Kun 1 ud af 12 virksomheder i Spanien kan drage fordel af de tilskud, der er godkendt af den spanske regering som kompensation til virksomhederne for virkningerne af coronapandemien. Det fremgår, efter at myndighederne har præciseret kriterierne for modtagelse af direkte støtte. Ialt 7 millarder euro er sat af i budgettet. Hjælpen til virksomhederne, som ikke skal tilbagebetales, er meget efterspurgte, især blandt små og mellemstore virksomheder inden for turisme og detailhandel, der er hårdt ramt af krisen. Via data fra de spanske skattemyndigheder, arbejdsgiverforeningen CEOE og kreditrisikostyringsselskabet Axesor, har nyhedsmagasinet El País foretaget et skøn, der viser, at kun omkring 180.000 af de godt 2,2 millioner virksomheder, der i øjeblikket opererer i Spanien, er berettigede til støtten, penge, der har til formål at hjælpe med at dække faste omkostninger. Et andet spørgsmål er, hvornår tilskuddene kan realiseres, da ansøgningerne først skal behandles af de regionale regeringer, hvilket kan betyde, at ansøgerne ikke modtager tilskud inden sommeren.
(Kilde: El País)
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001