Forhåbentlig har alle læserne haft en god sommer, hvor sorgløshed, glæde, latter og munterhed har præget hverdagen. Nu sniger efteråret sig ind på os, og med efterår og vinter stående for døren ved vi også, at det er sæson for forkølelse og influenza.
Diverse anerkendte medier er også vendt tilbage fra sommerferie og begynder at rapportere om dramatiske hændelser fra vores hverdag, Afghanistan, klimaændringer, mulige nye restriktioner, mundbind, kontrol, tvangsvaccinationer, nedlukninger, nedgørende statistikker, økonomiske problemer m.m. gør sit ypperste, for at vores frygtenergi holdes i live og forøges. Hvis du frygter, mindskes dit immunsystem lettere.
Allerede nu meldes der om ekstraordinær høj forekomst af RS virus og andre luftvejsinfektioner. RS virus er et forkølelsesvirus med luftvejsbesvær, der oftest ses hos børn.
Influenza og forkølelses vira muterer fra år til år, derfor er det vigtigt, med et godt immunsystem.
Personligt undrer jeg mig over, at næsten alle officielle sundhedsmedier, ministre m.fl. slet ikke fokuserer eller informerer os om alle de sunde ting, vi selv kan gøre for at styrke vores livsglæde og dermed også vores immunforsvar.
Det bedste du kan gøre for at afvise frygten er, at du gør dit for at have et godt immunsystem. Du kan komme langt med dit immunsystem ved, uden at være en dørmåtte, at du bestemmer at være taknemmelig og venlig i hverdagen og, som min morfar altid sagde ”tæl kun de lyse timer.”
Samtidig med de positive tanker kan det også være en god ide at tage andre emner op til revurdering af din livsstil med henblik på at styrke dit immunsystem, f.eks. at starte med at supplere med nogle gode vitamintilskud samt spørge dig selv hvordan dit tarmsystem har det. Har du måske fordøjelsesbesvær eller andet ubehag? 80% af vores immunsystem sidder i tarmsystemet. Derfor kaldes det også af mange kosteksperter for vores hjerne nummer 2. Overvej om der skal flere grønsager på bordet, eller om noget skal formindskes eller udelukkes f.eks. gluten, sukker og alkohol. Hvordan står det til med motionen? Hvordan går det med at passe din søvn i ordentlige omgivelser?
Får du en influenza, er du antageligt blevet smittet indenfor de sidste 18 -72 timer, så tag den med ro, undgå ekstrem sport. Hold dig for dig selv, så du ikke smitter andre. En Influenza tager normalt 3 – 5 dage. Der kan følge træthed bagefter. Hos især små børn, ældre og svækkede kan det tage op til flere uger, inden tilstanden er normal igen. Her kan det ofte hjælpe med nogle gode kosttilskud, der giver energi og kræfter.
En almindelig influenza epidemi vare i reglen ca. 3 måneder.
Jeg kan huske jeg som barn fik serveret varm hyldebærsuppe serveret med æbler, når jeg var forkølet eller havde influenza. Det var en vidunderlig ret, der hjalp til hurtigt at få mig på benene igen. Forskning fra Israel har vist at Sambuccol (ekstrakt af hyldebær) kan virke forebyggende og forkorte et sygdomsforløb. Sambuccol virker antagelig også på andre vira.
Ekstrakt af hyldebær, der hører til den gamle folkemedicin hedder Sambucus Nigri. Den findes i helsekostforretninger både alene og i kombinationer med andre urter.
Ved forkølelse og influenza er det vigtigt at drikke rigeligt, det må du især være opmærksom på, hvis du har feber. Feber med sved giver væsketab. Lad være med at slå din feber ned. Feber er et af vores bedste forsvarsmidler. Selvfølgelig, hvis termometeret bevæger sig over de 40, må du afkøles, endelig ikke ved træk, men gerne ved at skifte dynen ud med et lagen, og sørge for at rummet er koldt.
Drik forskellige urteteer, f.eks. kamille- og lindeblomst te, der begge virker let beroligende, evt. blandet med anis, der hjælper på hoste, giver en god smag, virker slimløsnende og beroligende.
Under selve sygdomsforløbet er appetitten normalt ikke særlig stor. Det bedste er en god suppe gerne en kyllingesuppe kogt på en masse gode grønsager. Kyllingesuppe er kendt for at have helbredende egenskaber både ved influenza og forkølelse. Som den græske læge Hippokrates sagde: ”Lad din mad være din medicin.” Lidt tynd vand-kartoffelmos eller en god frugtgrød kan også hjælpe ved en svag appetit.
Du kan styrke dit immunsystem ved en ordentlig kost. Boost gerne dit system med et dagligt ingefærshot. Du kan evt. selv lave dine shots, der tages bedst om morgenen. Også citron og mange grønsager er gode til dit immunsystem. Husk at dit immunsystem sidder i maven. Så vær god ved maven og drop fastfood, samt sukkerholdige fødemidler, og for megen alkohol. Spis en masse frugt og grønt, du kan evt. blende det eller køre det gennem foodprocessoren, tilsæt krydderurter efter smag, lidt ingefær eller hvad fantasien giver ideer til. Det er blevet moderne at spise en grøn grød om morgenen. Spis også gerne lidt kød, der har gode proteiner. Alt sammen helst økologisk hvis det er muligt. Husk også de fede fisk med omega 3 fedtsyrer, der dæmper inflammation i kroppen og hjælper mod angst, der dæmper dit immunsystem.
Endvidere har det vist sig at mørk chokolade på mindst 70% indeholder antioxidanter og hjælper mod hoste pga. dets indhold af theobromin, Så nyd du med god samvittighed et par stykker mørk chokolade dagligt.
Hav et godt og sundt efterår!
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001
Please share your location to continue.
Check our help guide for more info.