Det danske magasin i Spanien
Solkystens hotelpriser stiger

Solkystens hotelpriser stiger

Det er blevet dyrt at holde ferie på Costa del Sol. Gennemsnitsprisen for et dobbeltværelse ligger i dag på 121 euro. Det er 32 procent mere end i 2019 – før pandemien. Kun på Ibiza og Mallorca er hotellerne steget mere eller tilsvarende i pris. Det er Spansk Statistik (INE), der netop har offentliggjort prisudviklingen i den spanske hotelbranche.

Turistrådet Exeltur bekræfter udviklingen og mener den vil fortsætte i 2024. ”Priserne er steget, men det er kvaliteten også. Udviklingen viser klart, at tidens publikum gerne betaler lidt ekstra, blot hotellet er i orden. Det ses tydeligt på tallene for i 2023 havde Málaga-provinsen seks procent flere turister end i 2019,” skriver Exeltur i en pressemeddelelse.

Turistrådet glæder sig over udviklingen og hotellernes stigende omsætning, men understreger, at ”de kommer ikke let til det. Talrige hoteller har investeret stort i omfattende renovering og tilsvarende har markant større udgifter i dag end tidligere som følge af inflationen, højere lønninger og udgifter til Seguridad Social.”

(Kilde: Diario SUR)

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.