Salamanca

”Salamanca er nok den mest yndige og charmerende by i Spanien. En drøm af gyldne paladser, smalle gader, kirker og huse, hvis udskårne sandsten skinner i solen.”

I en gammel rejseguide fandt vi denne dejlige omtale af den historiske universitetsby beliggende i Castilla y León, cirka 170 km. nordvest for Madrid.

Vi ankommer til Salamanca på en smuk, solrig efterårsdag og giver straks forfatteren af ​​rejseguiden ret. Denne by er virkelig yndig!

Salamanca, som i dag har omkring 144.000 indbyggere, har en lang og delvist broget historie. Områderne i og omkring byen var oprindeligt en iberisk bosættelse besat af Hannibal i det 3. århundrede f.Kr. Byen var derefter under romersk og senere maurisk styre i mange hundrede år. Krig og vendetta mellem de forskellige befolkningsgrupper førte til, at byen næsten blev ødelagt.

Vendepunktet kom i 1218, da kong Alfonso IX af León grundlagde Universidad de Salamanca (USAL), som i dag er en af ​​Spaniens mest prestigefyldte universiteter.

Byvandring

Vi starter vores byvandring på turistkontoret, som ligger i et hjørne af Plaza Mayor, byens smukke plads, der blev bygget i 1729. Her bliver vi udstyret med kort, der viser, hvor vi skal gå hen, og hvad vi skal se. Derudover får vi en oversigt over åbningstider på museer, kirker og andre seværdigheder. Her er det nemt at være turist! Salamanca er en lille by, der er tæt og kompakt, hvor kulturskatte ligger på rad og række.

Blot et stenkast væk ligger Casa de las Conchas; huset med skaller, en af ​​Salamancas mest berømte bygninger. Det stod færdigt i 1517 og er dekoreret med mere end 300 skaller, de samme skaller, der symboliserer pilgrimsrejsen Camino de Santiago de Compostela. Pilgrimsrejsen, der passerer gennem Salamanca, starter i Sevilla og skal være en af ​​de længste veje til Santiago. Den kaldes ofte La Vía de La Plata. I dag bruges “skalhuset” blandt andet som et bibliotek.

Vi går videre til det gamle universitet. Det blev som nævnt grundlagt i 1218, og bygningen, som den fremstår i dag, blev påbegyndt i 1415. Interiøret minder om moderne undervisningslokaler, her er et utal gamle skulpturer og malerier samt et gammelt, værdifuldt bibliotek. Universitetet er blandt de mest internationale i Spanien; 4,75 % af de studerende er europæiske studerende, der deltager i Erasmus-programmet. Dette er den højeste procentdel af de spanske offentlige universiteter. Det meste af undervisningen finder sted på spansk, og halvårskurser arrangeres for studerende, der ikke behersker sproget.

I midten af ​​skolegården står en statue af Fray Luis de León, som var en af ​​de dygtigste professorer, universitetet har haft.

Catedral Vieja og Catedral Nueva 

(den gamle og nye katedral)

Salamanca har to katedraler, som ligger side om side. Den gamle blev indviet allerede i 1180 og skal være bygget så solidt, at den blev brugt som et krisecenter under den spanske borgerkrig. Den nye blev afsluttet i 1793 og er en af ​​de sidste gotiske bygninger, der blev opført i Spanien. Vestsiden af ​​kirken er dækket med næsten overvældende ornamenter.

Vi følger Calle Tostada til de to gamle klostre Convento de San Estebán og Convento de las Dueñas. Begge er dekoreret med frodige terrasser og smukt interiør. I nogle få øjeblikke tænker vi, at vi måske hellere skulle have aflagt klosterløfte og levet vores liv i så smukke omgivelser…

Lige frem for ligger Colegio Arzobispo Fonseca fra 1519, også kaldet Colegio de los Irlandeses, en af ​​de mange irske klosterskoler, der blev bygget i katolske Middelhavslande på grund af religiøs forfølgelse af engelske myndigheder. I over 200 år blev irske katolikker forbudt at undervise i deres hjemland.

Museo Casa Lis

På ydersiden af ​​den gamle forsvarsmur omkring Salamanca ligger det sidste punkt på vores ’must-see’-liste, El Museo Art Nouveau og Art Deco Casa Lis, i daglig tale blot kaldet Casa Lis.

Undervejs støder vi på en smuk bronzestatue af José Ledesma (1926 – 2005), en prisvindende digter, der har udgivet forskellige bøger, herunder “Poemas de Salamanca” fra 1966, hvor han med meget kærlighed formidler minder fra sin barndoms grønne dal.

Casa Lis er indbygget i den gamle bymur. Det indeholder dekorativ kunst med udstillinger fra de sidste årtier af det det 19. århundrede frem til 1940. Huset blev oprindeligt bygget som en bolig for Don Miguel de Lis, en af ​​Salamancas velhavende borgere. I 1917 blev det overtaget af D. Enrique Esperabé de Artega, der var rektor ved Universidad de Salamanca. Efter hans død stod huset tomt i årtier, indtil Salamanca kommune overtog det i 1981 og gjorde det til et museum.

Stedet er en magisk drøm af lys og farver. Udstillingerne viser alt fra malerier og genstande til skulpturer af bizarre menneskelige hoveder, der fanger lyset der kommer gennem de farvede vinduer. Magien ændrer sig, når solen bevæger sig udefra.

Vi slentrer tilbage til Plaza Mayor, dette dejlige sted, der findes i næsten enhver spansk by, uanset størrelse. Nogle overdådigt dekorerede, andre relativt enkle. Men altid et samlingspunkt for byens borgere. ’Vores’ Plaza Mayor skal være en af ​​Spaniens smukkeste, og efter et stykke tid konkluderer vi, at den også kan tilbyde Spaniens bedste tapas og Spaniens bedste øl!