Spaniens største bank tabte i det forgangne år 8.771 millioner euro. Det er, uden sidestykke, det værste resultat i bankens 164-årige historie. ”Vi har valgt hurtigt at nedskrive vores værdier og tage de tab, den nuværende krise giver os. Nu kigger vi så fremad,” sagde bankens leder, Ana Botín, under fremlæggelsen af bankens årsresultat.
Det store tab giver dog ikke banken likviditetsproblemer, da man alene i 2019 genererede et overskud over 6.500 millioner euro. ”Jeg føler mig sikker på, vi alle snart kommer tilbage på rette spor. Den amerikanske og kinesiske økonomi er allerede begyndt at røre på sig. Jeg tror på, vi i EU får vaccineret 70 procent af befolkningen i løbet af sommeren. Og så kommer Europa også stærkt igen,” bebuder Ana Botín.
Trods krisen har de øvrige spanske storbanker præsenteret et overskud i 2020 – omend det er stærk reduceret i forhold til året inden. Både BBVA, Bankia, La Caixa Banco og Banco Sabadell er gået plus. Det samme gælder vores lokale Unicaja Banco.
(Kilde: El País og Diario SUR)
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001