Der arbejdes på højtryk i hele verden på at finde en vaccine mod Covid-19. Det gælder også i det spanske forskningsråd (CSIC), som er den største offentlige institution dedikeret til forskning i Spanien og den tredje største i Europa. ”Det ender ikke med, at vi får én vaccine mod Covid-19. Vi får flere forskellige vacciner, hvilket også er den eneste holdbare løsning på at kunne producere vacciner til milliarder af borgere,” mener Mariano Esteban, som hører til blandt de mest rutinerede forskere i CSIC. I et interview til dagsbladet MálagaHoy forklarer han, at der arbejdes på over 100 mulige vacciner hvoraf de ti allerede er blevet testet på mennesker. ”Der vil gå mellem 12 og 18 måneder før vaccinerne er disponible i befolkningen. Normalt tager det cirka fem år at udvikle en vaccine, så det kan ikke gøres hurtigere. Indtil da må vi lære at leve med virussen.”
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001