Fire kvinder og en hel masse meninger

Jeanett Lorentzen, Helle Byrn, Janne Valentin og Christina Nissen er fire fantastiske og meget forskellige kvinder, der driver hver sin virksomhed i Spanien. La Danesa har sat dem stævne til en uformel diskussion, en tertulia, omkring kvindernes situation anno 2010, latinoer og alle de andre mænd, politik, diskrimination og korruption.

53 procent af jordens befolkning er kvinder. Alligevel udfører kvinder to tredjedele af alt arbejde, ejer kun én procent af al jorden og tjener ti procent af lønnen. Det er ikke kun i udviklingslandende, at fordelingen er skæv, selv i både Spanien og Danmark er de fleste virksomhedsejere, direktører og bestyrelsesmedlemmer mænd, og i både det private erhverv og inden for det offentlige tjener kvinder ofte mindre end mænd, selvom de udfører præcist det samme arbejde.

Hvad mener I om kvindernes situation?
Christina: Jeg tror, at tingene bliver bedre, selv om det naturligvis går alt for langsomt. Men hvis man ser på det ud fra et historisk perspektiv, er der sket forbedringer de seneste år, i hvert fald i den vestlige verden.
Helle: De seneste år er der kommet flere kvinder ind i politik, og de må vise vejen fremad.

Er det vores egen skyld?
Jeanett: Kvinder holder sig selv tilbage. Mændene hopper bare ud i det. Man ser den samme forskel i ansøgningsøjeblikket, her skriver mænd ofte ting på CV’erne, som slet ikke passer, mens kvinder ofte undervurderer sig selv.
Christina: Vi er jo opdraget på den måde. Drengene blev sendt ud at lege, de opfordredes til at være vilde, mens vi skulle lege stille og roligt indendørs.
Jeanett: Ja, se bare på os selv, vi sidder alle med benene pænt krydsede…
Helle: Vi føder børnene, hvilket er vidunderligt nok, men det er også et handicap for os på arbejdsmarkedet.
Janne: I Danmark kan man få op til halvandet års orlov, men når medarbejderen kommer tilbage, er meget i firmaet jo forandret, og vedkommende skal indsættes i tingene på ny.
Helle: Drev jeg en virksomhed i Danmark, ville jeg nok kun ansætte mænd.

Betaler I selv kvinder lige så meget som mændene?
Jeanett: Jeg sætter lønnen efter det, vedkommende er værd og hvilken stilling, det drejer sig om. I forretningen vil jeg helst have kvinder, mens de medarbejdere, der har kontakt med leverandørerne, gerne må være mænd, da min branche er meget mandsdomineret.
Helle: Mine lærere får det samme, også uanset deres uddannelse. Jeg forventer bare, at de giver den bedst mulige undervisning. Vi har som virksomhedsledere et gevaldigt ansvar for at eliminere disse forskelle. For eksempel skal et jobinterview være en kvalifikationstest og ikke en kønstest. Dog valgte jeg selv bevist at ansætte en mandlig gartner på grund af hans fysiske styrke.

Følger I med i spansk politik?
Samlet mumlen: Ja, øh, til husbehov.
Janne: Jeg ser nyhederne, men man viser oftest bare, hvordan politikerne råber ad hinanden. Man går for sjældent i dybden med problematikkerne.
Jeanett: Jeg ser kun nyheder cirka hver anden dag, ellers bliver det for deprimerende. Når det sker, går jeg ud og rører lidt i gryderne imens.
Helle: Det er som om, at politikerne ikke tør tage nogle beslutninger. Vi er ved et kritisk punkt, men regeringen har tømt befolkningens lommer og der er brug for hjælp udefra. Spanien er det land, der har modtaget flest penge fra EU, men nu går støtten i stedet til andre lande, og det er tvivlsomt, at vi kan forvente mere hjælp fra den front.

Hvad bør regeringen gøre for at få landet ud af krisen?
Janne: Man bør gøre noget ved alt det sorte arbejde. Omkring 25 procent af alt arbejde udføres sort, og der bør være mere kontrol med det. Og så er systemet med ansættelseskontrakterne vanvittigt, det er jo umuligt for en virksomhed at afskedige en medarbejder.
Helle: Man bør ændre lovgivningen omkring bebyggelse ude på landet. Nu må man kun bygge et hus på 40 kvadratmeter på et stykke jord, men hvis folk, der ikke har råd til at købe en bolig i byerne, kunne bygge på landet, hvor det er langt billigere, ville det samtidig få gang i byggeriet.

Bør man hæve pensionsalderen?
Christina: Ja, vi lever jo meget længere end før, men nej.
Helle: Hvad så med de medarbejdere, man ikke kan afskedige? Dem skal man så bare betale til endnu længere. Jeg ville sænke pensionsalderen til 60 år, så vi kunne få de unge mennesker i arbejde.
Janne: Men om nogle år, er der så mange pensionister, at der kun vil være én person til at betale for hver pensionist, så det er da et problem.
Helle: Så kunne man jo fange nogle af alle de ”sorte”, du talte om tidligere.

Er mænd lettere at korrumpere end kvinder?
Christina: Vi har en større retfærdighedsfølelse. Vi ved bedre.
Helle: Jeg mener ikke, det er kønsbestemt.
Jeanett: Det tror jeg egentlig heller ikke. Vi er bare mere snu og bliver ikke opdaget.

Føler I selv nogen form for diskrimination?
Janne: Jeg har ansat en mand i blomsterforretningen, og flere kunder, især mænd, kigger ofte en ekstra gang, som om de ville sige: ”Hvad? Skal han lave en buket?” Når leverandører og lignende kommer på besøg, spørger de til gengæld mig, om de må have lov til at tale med ejeren eller El encargado.
Jeanett: Engang var jeg til en konference omkring vine med 150 mænd, hvor jeg altså var den eneste kvinde. Da jeg skulle bygge den nye forretning og ville bede banken om et lån, sagde de, at jeg skulle komme tilbage med en revisor, underforstået en mand. Da han så var med til et møde, hvor nøjagtigt den samme plan blev forelagt, blev mit lån godkendt. Når min mand engang imellem er med mig i banken eller hos myndighederne, kigger de altid på ham og taler til ham. Han siger så til dem, at de jo lige så godt kan tale direkte til mig. Og når jeg tager telefonen i forretningen, tror folk, at jeg er sekretæren.
Christina: Alarmbranchen er også meget mandsdomineret. Jeg begyndte som 20-årig med at sælge alarmsystemer ”på gaden” og her ringede kunderne, altid spaniere og ikke udlændinge, til kontoret for at spørge, om jeg nu vidste, hvad jeg talte om.
Helle: Da jeg kom hertil, holdt jeg møder med banker m.v. på mit selvlærte spanske, det var svært. Havde jeg ikke signaleret, at jeg virkelig troede på mit projekt, var det nok ikke gået så godt. Faktisk føler jeg mig mere diskrimineret af de danske myndigheder, da jeg for at få min yngste datters pas fornyet på konsulatet, skulle have hendes fars tilladelse, også selvom jeg har forældremyndigheden. Han kan godt få hendes spanske ID-kort fornyet uden min godkendelse, men jeg kan altså ikke få et pas til hende.

Vil I kalde jeres egen ledelsesform spansk eller dansk?
Helle: Mine danske gener råber nok højest, og vi har mange dialoger om tingene og holder utroligt mange møder på skolen.
Christina: Her er langt mere kæft, trit og retning. Den med ”fordi, jeg siger det”, går dog ikke…
Jeanett: Jeg har jævnligt samtaler med de ansatte. De nyansatte bliver først meget urolige og tror, at de skal fyres. Senere kan den megen dialog og uformelle tone få ansatte til at tro, at der råder anarki.

I Spanien udfører kvinder langt størstedelen af arbejdet i hjemmet, men tror I, at mænd er blevet bedre til at tage medansvar?
Christina: I Spanien er man stadig langt bagud i forhold til andre lande.
Jeanett: I Madrid og Barcelona er man kommet videre. Men blandt mine spanske venner hører jeg stadig, at manden beder kvinden om at hente hans tøfler, og jeg hører dem bede datteren om at redde sønnens seng.
Janne: Jeg lærer min søn at lave mad. Min datter siger, at hun aldrig vil giftes med én som sin far, fordi han ikke kan finde ud af det.
Christina: Jeg lægger vægt på, at min datter ser ind i sig selv, at hun tager en uddannelse og finder et arbejde, hun virkelig vil holde af.

I har alle boet her en årrække. Mange mener, at på trods af det, kan det være svært at få spanske veninder. Hvem omgås I mest?
Jeanett: Spanierne er ikke så gode til at åbne op. Det er fint at omgås som par, men ikke som veninder. Jeg bliver på en måde mere og mere dansk og foretrækker at være sammen med andre danskere. Meget af tiden går med arbejde og familie, så jeg er blevet meget selektiv.
Helle: Jeg har fem gode veninder, hvoraf to er spaniere, men det er som om, at jeg slet ikke passer sammen med spaniere på min egen alder.
Christina: Jeg var kun 20 år gammel, da jeg flyttede hertil, og mine bedste venner er faktisk danskere, selvom jeg da også har et par spanske veninder.

Latinoen, findes han overhovedet?
Jeanett: Ja. Da vi var yngre, fandtes han i hvert fald.
Janne: Det er dem, der er flest af.
Christina: Han er bare ikke holdbar.
Jeanett: Jeg har nu levet med min i 17 år.

Hvilken type mand passer ind i jeres verdensbillede?
Helle: Jeg har endnu ikke fundet én, der passer ind i mit.
Janne: Jeg er glad for min, men jeg kunne godt tænke mig, at han lærte at lave mad.
Christina: En moden mand, som hviler i sig selv, og så skal vaskebrættet stadig være i orden.

Janne Valentin
Firma: Flor Valentin.
Branche: Blomster- og brugskunstbutik.
Antal ansatte: 1-2.
Alder: 43 år.
Civil stand: Gift med Benny Hansen.
Børn: Laura, 10 år og Sebastian 5 år.
Boet her siden: 1993.
Hobbyer: Bager sammen med sine børn.
Livret: En god bøf med masser af rødvin.
Rejsemål: Som regel Fåborg.
Læser lige nu: Har sjældent tid, når der er, læses faglitteratur.
Svagheder: Har svært ved at sige nej.
Styrker: Er åben overfor forskelligheder.

Helle Byrn
Firma: Marbella Design Academy.
Branche: International designskole.
Antal ansatte: 20.
Alder: 56 år.
Civil stand: Fraskilt, glad single.
Børn: Charlotte 31 år, Alexander 24 år, Benedicte 18 år.
Boet her siden: 1993.
Hobbyer: Naturen, bjergene, dyr, havet (gammel sejlerpige).
Livret: Skaldyr.
Rejsemål: Har set alle kontinenter, elsker Spanien.
Læser lige nu: Alt om super vulkaner.
Svagheder: Min femte ryghvirvel.
Styrker: Udholdende, energisk, god til at træffe beslutninger, godt helbred.

Jeanett Lorentzen
Firma: Birdie Vinos.
Branche: Salg af vin.
Antal ansatte: 7.
Alder: 42 år.
Civil stand: Ugift, men lever sammen med Ivan.
Børn: Nathalie, 14 år.
Boet her siden: 1989.
Hobbyer: Ridning, padletennis og spinning.
Livret: Kalvefilet Cordon Bleu.
Rejsemål: Paris.
Læser lige nu: Prædikanten af Camilla Läckberg.
Svagheder: Temperamentsfuld. Tror, jeg kan gøre alt bedre end alle andre.
Styrker: Energisk og optimistisk.

Christina Nissen
Firma: Alarma Universal.
Branche: Sikkerhedsfirma.
Antal ansatte: 29.
Alder: 42 år.
Civil stand: Ugift.
Børn: Alexandra, 10 år.
Boet her siden: 1987.
Hobbyer: Padletennis, læsning og udendørs aktiviteter med datter.
Livret: Oksemørbrad stegt på sten.
Rejsemål: Vil gerne udforske Spanien noget mere.
Læser lige nu: Washington Dekretet af Jussi Adler Olsen.
Svagheder: Stædig og utålmodig.
Styrker: Retfærdig, ærlig, udholdende og professionel.