Michael smiler. Manden og undertegnede er åbenbart heller ikke de eneste danskere, der er fulgt efter 46-årige Laudrup, og selv salget af klubbens t-shirts skulle være påvirket heraf. Trøjen med Laudrup på ryggen er den mest solgte i klubbens forretninger, hvilket, lyder det fra klubben, blandt andet skyldes, at så mange danskere køber trøjen.

– Kommer du en dag til at træne det danske landshold?

Nej, altså, der var så mange spekulationer, da den nuværende træners tidligere kontrakt udløb. Alle spekulerede. Hvad nu, hvis den ikke bliver forlænget? Bliver Laudrup så landstræner? Og vil han det? Det var alt sammen hypotetisk, med en tre-fire hvis’er, som skulle opfyldes, og den slags kan jeg ikke beskæftige mig med. Man kan slet ikke planlægge noget i denne branche.

Michael Laudrup under pressekonferencen hvor tidligere og kommende kampe, spillere og taktikker debatteres.

Morten Olsens kontrakt blev jo forlænget, og nu er jeg her, hvilket jeg i øvrigt er rigtig glad for, og jeg vil gerne koncentrere mig om opgaven.
– Apropos danskere, så nævnte du på pressekonferencen, at du glæder dig over, at yderligere en dansk spiller er kommet til den spanske liga. Mange danskere er dog kommet hertil, men har ikke klaret sig så godt. Du er selv én af de få, som har kunnet holde meget mere end en enkelt sæson.
Hvad tror du, er årsagen til, at danskerne sjældent magter opgaven?

Det er da rigtigt nok. Det kan skyldes sprogbarrieren, og så er der kulturforskellene, også på banen. Det går sindssygt hurtigt i spansk fodbold, meget hurtigere, end spillerne er vandt til hjemmefra, og det når ikke alle at vænne sig til.

Ved det laudrupske middagsbord
Familien Laudrup, der af fastboende på Mallorca, nærmere betegnet i Calvià, tæller også Michaels hustru Siw og datteren Rebecca. Michaels to sønner, Andreas og Mads, har travlt andre steder med deres egne karrierer.
– Ønsker du dem en fremtid som din egen?

Jeg ønsker bare, at de beskæftiger sig med noget, som de synes om. Er det fodbold, jamen så er det fint med mig.
Det er klart, at en professionel fodboldkarriere indebærer, at man er offentlig ejendom. Men det har naturligvis også mange gode sider. Havde de valgt noget andet, ville der også være både fordele og ulemper ved det.

Andreas kommer over til os denne weekend, og det glæder vi os til, da det er et par måneder siden, vi sidst har set ham. Mads er i gang med sin genoptræning.

Ellers er det vigtigst at være rask.

– Når I samles ved middagsbordet, taler I så om andet end fodbold?
Ha, ha! Der bliver godt nok talt om fodbold, men vi kan også finde på andre emner.
Rebecca er jo med hernede. Og når du og jeg er færdige her, skal jeg til et møde på en international skole i Palma, hvor hun skal gå de næste to år. Derefter regner hun med tage på college i USA.

Det med mødet på skolen er måske ikke et hint, men træningslokalerne er snart tomme, og Michael og jeg de eneste tilbage, så jeg takker og ønsker fortsat held og lykke til RCD Mallorcas nu ikke længere helt så nye, men stadig meget glade og optimistiske træner.
Jeg må også se at få fundet den nærmeste t-shirt-forretning.

RCD, ABC
RCD står for Real Club Deportivo. Ofte kaldes klubben Real Mallorca eller Deportivo Mallorca.
El Rojillo er holdets kælenavn.
Son Moix er navnet på stadionet i Palma.

Klubbens hjemmeside
www.rcdmallorca.com

Sagt om Laudrup
”Han er en behagelig person med en attraktiv spillefilosofi, og vi håber, vi sammen kan skabe en god sæson,” Miguel Ángel Nadal, tidligere holdkammerat i FC Barcelona nu assistenttræner, og også kendt som Onkel Nadal.

Om Laudrup Vin og Gastronomi
Michael Laudrup fortæller os, at han stadig ejer halvdelen af firmaet, der importerer vine og delikatesser, først og fremmest fra Sydeuropa, og sælger dem via nettet.

På spørgsmålet om, hvorvidt man nu kan forvente flere vine og andre sager fra Mallorca, svarer han, at firmaet i øjeblikket tilbyder tre mallorquinske vine. Han vil gerne inkludere flere, men sammenligner sitet med et fodboldhold.

Det er nemt at sige, at man gerne vil have den og den, men det betyder jo, at andre så må sættes af holdet, hvis man ikke pludselig skal spille med 22 mand. Og det er ikke så enkelt, siger han.