Den spanske regering har endeligt vedtaget og offentliggjort sin plan for, hvordan befolkningen skal tilbydes de kommende Covid-19 vacciner. Planen er opdelt i tre faser.
Fase 1 strækker sig fra januar til marts. I denne fase vil de mest udsatte borgere blive tilbudt vaccinen. Det bliver beboere og personale på landets plejehjem samt alle læger, sygeplejersker og ansatte ved sygehusvæsenet. I alt vil mellem to og to en halv million borgere blive tilbudt vaccinen, hvilket svarer til cirka fem procent af befolkningen og den mængde vacciner, Spanien vil have til rådighed i denne periode. Fra marts / april måned vil sundhedsvæsenet modtage markant flere enheder, og måske sågar fra flere forskellige laboratorier. Dermed indledes Fase 2, som strækker sig frem til og med juni. I denne fase vil sundhedsvæsenet indlede en massiv vaccinering af befolkningen, der vil blive opdelt i prioritetsgrupper, som endnu ikke er blevet specificeret. I Fase 3, som indledes fra juli måned, forventer regeringen at kunne tilbyde de nye Covid-19 vacciner til hele befolkningen. Myndighederne håber, at mellem 60 og 70 procent af borgerne i Spanien frivilligt vil lade sig vaccinere. 13.000 lægehuse og konsultationer, fordelt over hele landet, vil i starten af det nye år gøre klar til at vaccinere befolkningen.
(Kilde: La Sexta og dagbladet Diario SUR)
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001