Næsten samtlige kommuner i hele Andalusien har nu lukket sine bygrænser som følge af den høje Covid-19 smitte. Det gælder også i Málaga-provinsen, hvor alle større kommuner i dag har mindst 500 smittede per 100.000 indbyggere, som er kriteriet for at lukke for al til- og frakørsel i kommunerne.
Med 42.000 nye smittede satte Spanien onsdag en ny kedelig rekord. I Málaga-provinsen har smittetallet stabiliseret sig på omkring de tusind nye smittede om dagen. De høje tal øger desværre presset på landets hospitaler – også i Andalusien og i Málaga-provinsen. Derfor aktiverer Junta de Andalucía nu deres ”Plan 4.500”, som sikrer 4.500 nye sengepladser i Andalusien – heraf de 1.500 til intensiv behandling. De nye sengepladser monteres i de afdelinger, genoptræningscentre og kantiner, som, af flere forskellige årsager, ikke har været i brug i længere tid.
(Kilde: Dagbladet Diario SUR)
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001