For lidt over et år siden blev modtagelsen på klinikker i Andalusien lukket på grund af spredningen af covid-19. Personlige konsultationer blev erstattet af telefonrådgivning med undtagelse af de tilfælde, hvor det var yderst nødvendigt for patienten at komme ind til en lægekonsultation. Men fra i går (tirsdag 2. marts) åbner regionens sundhedscentre igen for personlige konsultationer. Junta de Andalucías sundhedsminister, Jesús Aguirre, oplyser, at genåbningen af sundhedscentre vil finde sted med “forsigtighed”, og at alle passende hygiejniske og sanitære sikkerhedsforanstaltninger vil blive overholdt, såsom at måle temperatur og adskille folk med luftvejssygdomme fra andre. Målet er at “genvinde lokal pleje”, siger sundhedsministeren, mens han understreger, at den nye teknologi og telefonrådgivning, der er udviklet under pandemien, “er kommet for at blive”.
(Kilde: El País)
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001