Mange danskere bosiddende i Catalonien sad klistret til skærmen den 25. november, da stemmerne til det catalanske parlamentsvalg blev talt op. La Danesa har spurgt tre danskere i Barcelona om deres håb og forventninger efter 25-N.
Aldrig før har et spansk regionsvalg fået så meget opmærksomhed som efterårets parlamentsvalg i Catalonien. Nationalistiske valgprogrammer med Artur Mas som frontfigur havde pustet liv i gamle stridigheder mellem de ekstreme poler af centralistiske spaniere og cataloniere, der ønsker at rive sig løs af, hvad de opfatter som et spansk jerngreb. Det er en følelsesladet debat, der har stået på i mange år, men som i perioder har ligget mere eller mindre latent. Hos nogle cataloniere river den op i gamle sår, som aldrig har helet fuldstændigt på grund af historien om Spanien og Catalonien, der har ladet dem stå uforrettede tilbage. Men hvad mener de danskere, der lever side om side med catalonierne, og som pludselig ser sig fanget i en flere hundrede år gammel disputs? Det forsøger vi at afdække i et tredobbelt interview af danskere bosiddende i Barcelona.
Spansk vs catalansk kultur
Dansk-catalanske Daniel Linares Agersnap opfatter sig selv som catalonier. Han har aldrig følt sig spansk.
– Da jeg tog til Danmark som 9-årig, og blev kaldt spanieren, stødte det mig dybt et eller andet sted i mit drengesind, som om danskerne ikke kendte til hele historien bag Spanien eller Catalonien på daværende tidspunkt, fortæller Daniel og tilføjer:
– Når jeg ser Spaniens symboler, det spanske flag, tyren, flamencoen, eller andre typiske spanske traditioner, føler jeg på ingen måde, at det er del af min person. Det gør jeg til gengæld, når jeg ser de menneskelige tårne, Els Castellers, Gaudí, de smukke omgivelser La Fura dels Baus og de Olympiske Lege fra 1992, hvilke åbnede dørene for Catalonien til verden udenfor Spanien.
Daniel håber, at valgresultatet den 25. november åbner op for flere lovlige og demokratiske, frie valg uden om Spaniens konstitutionelle stopklods – og derefter, at der bliver et stort flertal for en løsrivelse fra Spanien.
Tvivler på catalansk selvstændighed
Rune Merlach Lauritzen, der har boet i Barcelona i ni måneder, mener dog ikke, at de politiske eftervirkninger nødvendigvis leder til catalansk selvstændighed:
– Der vil være en prærevolutionær stemning, men ingen løsrivelse. Jeg tror ikke Catalonien bliver selvstændigt – Madrid vil ikke tillade det. Desuden tror jeg ikke, det gavner Catalonien på den lange bane.
Claudia Julie Lemus Jacob, der har boet i Barcelona siden i sommers, er også skeptisk. Hun påpeger, at Cataloniens løsrivelse afhænger helt og holdent af EU.
– Jeg tror ikke, det kommer til at ske. EU har slet ikke tid til at løse problemerne mellem Spaniens regioner, siger hun.
Alligevel er hun ikke utilfreds med valgresultatet, selvom det var lidt uventet, at Artur Mas’ kampagne ikke trak flere stemmer ned i urnerne. Hun tror dog ikke, at vi kan forvente meget af Artur Mas:
– Jeg tror faktisk, at det bliver det samme. Hvis ikke, skyldes det udelukkende den spanske regering i Madrid.
Uenighed om løsrivelse gavner
Daniel har dog tillid til den catalanske regering, og han forventer, at et selvstændigt Catalonien vil berøre de bosiddende danskere positivt, da han altid har set mange ligheder mellem Catalonien og Danmark, hvad angår blandt andet arbejdsmoral og mentalitet. Han fortæller:
– Der er stort set det samme befolkningstal på et geografisk område af næsten samme størrelse, den store forskel er økonomien. Danmark er et rigt land inden for EU, men har rent faktisk, ikke lige så meget industri, for ikke at nævne det enorme antal af turister, der hvert år besøger Catalonien. Så rent faktisk ville Catalonien økonomisk set være en del rigere, hvis det blev selvstændigt.
Claudia tror derimod, at en løsrivelse vil resultere i stadig færre arbejdspladser, og hun tvivler på, at hun fortsat ville bo i Catalonien, da hun mener at den catalanske befolkning ville miste meget af den spanske kultur, som hun føler sig tiltrukket af.
Rune nævner en lavere skat som en eneste mulig fordel for Catalonien og de bosiddende danskere. Han tror, at ulemperne er langt flere:
– Historisk set har Europa ikke haft godt af at puste til nationalismen. Jeg vil dog blive boende i Barcelona, fordi jeg har et arbejde og trives her. Men jeg er flyttet hertil for at være spanier og ikke catalonier, så hvis tingene ændrer sig markant, flytter jeg til Madrid.
Dårlig timing for catalansk opråb
De er dog alle tre enige om, at der kan være noget om, at kravet om selvstændighed er berettiget, men under krisens omstændigheder er det ikke er den perfekte timing for løsrivelse.
– Jeg tror ikke, at dem, der vil have selvstændighed, helt har gennemtænkt konsekvenserne af det. Og nu hvor krisen er værre end nogensinde, er folk desperate. Nogen skal have skylden – og det bliver så regeringen i Madrid, siger Claudia.
Selvom kravet om selvstændighed kan tolkes som en af krisens desperate impulshandlinger, så mener Rune at det er en nationalfølelse, man som dansker ikke kan forstå. Han synes, at det virker meget egoistisk, snobbet og forkælet.
Daniel ser den økonomiske krise som en hindring for et selvstændigt Catalonien, da EU ikke kan tillade sig, at et land som Spanien går i recession. Han uddyber:
– Det kunne få EU til at tage Spaniens side, da vi alle er klar over, at Spanien uden Catalonien, og eventuelt baskerne, på ingen måde er klar til at komme sig over krisen. Det er en af de ting, jeg rent faktisk frygter mest.
Han afslutter dog interviewet med at understrege, at han ikke er anti-Spanien:
– Jeg føler mig bare ikke som en del af deres kultur, eller måde at tænke på.
Interviewpersoner:
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001