Det danske magasin i Spanien
Covid-19: smitten spredes men kun få indlægges

Covid-19: smitten spredes men kun få indlægges

På landsbasis stiger smittetallene fortsat, men i Málagaprovinsen har tallene tilsyneladende stabiliseret sig. Cirka 200 borgere smittes dagligt, men de fleste har ingen symptomer. Således er der i dag kun 139 indlagte på provinsens hospitaler. Det er otte flere end i fredags. Af de indlagte er 17 i intensiv behandling. 

På landsbasis ser det knap så godt ud. Smittetallene er nogle dage i nærheden af de 10.000, men hospitalsvæsenet har ingen problemer med at følge med. Det er kun i Madrid, hvor smittetrykket er størst, at nogle hospitaler begynder at blive pressede. 

”Smittetallene er generelt for høje, men det er kun i Madrid, vi er bekymrede for folkets generelle sundhed,” var statsminister Pedro Sánchez’ ord om situationen mandag morgen. Hans sundhedsminister, Salvador Illa, slog over weekenden endnu engang fast, at så længe hospitalsvæsenet ikke overbelastes, forudser man kun lokale isoleringer af mindre byer eller byzoner, for at reducere smittespredningen.  

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.