Det danske magasin i Spanien
Mellem 50 og 100 narkotika-mafiaer på Costa del Sol

Mellem 50 og 100 narkotika-mafiaer på Costa del Sol

En ny dybdegående rapport fra indenrigsministeriet konkluderer, at mellem 50 og 100 narkotika-mafiaer holder til på, eller lige omkring, Costa del Sol. Ministeriet betegner mafiaerne som forholdsvis store bander, der har specialiseret sig i handel med narkotika og i økonomisk kriminalitet. I følge indenrigsministeriet er Costa del Sol i dag Spaniens sjette største område for netop denne type kriminalitet. Området er attraktivt for mafiaerne af tre årsager; området er geografisk en naturlig port til Europa fra Marokko, som er storproducent af hash. De store kyststrækninger gør importen af narkotika lettere. Det samme gælder containerhavnen i Algeciras. Sidste årsag er skatteparadiset Gibraltar. Myndigheder har det sidste år intensiveret indsatsen mod kriminaliteten i området. Det har ført til hidtil uset store konfiskeringer af narkotika og over 3.000 anholdelser.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.