Han er næppe født i arbejdstøjet – men han har aldrig været bange for at trække i det. Erik Bach Nielsen er historien om den lille mand med det store iværksætterhjerte, der aldriger bange for hverken at tage fat eller starte fra bunden. Han har fået sine slag, nydt sejrens sødme og haft sine ture i livets karrusel – også privat. Men i dag ved han præcis, hvor han står, og hvor han vil hen.
Der er liv på provinshotellet i Nørre Nebel i det vestjyske. De 24 værelser er godt belagt, selskabslokalet er ofte booket, og der er altid godt med folk i restauranten og i krostuen – året rundt.
På rekordtid har Erik banket liv i det gamle hotel. Som ung var han fast feriegæst i byen. En dag blev hotellet sat til salg, og så sluttede ferien for Erik. ”Det var ekstremt spændende og lærerigt, for jeg fik prøvet en masse ting af. Hotellet blev også til en god forretning, men, som så meget andet, havde det også sin skyggeside,” fortæller en ludærlig Erik og uddyber: ”Som hotelejer og restauratør skal du altid møde kunderne med et smil. Du skal altid være glad, og det er der ingen, der er. Specielt ikke når du aldrig har fri og langsomt er begyndt at slide dig op indefra.”
Derfor valgte Erik Back Nielsen at slå en streg i sandet. Han solgte sit livsværk, tog en puster og søgte nye horisonter. Det skulle vise sig ikke at blive første gang, Erik måtte slå en streg i sandet.
I sensommeren 2002 tog han, uden siddestykke, den hidtil største beslutning i sit liv. Det var nemlig ikke kun arbejdet, der havde slidt hårdt på Erik. Det var også alkoholen. ”Flere steder er det en del af branchen, og som en ung og festglad sjæl var det let at falde i. Det var sjove tider, hvor selv en kedelig mandag kunne blive til en fest, men der kom også et punkt, hvor det ikke var sjovt længere,” erindrer Erik Back Nielsen. Det eneste han savner fra fortiden, er faktisk AA-møderne i Margrethekirken. ”Der var bestemt ikke småting, der kom ud, når vi sad om samtalebordet. Det er mange historier og mange skæbner fra både den rige, den fattige og den kendte. Men vi fik et godt sammenhold og fulgte hinandens gang. Det mindes jeg i dag,” fortæller Erik, som for snart 20 år siden skålede for sidste gang – i alkohol altså. For der har været masser at fejre og skåle for siden da. Og Erik Bach Nielsen er sikker på, der bliver masser at glæde sig over i fremtiden. ”Jeg tror, vi står foran et nyt opsving. Det gælder både for mig og hele Costa del Sol. Det er som om, vi alle er klar til en ny start efter Covid-19 – og at alle er klar til os.”
”Jeg er både til ski, paddle og golf, men får ikke gjort nok ved det. Og jeg gider ikke være dårlig til golf. Sidst jeg var på golfbanen, var det helt pinligt. Det er det værste, jeg ved.”
Opsving var der også masser af dengang i ’07, da Erik slog dørene op til Café La Vida i Fuengirola. Et par år forinden var han flyttet til Solkysten for at puste lidt ud og søge nye eventyr. ”Det var bestemt ikke min drøm at starte en café, men jeg kom til at elske det – igen. For jeg elsker jo faget og samværet med de ansatte og vores kunder,” indrømmer den danske café ejer og kommer med en vigtig pointe. ”I dag kan jeg selv sætte tempoet og åbningstiderne. Vi har åbent fra 08 til 16 og tager kun imod ganske få selskaber. Det giver en struktur og en fritid, som jeg ikke går på kompromis med.” At Erik så vælger at arbejde i sin fritid er en anden historie. Sandheden er nok, at han ikke kan lade være. Hello Sun hedder det nye eventyr. Det går på boligudlejning med stærk fokus på personlig service. Og det er tilsyneladende noget, kunderne sætter pris på. Med en god partner, to ansatte og 40 boliger i kartoteket har selskabet fået en forrygende start.
”Snebolden ruller hurtigt nu…og det er farligt,” griner iværksætteren.
Naturligvis håber han på succes, men Erik håber også på, han engang må få en god fredelig pension med masser af tid til at opleve det Spanien, han aldrig haft fundet tiden til. Men det er de færreste, der tror på det. For Erik Back Nielsen har det nok bedst i arbejdstøjet. Han kan, om nogen, arbejde solen sort.
Fortæl en ting, som (næsten) ingen ved om dig?
Jeg har været vinduespudser på Estark 92 – byens kendte ”Gentlemen’s Club”.
Der er samlet 127 store og 179 små vinduer, som skulle pudses hver uge i tidsrummet 14 til 17. Det fik jeg 872 euro + moms for pr. måned. Det var mit første job på Costa del Sol. Vanen tro, var jeg ikke bange for at tage fat fra bunden.
Det bedste og værste ved Costa del Sol?
Der er højt til loftet, og vi har en dejlig form for frihed her. Man er ikke bange for at tage en chance, og vi er flere kulturer samlet. Det, synes jeg, er givende. Det værste er til gengæld bureaukratiet. Alt for mange småting trækker i langdrag.
Din dårligste vane?
Jeg har lagt de fleste på hylden. Senest cigaretterne og bland-selv-slikket.
Din bedste og dårligste handel?
Jeg byggede et sommerhus i Vestjylland, som jeg i ’04 solgte med rigtig stor fortjeneste. Omvendt tabte jeg stort på en investering i selskabet Surebet, som havde specialiseret sig i arbitrage betting.
Hvad gør dig nervøs?
Når der ikke er struktur på tingene og – nogle enkelte – folks adfærd en gang i mellem.
Hvem kunne du godt tænke dig at drikke en øl med?
Nu drikker jeg ikke alkohol – men det skulle absolut være med min lillebror, Henrik, som jeg mistede, da han var 17 år. Han døde meget uheldigt i et slagsmål med en soldat i Jomfru Ane Gade i Ålborg for mange år siden.
Tror du på Gud?
Jeg tror på, der er noget, der er større end mig selv. Det kan sagtens være Gud, men ellers er jeg ikke religiøs.
Er der noget, du fortryder i dit liv?
Jeg ville gerne have haft børn, men har aldrig fået kabalen med ”den rette kvinde og det rette tidspunkt” til at gå op.
Har du en helt – eller et forbillede?
Det er folk, der tør tage chancer. Det er tidens iværksætterne og særligt dem, der ikke mister jordforbindelsen efter en succes.
Hvad er det vildeste, du har gjort eller prøvet i dit liv?
Jeg har været vildere end de fleste, men det holder jeg for mig selv. Jeg har ikke noget til gode.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001