Om Franco og Hitlers møde og hvordan Operation Felix aldrig blev ført ud i livet

Franco og Hitlers eneste møde resulterede uventet i, at Spanien officielt forblev neutral under Anden Verdenskrig, og at den hemmelige plan om at invadere Gibraltar, kaldet Operation Felix, blev droppet, før den nogensinde var begyndt.

Spanien lå i krigens krydsild. Omkring 14.000 tropper nærmede sig Spaniens grænse. Diktator Francisco Franco afviste Adolf Hitlers krav om at sende tyske tropper gennem landet til Gibraltar og meddelte, at Spanien ville forsvare sig mod et angreb, uanset fra hvilken side, det måtte komme.

Således skrev Time Magazine i november 1942. Selvom nyhedsmagasinet går videre til at ironisere Francos holdning og hele diktaturet, forskønnede mange historikere både under krigen og lige efter Francos bortgang, El Caudillo. Ifølge legenden var det altså ham, der med sin urokkelige holdning formåede at holde nazisterne fra Gibraltar og Spanien ude af krigen.

Og vælger man at tro på denne, nøjere undersøgte udlægning, var det i første omgang ikke General Franco, som lykkedes at overbevise Hitler om, at Spanien skulle forblive neutrale under Anden Verdenskrig.

Det skulle han blandt andet have gjort ved at forhandle sig ud af nazistens kløer, og dermed skulle han have reddet sit allerede forarmede land fra en endnu længerevarende og større konflikt, end Borgerkrigen (1936-39) havde været.

Mange nazistiske arkiver gik naturligvis tabt i forbindelse med krigens sidste slag på tysk jord og efter tyskernes egen hurtige oprydning. Historikere har dog endelig kunnet grave et mere præcist billede frem af tingenes sammenhæng.

Og vælger man at tro på denne, nøjere undersøgte udlægning, var det i første omgang ikke General Franco, som lykkedes at overbevise Hitler om, at Spanien skulle forblive neutrale under Anden Verdenskrig. Det var derimod Der Führer, som mente, at en invasion af Gibraltar og spansk indtræden i krigen på tysk side faktisk kunne blive en gene.

Diktatorernes møde

Francisco Franco og Adolf Hitler skulle kun have truffet hinanden en enkelt gang. Mødet skulle havde fundet sted den 23. oktober 1940 i Hendaye (lige nord for den spansk-franske grænse). Formålet var at afgøre, hvorvidt Spanien skulle involveres i krigen.

Mødet mellem de to skulle have varet ni timer og have fundet sted i Hitlers togvogn. Franco siges at have givet udtryk for sin taknemmelighed over Tysklands støtte under den spanske borgerkrig, der jo med nazisternes bombning af Guernika, kendt som verdens første tæppebombning, medvirkede til Francos endelige magtovertagelse.

Hitler, derimod, skulle have pralet af, hvor godt det gik ham i krigen.

Franco menes at have tilbudt at gå ind i krigen på betingelse af, at Spanien fik den nødvendige støtte til militært materiel samt fødevarer fra Hitler. Derudover var Francos betingelse, at Tyskland skulle hjælpe Spanien med at genvinde Gibraltar fra briterne. Den spanske diktator ønskede sig også nogle omdiskuterede områder i Afrika, som på den tid var underlagt Frankrig, for dermed at opfylde en personlig drøm om et større spansk imperium i Nordafrika.

Nazisternes bombning af Guernika, kendt som verdens første tæppebombning, medvirkede til Francos endelige magtovertagelse.

Hitler skulle til gengæld have bedt om at få overdraget én af de Kanariske Øer, som det naturligvis ville være praktisk at have i den logistisk svære krigsførelse i Vest- og Nordafrika samt videre ud i det han ønskede skulle blive ”det tredje rige”.

Til nazistens store forundring nægtede Spanien at imødekomme det krav.

Til Spaniens held gik Hitler blandt andet derfor ikke ind på Francos forslag om en studehandel om fødevarer, materiel og Gibraltar i bytte for spansk støtte i krigen og retten til en Kanarisk Ø. Hitlers rådgivere advarede ham mod at give Franco den nødvendige hjælp til at genopbygge landet. Landet var, mente rådgiverne, ganske enkelt for destrueret og fattigt, og dets hær for uoperationsdygtig til, at det kunne betale sig.

Derfor lagde Hitler ikke pres på Franco til at gå ind i krigen, da de to mødtes for nu godt 70 år siden. I stedet skulle Hitler have været træt af Franco og det ni timer lange møde. Han citeres for at have sagt til en tredje af datidens diktatorer, Mussolini, at han hellere ville have tre tænder trukket ud end at spendere flere timer med spanieren.

Felix klar, men aldrig udført

På trods af det havde tyskerne en plan, kaldet Operation Felix, omkring en invasion af Gibraltar klar. Den skulle bare have afventet klartegn fra über-mennesket, og Herman Göring skulle da også efter invasionen af Frankrig have rådgivet Hitler til at invadere den iberiske halvø, de Kanariske Øer og dele af Nordafrika, frem for at angribe Storbritannien.

Året efter de to diktatorers møde skulle Hitler have bedt Franco om tilladelse til at sende tropper gennem Spanien for at indtage Gibraltar, men østrigerens udsending skulle have fået afslag af Franco, der naturligvis frygtede, at Hitler frem for at give Gibraltar til Spanien, ville føje halvøen til det tyske rige, og de 14.000 soldater, som ifølge den første udlægning af historien ventede ved den spanske grænse, krydsede den aldrig.

Adolf Hitler skulle igen have beklaget sig til sin italienske pendant, nu med ordene: ”Jeg frygter, at Franco har gjort sit livs største fejltagelse.”

Spanien, der officielt vedblev at være neutral, sendte senere 50.000 soldater til Hitlers krig. Det var dog på betingelse af, at de kun kæmpede på østfronten.