De hjemvendte - Med den afslappede indstilling i flyttelæsset

Ved udgangen af 2008 tog han, der er af årgang 1973, dog det foreløbig endelige skridt til at flytte permanent hjem til Danmark, nærmere betegnet København, hvor han i dag arbejder som chefredaktør for Forlaget Turbulenz. Desuden oversætter han bøger fra spansk og engelsk til dansk, såsom sportsbiografier om Cristiano Ronaldo og Messi samt Mike Tysons selvbiografi.

 

Hvad var årsagen til flytningen?
“Jeg følte mig lidt ensom i Spanien. Jeg havde hjemmekontor, og jeg savnede at have kolleger omkring mig. Hvis jeg skulle tilbage til Danmark, skulle det være København, og det blev pludselig aktuelt, da jeg blev tilbudt et spændende arbejde. Det gjorde det nemmere at træffe beslutningen.”

 

 

Velkomstkomite og kofangere
Har du følt dig velkommen hjem?
“Jeg fik en rigtig god begyndelse, men det blev også nemmere, fordi jeg fik et job med det samme og dermed en masse kolleger. Da jeg i sin tid flyttede fra Danmark til Valencia, tog det lang tid, før jeg fandt arbejde, og jeg havde svært ved at falde til, selv om Valencia er en helt fantastisk by at bo i. Det er bare svært at nyde, når man er arbejdsløs. Det er nok også nemmere at tage tilbage til Danmark, hvor alt er velkendt, end at integrere sig i Spanien, hvor det kræver en større indsats som udlænding.”

 

Og hvordan er den videre genintegration forløbet?
“Det er gået fint, men man kan næppe sige, at jeg er genintegreret, for selv om jeg bor i København, er stort set alle mine venner og bekendte eksiljyder. Måske er det en tilfældighed, og jeg tænker kun over det, når en københavner kommenterer min østjyske dialekt.”

Så har der været tidspunkter, hvor du har følt dig som udlænding i dit eget land?
“Ja, folk i København blev meget forargede, da jeg med vilje kørte blidt ind i en anden bils kofanger. Det var de godt nok ikke tilfredse med. Jeg kunne ikke selv se problemet. Det kan jeg stadig ikke.”

 

Fællesskab og samfundsdebat
Fornemmer du et større fællesskab med andre her end i Spanien?
“Jeg har nemmere ved at få venner i Danmark. I Spanien spurgte én af mine danske forretningsforbindelser, hvad jeg syntes om at bo i Spanien. Jeg svarede, at det var dejligt, men at jeg var lidt ensom, fordi jeg ikke havde nogen venner. “Så skal du møde min kompagnon, for han har heller ingen venner,” sagde han. I dag, otte år senere, er vi bedste venner. Det var mit held, at jeg mødte én, der var en lige så stor social taber som mig selv.”

 

Er det også nemmere at involvere sig i samfundsdebatten og gør du det?
“Nej. Mit bidrag til samfundsdebatten begrænser sig til knivsparke politiske analyser, når jeg har fået en ti-femten fadøl på et tilrøget brunt værtshus, men ellers har jeg nok i mig selv og mine venner. Min favorittid i Alicante var den ugentlige fodboldtræning med en flok spaniere i alle aldre, men i Danmark er jeg mere asocial og dyrker kun individuel sport som løb, svømning og fitness.”

Men følger du mere med i den danske, politiske scene, end du gjorde det i den spanske? “Jeg følger mere med i dansk politik. Det er mere underholdende. Der er for meget mudderkastning i Spanien, og det er for forudsigeligt. I Danmark fornemmer jeg trods mundhuggeriet en større respekt for politiske modstandere og en lidt større nuance i skænderierne. Desuden er den journalistiske dækning bedre, sjovere og lettere at gå til i Danmark. Det er for tørt og indforstået i de spanske medier.
Som gammel journalist sætter jeg også stor pris på, at danske politikere er relativt tilgængelige. I Spanien var det bøvlet at få adgang til politikere og embedsfolk på alle niveauer, når jeg skulle have en kommentar til en artikel. Det er sundt, at danske politikere er så tæt på befolkningen.
Jeg synes også, danske politikere generelt er ret dygtige. Der er for meget levebrødspolitiker over de spanske politikere, der bruger mere tid på at skyde skylden på hinanden end på at finde løsninger på de kolossale udfordringer, som landet har med især arbejdsløshed. Der tror jeg, danske politikere ville have taget mere ansvar for at søge løsninger i stedet for at pege fingre.
I øvrigt er én af mine yndlingsbøger Sådan er der så meget af Finn Søeborg. Den er vanvittig sjov, og selv om den er skrevet i 1950, rammer den stadig plet i sin beskrivelse af vanviddet i det danske bureaukrati. Jeg kan genkende så meget i den bog, selv om satiren er helt ekstrem.”

 

 

Bureaukrati og arbejdsliv
Er der forskel på at arbejde i de to lande? Og på arbejdsmoralen?
“Man kan sagtens finde folk i Danmark, der kan se lige så lidende og opgivende ud som en offentlig bureaukrat i Spanien, der trækker vejret dybt og puster ud, når man spørger ham om hjælp. Arbejdsmoralen afhænger meget mere af kulturen i forskellige brancher end af nationalitet.”

 

Hvor hopper kæden af i forhold til den høje arbejdsløshed specielt blandt unge spaniere?
“Unge i Danmark lærer engelsk. Ikke kun fordi de skal, men fordi de forstår nødvendigheden af at være internationalt orienterede. Når jeg talte med spaniere, forklarede de, at de var dårlige til engelsk, fordi deres undervisere var dårlige til det.
Og de var glade for, at film er synkroniserede i Spanien. De havde “ikke lyst til at læse en film”. Det var for anstrengende. De kunne slet ikke forstå, at jeg foretrak at se eksempelvis en fransk film på fransk med spanske undertekster, når jeg ikke forstår fransk. Det var unødvendigt besværligt, mente de. Spaniere har ikke den samme tradition for at rejse til andre lande, når der er krise i hjemlandet. Og mange af dem, der trods alt er rejst ud under krisen, er taget til Sydamerika, hvor sproget er det samme.
Spanierne har ikke den samme selvstændighed, og mange spaniere nøjes med at brokke sig i stedet for at gøre noget ved problemerne. Det er ofte alle andres skyld. Det gælder både befolkningen og politikerne. De har ikke de samme ambitioner og den samme disciplin som eksempelvis danskere, tyskere eller amerikanere. Det er selvfølgelig meget generaliseret, og der findes sikkert masser af undtagelser, men det er ikke helt ved siden af skiven.”

 

 

Med i flyttelæsset
Har du taget nogle spanske vaner med dig hjem? Påvirker det din hverdag?
“Tidligere blev jeg meget nemt stresset, men efter at have boet i Spanien er det nærmest modsat. Jo mere min omgangskreds skynder på mig, jo mere afslappet tager jeg det. Jeg holder også meget af at spise sent om aftenen og fordøje maden og dagens indtryk.”

 

Hvilke fordele og ulemper ser du ved at bo i hhv. Spanien og Danmark?
“Kvalitet er mere tilgængelig i Spanien. Gå ind i et ordinært spansk supermarked, og du finder lækre friske frugt-, fisk- og kødafdelinger. I Danmark koster kvalitet en brækket arm, fordi efterspørgslen på kvalitet er lav. Det skal bare være billigt. Så skidt med om koen allerede var halvdød, da den blev slagtet.”

 

Hvad savner du ellers Spanien?
“Jeg savner de varme aftener, hvor man sidder udendørs med god mad og vin i hyggeligt selskab. Danskerne savler ved tanken om de lange, danske sommeraftener, men sammenlignet med de spanske aftener er det faktisk modbydeligt kold. Festen slutter, lige når det skal til at blive godt.”

 

Café con leche og en sportsavis, tak
Hvad er det første, du gør, når du besøger Spanien?
“Jeg køber fodboldavisen Marca og sætter mig på en udendørs cafe med en café con leche eller måske en kold fadøl i solen, mens jeg bare sidder og kigger på folk og mærker, hvordan roen strømmer gennem kroppen, mens et lille smil træder frem på læben.

Vil du give gode råd til andre danskere, der overvejer at flytte hjem?
Man skal lade være med at brokke sig over, hvor meget bedre vejret, maden og alt andet mellem himmel og jord er i Spanien. Det gælder i øvrigt også den anden vej rundt. Eller som min tante sagde til mig, da jeg engang brokkede mig over, hvor træt jeg var af at bo i Herning: “Hvorfor flytter du så ikke bare?” Så tog jeg til Spanien.”