Formueskat er et fremmed begreb, og reduktionerne på gave- og arveskat er så store, at disse skatter reelt ikke eksisterer. Derfor har et utal af spanske velhavere domicil i Madrid. Men er det også attraktivt for os skandinaver? La Danesa har talt med tre skatterådgivere for at få belyst muligheden.
I skattetunge tider med stigende skatter og øget kontrol søger de hårdest plagede skandinaviske skatteydere nye domiciler. Nogle har taget turen til Luxembourg. Andre er sågar flyttet retur til deres skandinaviske hjemland. Men nu er en ny, lidt overraskende, destination dukket op: Madrid. Rejsen kan gøres på bare én time i fly. Men er der virkelig ikke længere til paradis?
Ingen formueskat
Man kan mene, Madrid er en dyr by at leve i. Men rent skattemæssigt er det en billig by.
“Madrid har altid været en billig skatteregion. Men de seneste år er den blevet endnu billigere. Specielt for velhavere.” Ordene kommer fra Elizabeth Dover Petersen. Hun er advokat, og har specialiseret sig i skatterådgivning til skandinaver i Spanien.
“De spanske regioner og kommuner har meget frie hænder til at sætte taksten på en række skatter og afgifter, blandt andet formue- og arveskatten. Derfor er der skattemæssigt stor forskel på Andalusien, Madrid og de øvrige spanske regioner,” forklarer hun.
Kurt Tofterup, der er dansk jurist med eget advokatkontor i Fuengirola, uddyber: “Det er et spørgsmål om politik og regionale budgetter. Madrid kan tillade sig at reducere, eller nærmest afskaffe, arveskatten og slet ikke have nogen formueskat, blandt andet fordi regionen har en meget stor skatteindtægt fra industrien. Den har vi ikke her i Andalusien.”
De riges klub
Skatterådgiver Mette Skovby bekræfter, at formueskat slet ikke findes i Madrid og at bundfradraget på arveskat ligger på mellem 90 og 99 procent.
“Baseret på formuens størrelse ligger formueskatten i Andalusien, og næsten alle andre steder i Spanien, på én til tre procent. Den sparer man i Madrid, blot man har været skatteborger der i mindst tre år.”
Mette Skovby forklarer, at formueskatten rammer alle, som har en formue på over 700.000 euro.
“Jeg er ret sikker på, det kun er de færreste herboende danskere, der har så stor en formue. Mange lever rigtig godt her af deres pensioner og livrenter, men det har jo intet med formuen at gøre. Blandt alle mine klienter, som jeg laver selvangivelser for, er det kun et fåtal, der kommer ind under formueskattens rammer.”
Den danske skatterådgiver minder om, at når en spansk bolig indregnes i formuen, er det den højeste værdi af købsprisen og skatteværdien af boligen, “valor catastral”, der indregnes og ikke boligens aktuelle salgsværdi. Denne værdi ligger oftest markant under den reelle værdi. Derfor kan man sagtens bo i en pragtvilla og have en pæn opsparing uden at skulle betale formueskat. Måske derfor har Mette Skovby ikke kendskab til danskere, som har taget turen til hovedstaden. “Jeg har kun haft et par forespørgsler. Og derved blev det. Det er kun økonomisk interessant at flytte til Madrid, hvis man er rigtigt velhavende.” Samme tilbagemeldinger kommer fra Elizabeth Dover Petersen og Kurt Tofterup, som også kun har haft enkelte forespørgsler. Førstnævnte har dog kendskab til et spansk ægtepar med en formue på rundt 15 millioner euro, som pakkede kufferten for at spare en årlig formueskat på 331.000 euro. I Madrid betaler familien et rundt nul.
Tæt på – men også langt væk
Kurt Tofterup anbefaler, at man ser grundigt på regnestykket inden man tager en beslutning. “Det er ikke kun et spørgsmål om, hvor mange procenter man kan spare i skat. Leveomkostningerne i Madrid, både til bolig og de daglige udgifter, er væsentligt højere end her i det sydspanske. Det skal man have med i overvejelserne, uanset hvor stor en del af året man efterfølgende vil tilbringe i hovedstaden.”
Og netop tilhørsforholdet kan i fremtiden blive en varm kartoffel.
“Man skal passe på med blot at leje en bolig i Madrid, og så tro, at den går. Myndighederne ser på, hvor man har sine interesser, og har man en stor ejerbolig her på kysten og en lille lejelejlighed i Madrid, kan man let få et forklaringsproblem,” advarer Mette Skovby, som dog endnu ikke har set den store kontrol regionerne imellem.
Samme besked kommer fra Elizabeth Dover Petersen, som absolut anbefaler, man gør tingene rigtigt. Og hun bliver ikke overrasket, hvis der engang i fremtiden kommer ændringer i skattelovgivningen.
“Den politiske situation i Madrid er ikke længere stabil, så lovgivningen kan blive ændret. Langt fra alle synes, det er fair med de store skattemæssige skel. Når det kommer til politik og lovændringer, ved man aldrig, hvad der kan ske her i landet.” slutter hun. Og Kurt Tofterup er helt enig: Man bør overveje sandsynligheden for at Spanien vil udligne de skattemæssige fordele, så befolkningen bliver beskattet ens i hele landet. Jeg tror, det bliver sådan i fremtiden.” Afslutningsvis mener Mette Skovby også, at man bør gøre sig andre overvejelser end de økonomiske.
“Hvis man er lidt ældre og glad for sit liv her, hvad vil man så i en pulserende storby som Madrid? Vel ligger Madrid kun en lille time i fly herfra, men det er et helt andet liv og en helt anden verden.”
Vi tog turen
Et dansk ægtepar i 60’erne med en formue i “den tunge ende” er netop blevet skatteresidenter i Madrid.
“Her er vi fri for formue- og arveskat. De øvrige skatteforhold og leveomkostninger er sekundære. Lige så snart Andalusien fjerner formueskatten, bliver vi residenter i Estepona igen.”
Parret var residenter her i 5-6 år, inden de besluttede sig for at blive skatteborgere i Madrid. Parret pendler i dag mellem deres boliger i Madrid, Estepona og Danmark.
(La Danesa accepterer ægteparrets ønske om anonymitet)
