Flåter bærer på Krim-Congo virus

I mange år har vi kendt til risikoen for at blive smittet med sygdommen Borreliose efter et flåtbid. Sygdommen giver lokale udslet og fører nogle gange til angreb på centranervesystemet. I den forgangne sommer har en ny virus holdt sit indtog i Spanien via flåten.

Den 14. august i år mærkede en mand ved navn Raúl et stik i benet under en vandretur i Ávila-området lidt udenfor Madrid. Han følte en sær kvalme, mens det pågældende område på benet blev mørkere. Dét, Raúl kunne mærke, var et flåtbid fra blodmiden ved navn Hyalomma Marginatum. Flåten havde bidt sig fast for at nyde godt af Raúls blod, og da han kom hjem til sig selv, var det altså medbringende den dødsensfarlige blodsuger – og da var skaden allerede sket.
På hospitalet kunne man ikke gøre andet end at give ham blodtransfusioner, for der findes ingen kur imod den ondsindede virus, og 11 dage efter, at han blev indlagt på hospitalet, døde Raúl af organsvigt. Den ene af de sygeplejersker, der behandlede ham, er efterfølgende blevet indlagt på en isolationsstue pga. frygt for smitte. Efter Raúls tragiske død er 282 personer under observation, fordi de har været i kontakt med de to smittede.
Den farlige virus ved navn Krim-Congo, også kendt som den europæiske ebola-virus, overføres til kroppen, når flåten suger værtens blod. Mellem 10 – 30% af dem, der får virussen, dør af den. Symptomer på, at man kan være smittet med den farlige virus er: Hovedpine, høj feber, ledsmerter, mavesmerter og opkast. Røde øjne, rød hals og røde pletter på tungen kan også være tegn på sygdommen.

De virusbærende flåter medbringes af fugle, der er på træk fra Afrika. Fuglene gør holdt i nationalparken Doñana vest for Sevilla for at æde og drikke på områdets mere end 100.000 hektarer, og herfra fortsætter de deres tur mod den nordlige del af halvøen. Når fuglene gør holdt nede ved jorden, lader flåterne sig falde ned i græsset. Her sidder de så og venter på, at et dyr eller en person kommer forbi, så de kan bide sig fast og suge vedkommendes blod. Flåterne navigerer ved at opsnuse kropslugte. Det var sådan, Raúl blev bidt den dag i august. Når flåten har spist sig mæt i blod, kan den komme op og veje 100 gange mere end i ”tom” tilstand, og dens formål med at suge blod er at optage nok energi til at producere æg, som den lægger ca. 1600 af pr. gang.

En teori er, at deres aggressive adfærd skyldes klimaforandringer (studier foretaget med den sorte skovflåt viser, at med atmosfærens temperaturstigning, bliver flåterne mere aktive og mere aggressive). Og drastiske temperaturændringer kender flåten alt til. Det ældste flåt-fund er 95 millioner år gammelt – denne forfader til nutidens flåt havde pels og kunne meget vel have mæsket sig i dinosaurblod. Og flåten er enormt sejlivet – den kan overleve ned til seks minusgrader.

Du kan forebygge flåtbid ved at tildække huden og bruge støvler, samt anvende en myggespray der indeholder pyrethroid, som afskrækker flåter (og andre insekter).