Det danske magasin i Spanien
Julegaver – der bringer nytte og glæde

Jeg gik min sædvanlige morgenrunde i forretningen, og glædede mig over alle de nye og spændende ting, der havde fundet vej til hylderne. Jeg vil så gerne informere så mange som muligt om de livsberigende og dejlige muligheder, der er for at støtte op om sin sundhed og pludselig slog det mig, at i år, hvor der generelt tales sundhed og livsstil som aldrig før, vil jeg også gå nye veje og lade julegaverne til venner og familie have temaet sundhed. Med opfindsomhed og entusiasme gik jeg i gang med at tage ting frem fra hylderne, så de, samtidig med at være sunde, også bar præg af at være personlige gaver, der viste, at det lige netop var den enkeltes velbefindende, jeg havde haft i tankerne ved valget af årets julegave.

Til venindens datter
Jeg har en kær veninde, hvis datter lige har født en dejlig lille pige. Jeg har fulgt hendes datter gennem alle årene, og der plejer hvert år at være en lille gave under træet. Da jeg ved, hun har et stort ønske om at amme, valgte jeg at fylde en lille kurv med ammete, der er en velsmagende te blandet af forskellige mælkeøgende urter, men også fennikel, der modvirker den luft i maven, som mange ammende mødre klager over. I kurven blev også puttet en lækker creme fra Weleda, der hjælper mod de strækmærker, der så ofte følger med en graviditet. Så blev der også lige til en hørfrøolie, idet de flerumættede olier 3 og 6 er vigtige for både mor og barn, og olien modvirker også forstoppelse, som ofte er en nybagt mors plage. Jeg sluttede af med en gang våde renseservietter, helt uden parfume, parabener og farvestoffer mest beregnet til babyen.

Til min egen datter
Jeg synes, min datter, der er i 40erne, har et stresset, men dejligt liv. Hun cykler i al slags vejr 30 km om dagen. Derudover dyrker hun sport og går meget op i sin sundhed. Arbejdsdagene går ofte med opslidende projekter. Til hende pakkede jeg en fakirmåtte, der er en forholdsvis ny opfindelse, man kan stå eller ligge på, alt efter behov. Den er med til at reducere stress, øge immunsystemet, aktivere blodgennemstrømningen m.m. Med i pakken kom lige en øjencreme og en dagcreme med Q 10, der er med til at minimere de fine små rynker, der begynder at opstå i hendes alder. Da familiejulen skal holdes hos hende i år, ved jeg, at der ikke bliver sparet hverken på den gode mad eller drikkevarerne. Derfor røg der, som det sidste ned i pakken en pose hvedegræs, der består af frysetørrede, friske hvedespirer. Produktet er basedannende, og hjælper til at neutralisere den syredannelse der opstår, når der spises meget kød, samt sukker og slik. Produktet er sprængfyldt med koncentreret cellenæring og har et lavt indhold af kulhydrater og kalorier.

Til mit ene barnebarn
Mit ældste barnebarn Mads går på universitetet og læser fødevarevidenskab. Han er arvelig belastet, uden at være fanatisk, omkring sundhed og derfor var det en selvfølge, at jeg valgte den nye bog af Henrik Dilling: ”Lev sundt med vitaminer og mineraler”. Jeg havde den glæde i tidernes morgen at blive uddannet som biopat samme sted og på næsten samme tid som Henrik Dilling, og jeg husker ham som en fantastisk dygtig person. Bogen viser, at hans faglige dygtighed har fortsat. Bogen er en letforståelig guide gennem kroppens behov for vitaminer, mineraler, fedtstoffer og antioxidanter og sygdomsforebyggende kost. Jeg ved, Mads skal fejre nytårsaften med nogle livlige venner, så jeg puttede lige en æske kaktuspiller mod tømmermænd i pakken. Kaktuspillen, der er ekstrakt fra den mexcanske nopalkaktus, forebygger tømmermænd, så man kan være frisk dagen derpå. Udover sit studie, passer han nemlig også sit arbejde som bartender på en natklub – lidt sjovt – den samme natklub, jeg som meget ung aflagde mange besøg. Desuden dyrker han kampsport. Så der skal mange kræfter til, og pengene er ikke så store, så der blev lige plads til en pakke Maximum, der udover alle vitaminer og mineraler også indeholder, ginseng, chorella, gele royale, guarana, byg, ingefær m.m. Jeg ved, at han også er en stor lækkermund, så der røg også en Macadamia nøddecreme med i pakken. Macadamia bliver i Australien og på Hawaii regnet for den ypperste blandt nødder og smager herligt.

Til mit andet barnebarn
Mit andet barnebarn Morten trængte, lige efter sin studentereksamen, til at opleve lidt andet end skolebænken. Derfor har vi nu den glæde i Anni’s Vitalshop at nyde hans helt vidunderlige kreativitet, arbejdsglæde og arbejdsindsats. Da jeg er bange for, at han læser denne artikel, kan jeg ikke afsløre for mange af hans gaver. Jeg vil dog nævne én, som jeg ved, han bliver glad for, og som jeg har ham mistænkt for at have gættet alligevel. Det er Imedeen Tan optimizer. Han er nemlig rødhåret, elsker solen og havet, idet han er sportsmand som sin bror. Desværre tåler han ikke solen. Dvs. vi gav ham et år en pakke Imedeen tan optimizer, og pludselig kunne han tåle solen og fik ,endda den flotteste brune farve. Han har længe sukket efter produktet igen, men en ”lærlingeløn” rækker ikke så langt, så jeg ved, han bliver glad for denne gave. Hans øvrige gaver bliver en hemmelighed, men det kunne hypotetisk godt tænkes at være økologisk valleprotein, da han er en virkelig fitness entusiast. Fysisk træning øger behovet for proteintilskud. Derfor er det vigtigt for ham at få et økologisk proteintilskud i dagligdagen.

Til min søn
Peter, min søn, er i 40erne og bor og arbejder i Luxemburg. Han har en travl hverdag. Jeg ved, han er glad for at lave mad, men at det kan være svært for ham at få lavet tilstrækkeligt med grønsager. Derfor har jeg besluttet, at han skal have den nye bog om smoothie, der hedder ”High on smoothies,” skrevet af Mads Bo Pedersen. Det er en bog, der handler om, hvordan vi kan drikke vores grønsager, således at de smager lækkert og helt vidunderligt. Der er fokus på broccoli, bønner og spinat. Bogen indeholder 30 opskrifter på sunde, grønne smoothies uden sukker og andre søde tilsætningsstoffer. Bogen, der er anbefalet bl.a. af Chris MacDonald, giver også information om, hvordan man ved hjælp af disse næringsholdige smoothies, får et værktøj til et stabilt blodsukker og et overlegent energioverskud. Da jeg ved, at Peter skal med til familiejulen og har en sart mave, men ikke hverken kan eller vil undvære julens traditionelle mad, putter jeg en flaske Silicol i pakken. Silicol lægger sig som en lindrende hinde i maven og hjælper således på ”overspisning” af ”god” mad.

Til mit tredje barnebarn
Mit tredie barnebarn, Esben, læser endnu, og der skal terpes meget inden studenterhuen kan sættes på hovedet. Han er meget opsat på, hvordan han kan bruge sin hjerne optimalt, idet han som én af sine hobbyer også spiller indviklede computerspil. Derfor kommer der en dåse lecithin med i pakken sammen med vitamner og essentielle fedtsyrer. Lecithin er næringstof for hjernen. 30% af hjernens tørstof består af lecithin. Lecithin leverer cholin, hvorfra vores krop selv kan fremstille acethylcholin, der er et vigtigt transmitterstof til hjernen. Så man kan sige, at lecithin sørger for, at der ikke kommer huller i hukommelsen. I en stresset skolehverdag er det også godt at vide, at lecithin er med til at give et mentalt velbefindende og virker beroligende.

Til banken
Jeg slutter af med at pakke en kurv til den lille bank, jeg har benyttet, siden jeg første gang satte mine ben her på kysten for snart 20 år siden. Det er altid en dejlig oplevelse at komme i banken. De er fulde af smil, små morsomheder, klapper mine hunde og er aldrig sure over mit meget begrænsede spansk. I kurven putter jeg forskellige slags dansk honning, som, jeg ved, de elsker. Som fornuftgave kommer en urtepencil, da de jo hver dag er udsat for smitte fra alle os kunder. Urtepencil består af en kombiantion af lægende urter, der øger kroppens forsvarsmekanisme. Som et sidst kommer lidt julegodter i til deres ”søde” tand.

Af Anni Dahms – Anni’s Vitalshop

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.