Den skæve vinkel - Mona Elisabeth Davidsen

Hun er korrekt og konsekvent, men indeni gemmer der sig et blødt og socialt væsen – en livsglad kvinde, der rejser, bor i bymidten og går ud både fire og fem gange om ugen. Mona elsker pulsen og livet på Costa del Sol, men er også kritisk overfor udviklingen.

Efter fire årtier har hun set lidt af hvert. Hun deler gerne sine meninger og erfaringer – helt uden filter.

Mona ville ikke med. At kæresten havde investeret i et fejlslået byggeprojekt, og nu skulle til Solkysten for ”at rydde op”, var ikke hendes problem. Alligevel blev hun overtalt – og få måneder efter tog hun med ned igen for at se på et hus, som måske kunne være interessant. Det er nu mere end 40 år siden. Rejsen og besigtigelsen ændrede fuldstændigt hendes liv.

Husker du…?

Familien Davidsens nye feriebolig lå i området Costabella midt mellem Fuengirola og Marbella. Det var lykken. Hele familien nød huset flittigt, og den fem-seks timer lange flyvetur med tidens propelfly begrænsede ikke rejselysten.

”Jeg blev meget begejstret for Solkysten. Her var grønt, masser af markedspladser og kun ganske lidt højt byggeri. Alt var autentisk, charmerende og andalusisk,” husker Mona. Siden da er Costa del Sol kommet langt, men hun er bestemt ikke glad for byggeriernes udvikling og mener direkte at Costa del Sol har mistet meget af sin sjæl og kulturarv. ”Tidens byggestil passer slet ikke til Andalusien. Hvor vi tidligere havde charmerende fiskerhuse, har vi nu hoteller, der kunne vinde enhver konkurrence i grimhed. Det er indlysende, at folk i dag rejser til Solkysten grundet vejret – ikke charmen.”

Nybyggeri eller ej så tøvede Mona Davidsen dog ikke det mindste med at flytte fast til Solkysten i 1998.

Fra føl til konsul

Efter 17 års pendling tog familien nu det fulde spring. Mona selv tog springet ind i kampen for sine og klienternes rettigheder. ”Jeg måtte vente et år på at blive godkendt i Advokatkollegiet i Malaga. Til sidst tog jeg derind og sagde, at jeg ville blive og vente til jeg fik mit medlemskab. Så lykkedes det på seks timer,” husker Mona. Næste kamp blev kæmpet på notarkontorerne. Dengang tog en bolighandel en hel dag hos notaren. ”Jeg fik et par notarer med på en procedure, så alt blev ordnet på et par timer. Det gav langt mere forberedelsesarbejde til mig, men langt flere tilfredse klienter,” forklarer den danske advokat, som hurtigt fik klienter og succes – blandt andet grundet sin hurtige service hos notaren. ”Jeg var føl hos en god tysk advokat et års tid, og han klædte mig godt på til at blive selvstændig erhvervsdrivende,” fortæller Mona. Hendes specialer er bolighandel, dødsboer, testamenter og selskabsstiftelse. Med sig har hun i dag tre advokatsekretærer, en advokat, en revisor og tre tætte samarbejdspartnere, så hendes kontor kan bistå klienterne med alle sagstyper.

Mona Elisabet Davidsen er stolt af sit værk, men den største ros fik hun i ’04, da hun blev tilbudt at blive honorær konsul. ”Det var absolut en ære – og en spændende verden at lære at kende,” husker Mona. Men det var arbejdskrævende, og som konsul mister man rådigheden over sin egen tid. ”Man skal være til rådighed, hvis en dansk statsborger er indvolveret i en ulykke – uanset om den sker på en hverdag, en lørdag aften eller en søndag formiddag, hvor man har langt andre planer,” forklarer Mona og uddyber: ”Ved en . trafikulykke, skal konsulen hurtigst muligt kontakte eller besøge de pårørende og ordne eventuel psykologhjælp. Det gør man selvfølgelig, og det er meningsfyldt at hjælpe, men det koster kræfter. Som konsul skal man også besøge de indsatte i provinsens fængsler. Som fængslet har man ret til at få besøg af konsulen indenfor 24 timer. Det er almen kendt, at der er en del danskere, der fængsles hernede for narkotikahandel. Her skulle jeg formidle kontakt til familien, hvis de ønskede det. Det gør kun cirka halvdelen. Jeg mødte gennem årene mange spændende personligheder på denne måde”, fortæller Mona med et smil på læben. At være honorær konsul har altid været ulønnet. Da hun sagde stop efter 11 år som konsul, var det fordi hun ønskede at kunne disponere over sin fritid.

Også i privatlivet skete der ændringer.

Det aktive singleliv

Vædderen nyder sin frihed. Det samme gør Mona. Hun havde ingen problemer ved at blive skilt i en sen alder og nyder i dag sit singleliv. ”Jeg var lykkelig gift – og blev lykkeligt skilt,” fortæller Mona Davidsen og fastslår: ”Vi har et fint forhold til hinanden og, nok så vigtigt, har vi to velfungerende børn og børnebørn, der tit er på besøg”.

”Det er ikke svært at være single her. Jeg ser mange mennesker, er social aktiv i foreninger og er meget ude. Der er altid en middag, en udflugt eller et museumsbesøg i vente,” siger Mona, som i dag bor midt i Fuengirola og nyder bylivet. Det samme gælder rejselivet. Mona Davidsen er på rejse flere gange om året og har fejret jul flere steder i verden med sine børn. ”Der skal ske noget – altid,” kommer det flere gange fra hendes mund. Det gælder også arbejdsmæssigt. Fødselsattesten fortæller, at hun bør forberede et generationsskifte, men Mona har ikke travlt og vil gerne længe endnu være tilknyttet sit advokatkontor. ”Jeg har en god veninde på 80, der stadig er aktiv. Kan hun, kan jeg også,” bliver de sidste ord fra Mona Elisabeth Davidsen. Hun var ikke til at få hertil. Nu kommer hun aldrig herfra.

Ti skæve til Mona

Fortæl en ting, som (næsten) ingen ved om dig?

Jeg er stærkt interesseret i miljø, kultur og arkæologi – og kan godt blive lidt rebelsk.

Som gymnasieelev i Esbjerg kom jeg med i miljøorganisationen NOAH, hvor vi ihærdigt forsøgte af få kommunen til at stoppe de virksomheder, der hældte giftigt slam ud på heden. De skulle jo have hørt efter. Nu koster det millioner at rense op. Tilsvarende støttede jeg de miljøgrupper, der i 90’erne gik på barrikaderne i Marbella, da daværende borgmester Jesús Gil lod bygherrerne køre deres gravkøer gennem byens romerske ruiner.

Det bedste og værste ved Costa del Sol?

Jeg nyder, der altid er mennesker på gaden og liv i byerne til sent. Alle taler med alle. Her er en åbenhed og en puls jeg aldrig har fundet i Danmark, hvor gaderne er øde klokken 17.30. Det værste er politikerne, som ikke bevarer vores kulturarv. Alt det gamle og bevarelsesværdige rives ned og der bygges nyt og grimt.

Din dårligste vane?

At have alt for meget af alting. Jeg har svært at skille mig af med ting. De har jo alle minder.

Din bedste og dårligste handel?

I stedet for at betale hele min SU-gæld tilbage med det samme købte jeg i 1981 en tredjedel af huset her på Solkysten. Hele familien elskede huset, som senere viste sig at ændre vores liv og tilmed blive en forrygende investering.

De dårligste handler har jeg gjort på loppemarkeder. Jeg elsker markeder, men indrømmer jeg har købt for mange unødige ting.

Hvad gør dig nervøs?

Den internationale politiske situation. Putin kan vi ikke styre.

På det personlige plan bliver jeg altid nervøs, når jeg på en rejse ikke kan få adgang til internettet og følge med mit arbejde.

Har du et godt ritual?

Jeg skriver personlige julekort. Det er en tradition, der desværre er ved at uddø. Det tager ikke lang tid og din hilsen bliver langt mere positiv og vedkommende.

Hvem kunne du godt tænke dig at drikke en øl med?

Jeg tog gerne en øl med hver enkelt borgmester i mine bestræbelser på at fortælle dem,

at de bør værne om den lille del af Solkystens kulturarv, der er tilbage. Tom Jones ville jeg også gerne møde. Jeg har altid syntes om hans musik og personlighed. Nu skal jeg høre ham 10. juli i Marbella for første gang.

Tror du på Gud?

At der er et forsyn, er jeg overbevist om. Vi kan godt kalde det Gud. Jeg tror, de fleste har oplevet uforklarlige ting, hvor noget har beskyttet dig og dine nærmeste.

Har du en helt – eller et forbillede?

Indira Gandhi – selvom der nu er en del kritik af hende. Hun gjorde en forskel og er ideal for mange kvinder. Indien er mit ynglingsland, og jeg har været der fem gange.

Er der noget, du fortryder i dit liv?

At jeg aldrig er kommet i gang med at dyrke noget sport. Jeg har forsøgt, men holder ikke ved. Jeg beundrer dem, der er fit for fight i min alder.

Jeg har også altid gerne ville være arkæolog. Jeg har været med på udgravninger og tænker nu atter på at gøre noget ved det. Der er så meget jeg gerne vil.