Massiv spansk immigration
Over 14.108 spaniere er immigreret alene i år, oplyser det nationale statistikinstitut, INE.
Instituttet giver ingen forklaring på, hvorfor så mange har valgt at forlade landet, men de fleste vil nok gætte på, at det skyldes den store arbejdsløshed. Mange kan være rejst til Tyskland, idet det vakte stor interesse, da kansler Angela Merkel under et besøg i Spanien tidligere på året sagde, at spaniere ville være velkomne der, da der var mangel på arbejdskraft.
Samtidig som de godt 11.000 er rejst ud, er 7.875 kommet hjem igen, og omverdenen har således fornøjelse af 6.234 flere spaniere.
Instituttet oplyser desuden, at færre udlændinge kommer til Spanien. I årets første tre måneder blev 101.610 indskrevet i folkeregistret, mens 121.818 frameldte sig.
14,4 millioner rejsende i påsken
De spanske trafikmyndigheder skønner, at der vil blive foretaget 14,4 millioner rejser i påsken. Som sædvanlig vil de være forberedte på det store pres på vejnettet, og de opfordrer folk til at køre så lidt som muligt. Onsdag skal man undgå kørsel i Valencia, da 40.000 fodboldfans tager til byen for at overvære finalen i Copa del Rey.
Parken ved Fuengirolas flod vil kræve udvidelse af flodleje
For at kunne færdiggøre arbejdet på parken ved Fuengirolas flod, der påbegyndtes i januar, har arkitekterne indset, at det er mere kompliceret end først antaget. Man bliver nødt til at udvide flodlejet, både i dybde og bredde, for at undgå, at den i perioder med store mængder nedbør løber over sine breder. Udvidelsen skal samtidig ske, uden at det går ud over de installationer, som er tiltænkt på landjorden.
Borgmester Esperanza Oña regner dog stadig med, at parken vil være klar i løbet af sommeren.
Når det sker, vil det være muligt at ro på floden, cykle på stier langs samme, der bliver legepladser og tre petanquebaner, to til basketball og 11 bordtennisborde. Nye tilkørselsveje skal også anlægges.
Ung mand mister benene i togulykke
En 18-årig mand mistede begge ben, da han blev kørt over af et tog på Leganes Central stationen i Madrid. Manden var meget beruset og opholdt sig på stationen ved 19-tiden sammen med en gruppe venner, da han kom op at skændes med en anden gruppe.
Manden gik ned på skinnerne for at samle nogle sten op, han kunne smide mod den anden gruppe, men han nåede ikke op igen, før toget kom. Han mistede højre ben ved anklen og det venstre lige under knæet.
Manden blev kørt på intensivafdelingen på 12 de Octubre-hospitalet i Madrid, hvor lægerne blev nødt til at amputere begge ben under knæet.
Ateistdemonstration bandlyst
En ateistdemonstration, der skulle foregå i Madrid på torsdag, er blevet stoppet, blandt andet fordi den ville finde sted for tæt på for mange kirker.
Den delegerede fra centraladministrationen, Dolores Carrión nævner flere grunde til, at demonstrationen ikke kan gennemføres, herunder valg af tid og sted. Demonstrationen skulle foregå i et område, hvor gadenavnene henviser til katolske symboler på et tidspunkt, der falder sammen med flere katolske optog.
Luis Vega, medarrangør og formand for Forening for ateister og fritænkere i Madrid, kalder dommen for et tilbageslag til begyndelsen af demokratiet i Spanien.
Dommen kan ankes til højesteret i Madrid. Retten er påtvunget at komme med et svar inden for 72 timer, da det vedkommer den grundlæggende ret til at demonstrere.
Ægtepar sagsøgt for at forgifte otte katte
Et ægtepar i Málaga blev i går sagsøgt, anklaget for at have forgifte otte katte på gaderne i Málaga, skriver La Opinión de Málaga.
Fem af dem døde, mens de tre overlevede med eftervirkninger fra giften.
Parret på hhv. 61 og 65 år er sagsøgt af Policia Nacional, efter ejeren af et af dyrene havde set dem fodre kattene med mad tilsat gift, hvilket, en dyrlæge senere bekræftede, var årsagen til dyrenes forgiftning.
Myndighederne undersøger nu også, om det samme par står bag forgiftningen af en hund.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001