Det er tidlig morgen, da jeg bipper mig ind igennem security i Málaga lufthavn. Der tikker en melding ind på telefonen: ”Bravo 23”. Jeg sætter det lange ben foran og skynder mig ned til gate B23, hvor der står to herrer og venter på mig. Den ene er Henrik West, som er chef for Norwegians piloter i Málaga lufthavn. Den anden er styrmanden Christian Thorup.
Henrik West er 42 år og har arbejdet som pilot de sidste 20 år. Ud fra kaptajnhatten og de fire striber på skuldrene kan jeg regne ud, at han er Henrik. For selvom vi forud for dagens interview har været i kontakt på Facebook, har jeg ingen chance for at genkende ham. Som profilfoto har han nemlig intet mindre end en vaskeægte dansk ’Kaj kage’ – sådan en, der minder om en kartoffelkage bare med grøn marcipan. ”Det var fordi, det blev for meget med ’pilotfotos’ engang, og i ren protest satte jeg noget helt andet end et profilfoto på,” griner Henrik uhøjtideligt.
Vi går ombord på det Boeing 737-800NG, der skal flyve os til Las Palmas på Gran Canaria og tilbage igen. Både kaptajn og styrmand er godt tilfredse med den korte tur, der betyder, at de flyver sent ud og kommer tidligt hjem. ”Det er ikke tilfældet, hvis man f.eks. flyver korte indenrigsflyvninger. Så kan man godt lette og lande ti gange på en dag, og så kommer man på arbejde,” fortæller Henrik.
Efter at have dobbelttjekket rundt om flyet, hilst på kabinepersonalet og lavet statusrapport, etc. tager Henrik og Christian plads bag hver sit ror i cockpittet, og La Danesas udsendte tager plads i ’klapstolen’, der foldes ned foran døren til cockpittet. Det er nøjagtigt lige så komfortabelt, som det lyder.
Jeg får tildelt et headset, og Henrik viser mig den forestående rute, der passerer over Gibraltar, Rabat og Agadir, for at gå vest mod Gran Canaria.
Nu begynder det at strømme ind med mennesker, der skal finde deres pladser. Kabinepersonalet, som vi lige kan skimte fra cockpittet, byder høfligt og energisk velkommen til mere eller mindre morgenfriske rejsende.
Ready for take off
En stemme i høretelefonerne fortæller, at alle 135 passagerer + 2 babyer er på plads og at kabinepersonalet giver grønt lys til take off. Der er over 460 knapper i cockpittet på dette Boeing-fly. Henrik og Christian trykker og drejer på en del af dem, og der lyder en brummen, da flyets motorer startes, inden maskinen lige så stille triller ud til startbanen. Vi får grønt lys fra tårnet, der giver tilladelse til, at flyene kan lette og lande. Roret trækkes tilbage, landingsstellet slipper asfalten, og vi påbegynder opstigning.
Der hersker fuldstændig koncentration i cockpittet. Henrik og Christian kommunikerer på engelsk krydret med en masse uforståelige forkortelser. Jeg har på ingen måde trang til at forstyrre piloterne, mens de sørger for, at vi kommer op i 11 kilometers højde, og jeg kunne heller ikke, hvis jeg ville, for journalistens mikrofon er af sikkerhedsmæssige hensyn slået fra.
Med autopilot over Marokko
”Velkommen tilbage”, siger Henrik og kobler min mikrofon på igen. Efter 10 intense minutter slås autopiloten til, og en mere afslappet stemning indtager cockpittet.
Som chef for piloterne sidder Henrik lige dele bag roret i flyvemaskinen og bag et skrivebord i lufthavnen. ”I min stilling er det personlige skills frem for motorkræfter, det drejer sig om,” fortæller Henrik og uddyber: ”Selvfølgelig skal du som pilot kunne styre et fly, men ofte sidder du i cockpittet sammen med en pilot, som du måske ikke kender, og som er af en anden nationalitet, og du har et kabinepersonale, der også kan være fem-seks nye ansigter fra forskellige steder i verden. Der kommer din evne til at kommunikere med andre mennesker mere på prøve, end dine evner som pilot.” Det fik han erfaring med Henrik under sin tid som pilot for Pacific Airlines i Vietnam og Shenzhen Airlines i Kina
Styrmanden Christian er 29 år og tog pilotudannelsen, da der ikke var så stor efterspørgsel efter piloter, som der er nu. Det betød bl.a., at han var arbejdsløs to år efter endt uddannelse. ”I dag betaler flyselskaberne gerne noget af uddannelsen, og du er så godt som garanteret et job, når du er udlært,” fortæller Christian, der selv har betalt de 1 million kroner en pilotuddannelse koster.
Christian har været ansat i Norwegian 2 ½ års tid, mens Henrik har været med til at starte Norwegian i 2002. ”Vi startede med fem fly indenrigs i Norge. Det var en fed oplevelse at være med til. Dog var jeg ude i nogle perioder, hvor jeg arbejdede i andre selskaber.”
Jeg spørger ind til det Boeing fly, vi sidder i nu, men Henrik vil hellere fortælle om Norwegians nyeste investering, som han glæder sig rigtig meget til at flyve: ”Det bliver rigtig spændende, når vi får de nye Boeing 737MAX-fly. Det fly vil komme til at revolutionere den kommercielle flyindustri, da det er det første ’lille’ fly, der kan flyve så lange distancer. Det Boeing 37-800NG-fly, vi sidder i nu, har en rækkevidde på 3200 nautiske mil (godt 6000 km) på en tank brændstof. Max-flyet kan flyve 3500 nautiske mil (godt 6500 km), da det er lavet af kunstmaterialer, der er lettere end aluminium. Det betyder, at man kan lave ruter direkte fra Málaga til New York eller andre spændende destinationer,” fortæller Henrik begejstret.
Touching ground
Vi nærmer os Las Palmas lufthavn. Henrik flikker et par gange på kontakten, der får sikkerhedssele-piktogrammet til at blinke ude i kabinen, og jeg selv spænder mig yderligere fast i klapsædets sele, der går over skuldrende og mellem benene. Hyggesnakken erstattes af absolut koncentration. Vi nærmer os landingsbanen og landingsstellet rammer asfalten med 260 km/t. Piloterne placerer rutineret en hånd hver på instrumentbrættet for at tage af for den kraft, der presser os fremad i sæderne.
Fra det øjeblik, flyet kobles på gaten og de første passagerer myldrer ud af maskinen er der kun 40 minutter, til vi skal lette igen. Det er kun lige tid nok til, at Henrik og Christian kan gennemgå tjeklisten for flyet indvendigt og udvendigt, veksle et par fraser med flypersonalet og få fyldt kaffekoppen op igen. Præcis 40 minutter senere sidder vi igen fastspændte i cockpittet på vej op i luftrummet.
Da alle passagerer har forladt flyet, går jeg sammen med piloterne anført af kabinepersonalet turen igennem Málaga lufthavn. Herude foran ankomsthallen slutter et meget usædvanligt interview, eller det der for Henrik og Christian blot var en (næsten) helt normal arbejdsdag.
Af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com
