Det danske magasin i Spanien
Tid til at booste dit immunsystem

På vej hjem fra en kort ferie, havde jeg følelsen af, at de fleste med passagerer i flyet var forkølede, idet der blev nyst, spruttet og pudset næse rundt om mig i en uendelighed, og jeg var meget glad for, at jeg allerede var begyndt at styrke mit immunsystem. Det er nemlig min erfaring, at omkring efterårsjævndøgn og et stykke tid derefter begynder de fleste vinterlidelser at markere sig, såsom lungebetændelse, forkølelse, bihulebetændelse, halsbetændelse m.m.
Vores immunsystem skal varetage mange forskellige funktioner. Udover at klare akutte angreb af bakterier og virus skal det også kunne rydde op efter gamle infektioner, og fjerne giftstoffer og affaldsstoffer, der er trængt ind gennem slimhinderne. Vi kan groft dele immunsystemet op i to, nemlig med medfødte immunsystem og det immunsystem du har erhvervet dig med tiden.

Én af de bedste måder, at få et godt immunsystem, er at styrke det medfødte immunsystem, da det er kroppens første stærke side mod angreb af infektioner. Vi tilegner os yderligere immunitet, når vi udsættes for virus, bakterier og vacciner.
Det menes, at det medfødte immunsystem beskytter os i 99 af 100 tilfælde mod uvelkomne indtrængende mikroorganismer. Derfor finder jeg det særlig vigtigt at støtte op omkring mit medfødte immunsystem, hvilket jeg gør med forskellige kosttilskud, hvoraf Selen, vitamin D3 og og Beta-Glucan fra Pharma Nord er de vigtigste, og som mange mennesker er i underskud af.
Beta-Glucan er nok det mest ukendte, men er absolut en af de virkelig stærke kosttilskud, der booster dit immunsystem.
Beta 1.3/1.6 glucaner er et naturlig forekommende kompleks af sukkerstoffer, der fås fra forskellige gær-og svampearter. Det må ikke forveksles med arterne fra hvede og kornprodukter, der har en helt anderledes kemisk struktur.
Beta-Glucans arbejde er at aktivere de naturlige dræberceller, makrophager m.m., der er en del af det medfødte forsvarssystem. Midlets effektivitet og sikkerhed i forebyggelse er blevet bekræftet i en masse forskellige test.
Desværre har en del af produktion af fødevarer og vores forarbejdning af disse reduceret niveauet af Beta 1.3/1.6 glucaner ganske væsentligt, hvorfor det kan være en særdeles god idé at tage et tilskud af dette produkt for virkelig at styrke immunsystemet på en stærk måde.

Hvornår tages Beta-Glucan?
Efter min mening vil det være et godt kosttilskud at tage både forebyggende, hvis du fanger en infektion, og i tiden bagefter for ikke at få tilbagefald. Venter du evt. på et hospitalsophold, kan det være godt at tage i tiden før indlæggelsen for at hjælpe kroppen til at modstå eventuelle hospitalsbakterier. Skal du på besøg i områder, hvor der evt. har været svineinfluenza eller skulle en epidemi dukke op, er det et at de kosttilskud, jeg ville sætte højt på prioriteringslisten. Det er en stressfaktor at skulle rejse, og selvom det er en dejlig ferie, der venter forude, vil jeg også starte med produktet et par uger før afrejse. Dosis er 2 – 4 tabletter dagligt. Hvis du ligeledes har en stressfuld hverdag eller ikke er helt ung længere, kan det være en god idé med tilskud.
Selen er også en vigtig komponent til immunsystemet. Det er efterhånden velkendt, at de fleste europæiske landes mad indeholder for lidt selen pga. jordbundsforhold og spisevaner. Derfor kan det være godt at supplere den daglige vitaminpille med lidt ekstra selen, idet mange eksperter er enige om at ca. 100 – 200 mcg er en god strategi til at styrke immunsystemet.
Selen er én af kroppens stærkeste antioxidanter. Det kan være godt at tage E-vitaminer samtidig, da disse arbejder tæt sammen. Mange geografiske studier viser, at de befolkninger, der får for lidt selen, har den største kræfthyppighed. Selen fremmer T-dræbercellerne og makrofagerne i vores medfødte immunsystem. Som en dejlig sidegevinst har det vist sig, at hvis du har selen nok i kroppen, kan det sandsynligvis være med til at forebygge slidgigt i knæene.

Vitamin D3 – solskinsvitaminet – styrker immunsystemet markant
D-vitaminet dannes i kroppen og bliver efterhånden betragtet som et hormonlignende stof. Vi kan selv danne D-vitaminer i huden vha. sollys, men mange undersøgelser forskellige steder i verden viser, at mere end halvdelen af befolkningen har for lidt D-vitamin i kroppen. Det er vigtigt med et tilskud af D-vitamin for at hjælpe immunsystemet, da det har vist sig at have en nøglefunktion for at kroppen kan forsvare sig. Jo ældre man bliver jo mindre D-vitamin dannes der i huden, fordi den bliver tyndere med årene. Får du kolesterolsænkende medicin, er det vigtigt med tilskud af kolesterol, da D-vitaminet i huden dannes af kolesterol.
Det har vist sig, at behandling med D-vitamin nedsætter risikoen for luftvejsinfektioner og virus ganske betydeligt og har vi tilstrækkeligt med D-vitamin i kroppen mindskes risikoen også for at få influenza ganske kraftigt. Du kan spise dig til D-vitaminer bl.a. gennem æggeblommer og fede fisk.
Er du streng vegetarianer, må du være særlig opmærksom på at få tilstrækkeligt med D-vitamin. Det samme gælder, hvis du hører til den ældre generation eller lider af knogleskørhed.
C-vitaminet må også huskes som et stort aktiv for immunsystemet, idet det beskytter mod virus, bakterier og andre uvelkomne mikroorganismer. Det forøger indholdet af hvide blodlegemer og hjælper med at fremme dannelsen af antistoffer. Bare ved at tage 550 mg C-vitamin dagligt hæves blodets indhold af den stærke antioxidant gluthathione med op til 50%. Gluthatione har en afgørende betydning for effektiviteten af forsvarssystemet.
Som jeg altid fremhæver er det vigtigt, at basen er et stærkt og let optageligt vitamin- og mineralprodukt f.eks. Omnimin, Mivitotal, Multivitamin/mineral, Spektro m.m.
Og sørg også for en god base af essentielle fedtsyrer, f.eks. Epa – Gla plus, fiskeolie, Cardiomega, Krill m.m.

Af Anni Dahms, Anni’s Vitalshop

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.