Over 15.000 spaniere er nu ramt af coronavirussen. Heraf er lidt over 1.500 blevet helbredt, 630 er omkommet og 774 er indlagt på hospitalernes intensive afdelinger. På flere hospitaler, primært i Madrid, er hospitalerne ved at kollapse, og overalt i landet er der mangel på beskyttelsesudstyr som masker og handsker. Myndighederne har allerede nu varslet, at de 15 dages undtagelsestilstand, der er blev erklæret i weekenden, vil blive forlænget. Samtidig frygter statsminister Pedro Sánchez, at vi langtfra har set det værste, og at Spanien går nogle usædvanligt hårde uger i møde.
Situationen er lige så skidt i det øvrige Europa, særligt i Italien, som kæmper med 30.000 smittede hvoraf 3.000 har måttet lade livet. ”Europa står over for den sværeste udfordring siden 2. Verdenskrig,” mener Angela Merkel. Positivt er det dog, at Kina i onsdags ikke havde ét eneste nyt smittetilfælde og at flere laboratorier i både Kina og USA melder, at vaccinationen med coronavirussen er på vej.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001