Marokko og Spanien – et konfliktfyldt naboskab

 

Der er fortsat områder i Marokko, der reelt er en del af Spanien, heriblandt byerne Ceuta og Melilla. Fordi disse er underlagt spansk lov og derfor også spansk immigrationslovgivning, bliver de til tider brugt som indgangsportal til Spanien og resten af Europa. Så sent som i april og maj i år prøvede immigranter at forcere hegnet, der afgrænser Melilla. Det spanske Departamento de Seguridad Nacional nævner i deres Sikkerhedsrapport for 2013, at antallet af immigranter er faldet, men at problemet stadig udgør en stor udfordring. Indbyggerne i Melilla oplever det dog på en anden måde. “I 2012 brugte omkring 2000 immigranter byen som adgang til EU, hvilket jeg ser som et lille tal. Men den uforholdsmæssigt store mediedækning gør det nemt til en politisk varm kartoffel, og derfor virker det som et større problem, end det er,” forklarer José María Lopez Bueno, der er formand for Foundation for Spanish-Moroccan Socioeconomic Development, baseret i Melilla. Immigration over strædet mellem Spanien og Marokko er et område, hvor de to landes myndigheder har et tæt samarbejde, fortæller Carsten Humlebæk, ekspert i spanske forhold på Copenhagen Business School: “Politi og myndigheder gør en stor indsats for at finde de immigranter, der vil bruge landet som springbræt til Europa og så sende dem tilbage. Marokko lader også europæiske skibe patruljere i marokkansk farvand, og lader fly bruge deres luftrum.”

 

 

Konflikter om byer og øer
Det er dog ikke kun diplomatisk samarbejde, der foregår mellem Spanien og Marokko. Nu og da blusser der en konflikt op omkring, hvorvidt Ceuta og Melilla rent faktisk tilhører Marokko. Det spanske flag er også plantet på en række små øer ud for den marokkanske kyst, og også dem mener Marokko at have ret til. Persille-øen, eller Isla Perejil, som både Marokko og Spanien mener at have suverænitet over, blev i 2002 centrum for en væbnet konflikt, fordi de marokkanske myndigheder satte fod på øen, i forbindelse med overvågning af illegal immigration, og Spanien svarede igen ved selv at indsætte soldater på øen. Vestsahara er et andet område i Marokko, der forsat er konflikt omkring. I 1975 trak Spanien sig ud af området og i 1976 blev det besat af Marokko. Konflikten mellem besættelsesmagten og Polisario, Vestsaharas modstandsbevægelse, er konstant, og i Sikkerhedsrapporten påpeges det, at Spanien forsat vil arbejde for en afbalanceret, politisk situation. Kritikere mener, at Spanien nærmest flygtede ud af Vestsahara og lod det blive besat af Marokko.

 

Behov for samarbejde
At Spanien er medlem af EU påvirker også forholdet landene imellem, da Marokko ikke er rigt på naturressourcer og er afhængigt af politisk og økonomisk samarbejde. En del af Spaniens fiskeri foregår i marokkansk farvand, og for at kunne få disse rettigheder igennem EU-forhandlinger, skal Marokko have noget til gengæld. “Marokko ved godt, at Spanien og EU gerne vil have rettighederne til at fiske – Spanien konsumerer rigtig meget fisk – og derfor prøver den marokkanske regering at få så meget som muligt ud af at afgive fiskerirettighederne,” siger Carsten Humlebæk. Samhandelsaftaler mellem EU og Marokko sørger for, at marokkanske varer kan findes på de spanske hylder. Og i forhold til produktionen af nogle varer, kan Marokko være en direkte konkurrent til Spanien. “Mange landbrugsprodukter, som olivenolie og grøntsager, kan Marokko producere, også uden for sæsonen i Spanien, så man for eksempel kan få solmodne tomater året rundt,” forklarer Carsten Humlebæk.

 

 

Fremmedhad og fordomme
Mange marokkanere arbejder som selvstændige i Spanien, og ifølge María José Rodriguez Mesa, koordinator af Ph.D-uddannelsen “Juridisk regulering af immigrationen Marokko/Spanien” og professor i strafferet ved universitetet i Cádiz, kan fordommene overfor marokkanere, fra spaniernes side, have en negativ effekt. “I Spanien er der en generel opfattelse af, at marokkanere ikke arbejder særlig meget, at de ikke er til at stole på og at man skal være forsigtig, fordi de sikkert vil snyde én,” siger hun. Selvom hun ikke oplever en direkte racisme overfor marokkanerne, kan der være en vis grad af fremmedhad. Abdelkarim Bezzari, der arbejder i en marokkansk butik i Fuengirola, har heller ikke oplevet nogen decideret racisme, siden han kom til Spanien for otte år siden. “Der er nogle, hvor du kan mærke, at de ikke kan lide dig, men det er et fåtal” fortæller han. Religion kan også påvirke spaniernes syn på marokkanere, men det samme gælder ikke omvendt, siger María José Rodriguez Mesa. José María Lopez Bueno mener også, at fordi religion er en stor del af marokkanernes kulturelle baggrund, er det noget spanierne forholder sig til. Forholdet mellem spaniere og marokkanerne er blevet mere bedre med årene, mener María José Rodriguez Mesa. “Men den økonomiske krise har gjort forholdet mere ‘mudret’, især i forhold til de små selvstændige, som ejere af basarer og små butikker.” David Alvarez Rueda, strandgænger i Fuengirola, har ikke fordomme overfor marokkanere i Spanien. “Ligesom der er nogle spaniere, der er dovne og nogle der er hårdtarbejdende, gælder det nok også for marokkanere, men jeg synes man skal kende nogle, for at kunne sige noget om det,” siger han. “Det er ofte sådan, at når nogle lever på en anden måde, vi ikke forstår, ser vi det som en “forkert” måde.” Ikke alle, der kommer til Spanien fra Marokko, har levet på en anden måde. For Abdelkarim Bezzari var det ikke en stor omvæltning at flytte hertil. “Jeg boede i Fez, som er en moderne by og på den måde minder den meget om Spanien,” forklarer han. Det var ønsket om et bedre arbejde med mere i løn, der fik ham til at tage turen over Gibraltarstrædet.

 

 

Marokko i tal

Indbyggere:
32.649.130

 

Sprog:
Arabisk

 

Valuta:
Marokkansk dirham (MAD)

 

Statsoverhoved:
Kong Mohammed VI

 

Landareal:
446.300 km2

 

Hovedstad:
Rabat

 

Økonomi:
Siden Mohammed VI overtog tronen, har Marokko oplevet en stabil vækst med lav inflation og faldende arbejdsløshed. Denne er dog forsat høj (9%), og analfabetisme og fattigdom er store udfordringer for landet. Økonomiske nøgleområder er landbrug, turisme, fosfater, tekstiler og tøj.

Det Arabiske Forår:
Ligesom andre lande i Mahgreb-regionen var Marokko også en del af det Arabiske Forår. Demonstrationer i landet begyndte d. 20. februar 2011. De førte ikke til ændringer i regimet, men til at landets grundlov blev omskrevet for at overdrage nogle af kongens beføjelser til regeringen. Det diskuteres dog, om den nye grundlov reelt har ændret noget.

 

Politik:
Marokko har et konstitutionelt monarki, hvor kongen ikke direkte regerer landet, men i forhold til Danmark, der har samme form for monarki, har kongen mere magt. Premierminister Abdelilah Benkirane vandt valget d. 29. november 2011. Det marokkanske parlament er et tokammerparlament, bestående af Repræsentanternes Hus og Rådgivernes Hus.

Turisme:
Marokko kan byde på ørken, strandstrækninger til både Middel- og Atlanterhavet, bjerge og historiske byer. I 2011 udgjorde turisme 19% af landets BNP og 16,9% af landets beskæftigelse var relateret til turistindustrien. CNN har inkluderet Rabat som i deres 2013-liste over destinationer, der er et besøg værd.