Magiske Algarve - del 2

Vi kører nu videre til Portimão,hvis sydstrand ”Praia da Rocha” var der, hvor turisteventyret begyndte i 1960erne. Da der var tale om en fin sandstrand med en mængde store, interessante klipper, kan det ikke undre, at stedet blev en populær destination. Herefter kører vi videre til Lagos, hvor vi bor i to nætter. Lagos er en gammel, fin by med en intakt bymur og en dejlig oprindelig kerne med masser af butikker og restauranter. Også her er der fine strande og en stor tilstrømning af turister. Vi kører videre til Luz og Sagres, hvor vi besøger Henrik Søfarerens berømte fort. Til sidst kigger vi forbi på Cabo de San Vicente, som er Europas sydvestligste punkt.

Portimão er den havn, som forsyner de portugisiske øer ude i Atlanterhavet: Madeira, Porto Santo og Azorerne med varer, og hvis man vil sejle til disse øer i stedet for at flyve, skal man tage et skib i Portimão. Men byen er bedst kendt for sin strand syd for byen, som med rette er et trækplaster pga. sine klipper og fine sandstrand. I dag er sandstranden meget bred, men det var den ikke i 60erne, da tilstrømningen af turister begyndte. Ved hjælp af bygning af lange moler ved udmundingen af Arade floden har man fået en bred sandbræmme til at blive liggende, så stranden i dag fremstår meget attraktiv med sine mange flotte klipper og gule sand. Vi gik en tur på stranden og var fulde af beundring.

Fra Portimão er der kun 25 km. til Lagos, og vi starter med at vandre en tur i byen og spise frokost. Den gamle by har bevaret en del af sin oprindelige charme, og man kan stadig finde huse med kakkelbeklædte fronter. Men disse bliver overalt i Portugal mere og mere sjældne, fordi husene er gamle og bliver revet ned, og moderne bygninger tager deres plads.

Lagos har en mere end 2000 år gammel historie, og det var især i Middelalderen, at byen havde stor betydning  som handelscentrum, for det var her at varer og slaver fra Afrika blev indskibet og solgt videre. Man mener, at hovedstaden i Nigeria, Lagos, er opkaldt efter  denne portugisiske by. Henrik søfareren (1394-1460 og søn af den portugisiske konge) havde ofte sin base i Lagos, og det var her, hans karaveller blev bygget. Det var ham, der var ansvarlig for opdagelsen af Azorerne og de Kap Verdiske øer. Han var også drivkraften i den tidlige portugisiske udforskning af Afrika.

I Lagos kan man se det gamle fort “Forte da Ponta da Bandeira”, beliggende lige nedenfor bymuren, og som blev bygget omkring 1680 til forsvar for byen.

Kun 7 km. fra Lagos ligger byen Luz med den kendte surferstrand, som er meget bred og tiltalende. Man kan vandre fra Lagos til Luz på den sidste bid af langvandreruten Rota Vincentina, som jeg bevandrede og skrev om i 2017. Nu klør det gevaldigt i fodsålerne for at tage de kun 6 km. til fods, men det går desværre ikke – tiden er ikke til det. Jeg tror dog, jeg fandt det første stykke af ruten ved at dreje ned mod Praia do Pinhão fra omkørselsvejen i Lagos overfor brandstationen. Ved at gå ned ad vejen kommer man inden længe til endnu et stykke træbro, som fører i vestlig retning hen mod den smukke strand Praia Dona Ana.  Her vender jeg og så tager vi den korte køretur til Luz.

Stranden ved Luz er smuk og meget besøgt, ikke kun af surfere, men af alle slags turister. Det var for øvrigt her, at Madeleine McCann forsvandt i 2007 og aldrig siden fundet.

Efter en forfriskning på stranden tager vi en lille tur rundt i byen og så får vi lidt af et chok, for priserne på en bolig er skyhøje – ja, en lejlighed med to soveværelser kan ikke købes for under 500.000 €. Det er mere end dobbelt så dyrt som hjemme i La Herradura. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Jo, det skyldes sandsynligvis den i 2012 indførte Golden Visa mulighed for ikke EU borgere for at få opholdstilladelse i landet og være skattefri der i 10 år mod at investere omkring 500.000 € (i starten var det kun det halve) i fast ejendom og opholde sig i landet i mindst 7 dage om året. Dette visum giver desuden fri rejsemulighed i  hele Schengenområdet. Og efter 5 år kan man ansøge om portugisisk statsborgerskab. Ikke så mærkeligt at det blev populært.

Denne regel tiltrak mange indbyggere fra både Kina, USA, UK (pga. Brexit), Rusland, Brasilien, Tyrkiet og Sydafrika, og det hår fået ejendomspriserne til at stige helt uhørt. Vi så da også en masse huse rundt omkring, som jeg ikke vil tøve med at kalde rene paladser. Til dato er omkring 12.000 Golden Visas udstedt, men det virker som om portugiserne nu er begyndt at hænge lidt i bremsen, for den åbenlyse bagdel ved dette ”eventyr” er at almindelige portugisere ikke har en kinamands chance for nogensinde at købe en bolig. Og i oktober 2023 skete der visse ændringer, som man skal have en sagkyndig til at forklare.

Nu skal vi en tur til Sagres, som rummer Henrik Søfarerens gamle fort, som ligger på spidsen af halvøen, hvor Portugal ender. Det var dette punkt, som i Middelalderen blev betragtet som verdens ende. Bagved kunne man kun sejle lige lukt ned i helvede.

Henrik Søfarerens fort er bygget hen over det smalleste stykke af en lille halvø, så området bagved fortet er ganske stort og man kan tage en 4 km. lang vandring langs med kanten af klippen. Det er en spændende tur og langs med den vestlige kant står der en del lokale fiskere, som med stænger forsøger at fiske fra den 30 m. høje skrænt. Gad vide om de fanger noget. Rundt omkring på ruten ligger der kanonreder, hvorfra man kunne beskyde skibe, der nærmede sig, så fortet var et vigtigt led i landets forsvar.

I dag er der bygget et moderne museum inde bag fortets mure, hvor man kan blive klogere på opdagelsestiden og dens betydning for verdenshistorien.

For pensionister er prisen 1,50 € og for ”voksne” 3 €.

Så mangler vi bare lige at kigge på Cabo de San Vicente, som kun ligger 7 km. fra fortet. Her står der et betydeligt fyrtårn, men man kan ikke komme ind på området, så man må nøjes med at inspicere de mange boder, der er opstillet her, herunder en pølsebod, som på tysk reklamerer med, at man kan købe: ”Den sidste pølse inden Amerika”. Det så ud til at virke, for der var pænt med kunder.

Her ved Cabo de San Vicente vender kysten og begynder at gå nordpå, og herfra og op til Sines går Rota Vincentina ruten på 227 km. Her kan både vandrere og cyklister få deres lyst styret, og ruten fører forbi en masse surferstrande. Disse strande er både smukke og tiltrækkende, men er ikke noget eldorado for badende, for vandet er iskoldt. Som i aldeles rædselsfuldt koldt. Det skyldes den kolde havstrøm, som løber langs med hele Portugals vestkyst.

Men ellers må man sige, at Portugal har noget for alle og er et herligt land, hvor de fleste taler engelsk. Dette skyldes, at landet altid har vendt ryggen til Spanien og rettet blikket mod det store land mod vest: USA. Hertil har man sendt sine børn på universitetet og herfra har man trukket know-how, teknologisk viden, og større vidsyn til landet, sådan at et engang fattigt og tilbagestående land er blevet alt andet end det.