Tarragona

– en skøn, halvstor by på Unescos Verdensarvsliste siden år 2000.

Tarragona ligger kun ca. 100 km. syd for Barcelona og bliver ofte overset, fordi mange hellere vil se Cataloniens hovedstad end denne lillesøster. Men det er en klar fejl, for Tarragona har mange ting, der trækker, og fordi den er mindre, har den bevaret megen charme og overskuelighed. Byen spillede en vældig rolle i romertiden og var den første og vigtigste by for romerne på den iberiske halvø. Byen blev grundlagt omkring 300 år f.Kr. og i år 45 f.Kr. og blev af selveste Julius Cæsar omtalt som ”Colonia Urbs Triumphalis Tarraconensis”, altså en fantastisk by. Det er de mange romerske ruiner, der har sat byen på Verdensarvslisten og nu må vi ud og se på herlighederne.

Det tog over 200 år for romerne at erobre den iberiske halvø, og deres største fjender var naturligt nok den indfødte befolkning kaldet ”los celtíberos”, som ikke var glade for romernes indtrængen i deres territorier. Derfor rullede kampene frem og tilbage, og romernes stærkeste holdepunkt på halvøen var Tarragona (dengang kaldet Tarrago), hvor de havde våbenlagre, rekrutter og vinterkvarter. Det er derfor, at byen bugner med romerske ruiner og fund, og den har bl.a.: romerske bymure, templer, et forum, et cirkus (væddeløbsbane), teater, amfiteater, veje, boliger, en akvædukt, udkigstårne, mausoleer, villaer og en begravelsesplads (nekropolis). 

Den smarteste måde at starte sit besøg i byen på er utvivlsomt at gå hen og se den model (maqueta på spansk) af den romerske by, som kan ses oppe i den gamle bydel, og som der blev brugt 8000 timers arbejde på at udføre. Men så smarte var vi ikke, så vi begyndte med at gå hen og se Forum Romanum. På vores hotel AC Tarragona fik vi udleveret et kort, og alle seværdighederne lå heldigvis i gå afstand, så det var nemt.

I enhver romersk by er Forum Romanum det sociale, administrative, politiske og juridiske centrum, og basilikaen var stedet, hvor man mødtes for at lave aftaler, handle og få styr på tingene. I dag ligger Tarragonas Forum Romanum klemt inde mellem moderne bygninger, og sådan er det ofte, fordi man for sent begynder at identificere og grave ud, så der allerede ligger boliger ovenpå de gamle ruiner. Men den største del af Forum er dog udgravet, og man kan gå rundt i grundridset af den store basilika og beundre diverse søjler og rester af mure. Basilikaen var den store hal, hvor man mødtes for at drøfte forretninger og andre vigtige anliggender, og selv om ordet i dag ofte bruges om kirkelige bygninger, så var den i romertiden et verdsligt rum. Ved siden af basilikaen er der rester af adskillige taverner eller barer, så man kunne få læsket ganen mellem de mange møder. I bunden af basilikaen fører en lille bro over en moderne gade, og så kommer man ind i et beboelseskvarter med en velbevaret romersk gade, adskillige ruiner af boliger samt et par templer.

Vi vandrer videre i retning af den centrale Rambla og kommer forbi byens gamle marked, som stadig er i brug og vrimler af liv. Vi mæskede os i nogle gevaldige kirsebær på størrelse med mirabeller og nød stemningen på markedet.

Byens Ramla Nova er den fineste rambla jeg har set, idet den er meget bred, bevokset med træer og fuld af folkeliv. For enden står der en stor statue af Roger de Lauria, som var admiral i den aragonesiske flåde under  krigen om Sicilien fra 1282 til 1302.  Ramblaen ender helt nede ved havet men hævet små 50 meter over havoverfladen på Balcón del Mediterraneo, hvorfra man har et vældigt vue ud over stranden dernede, havet, Paseo Marítimo, jernbanen og en fin park. Aldrig har jeg set en ramla ende så spektakulært.

I den fine park sætter vi os for at beundre det hele og nyder en stille stund. Fra vores bænk kan vi se ned over det romerske amfiteater, som ligger lige bagved stranden og i havniveau. Amfiteateret har en oval form, og det kunne rumme 14.000 tilskuere. Her strømmede folk til for at se kampe mellem gladiatorer og vilde dyr, eller for at se henrettelser, som da biskop Fructoso og 2 af hans præster blev brændt levende i år 259 e.Kr. Hvad de havde gjort for at lide en så krank skæbne, melder historien ikke noget om, men gladiatorkampe og offentlige menneskeafbrændinger siger noget om tidens grumme opfattelse af underholdning.

I 500 tallet gik det som det ofte gør: en kristen kirke blev bygget oveni amfiteateret af visigoterne (det var efter Romerrigets fald) og resterne af kirken ses stadig midt i hele herligheden. Men man må jo lade den stå, for den er jo også et arkæologisk fund. 

Et par 100 m. fra amfiteateret ligger resterne af prætoriet, altså den romerske guvernørs officielle residens. Residensen ligger bagved nogle senere tilbyggede mure, som blev beordret bygget i 1369, da Catalonien var i krig med Castilien.

I dag ligger Tarragonas arkæologiske museum inde i prætoriet, og det er en sand guldgrube af romerske fund. Her kan man se alt om livet i romertiden, og det hele er præsenteret på en flot og tiltalende måde. Et besøg her er et must.

Et andet must er at slentre en tur igennem den gamle bydel, som er den del, der i romertiden lå indenfor murene. Her er gaderne smalle og al færdsel skal ske til fods. En smuk trappe fører op til byens katedral, som blev påbegyndt i 1100 tallet og stod færdig i 1400 tallet. Om de har pyntet på den siden, skal jeg lade være usagt, men en flot facade har den.

I den gamle bydel kan man rigtigt mærke byens gode atmosfære, og i de smalle gaders hede kan man mæske sig med fine gourmet is og kager. Den centrale plads i den gamle bydel hedder Plaza de la Font, og det er en aflang plads med masser af restauranter og barer og gode vibes.

Tarragona er en by, der fortjener et langt besøg, og jeg vil altid huske den gode stemning i denne smukke by, som har en befolkning på 133.000 indbyggere. Sikke heldige de er.