Det danske magasin i Spanien
Alle skal fra onsdag bære mundbind

Alle skal fra onsdag bære mundbind

Fra i dag onsdag er det obligatorisk at bære mundbind i hele Andalusien. Påbuddet gælder for alle borgere på alle offentlige steder, både på ude- og indearealer, og uanset om det er muligt at holde afstand til andre. Med det nye påbud følger Andalusien i de amters fodspor, som allerede i sidste uge indførte obligatorisk brug af mundbind. Flere amter indfører i denne uge samme påbud, så inden ugens udgang vil det være obligatorisk at bære mundbind i over halvdelen af landet. Både i Andalusien og i det øvrige Spanien er der stor frygt for, at de lokale udbrud af Covid-19 virus vil sprede sig. Der er nu registreret 14 aktive udbrud i Andalusien som, efter sigende, er under kontrol. Det er desværre ikke tilfældet andre steder som for eksempel i den katalanske by Lleida, hvor der netop er blevet dikteret udgangsforbud og alle til- og frakørselsveje til byen er blevet afspærret. Andre byer og områder i hele landet er gået tilbage til regeringens genåbningsfase 2 netop for at mindske smitterisikoen. I modsætning til tidligere er det i dag primært unge og middelaldrene, der smittes, fordi disse grupper tager for let på forholdsreglerne.     

Bøden for ikke at bære mundbind i Andalusien bliver på mindst 100 euro.  

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.