Den 12. oktober var det spansk helligdag, og datoen markerer, hvornår Christopher Columbus landede i Dominica i Caribien og ved et uheld opdagede Amerika. Det fejres i hele Spanien med både militærparader og fester. Som i alle andre tilfælde, hvor den hvide mand har opdaget et nyt kontinent, havde det denne gang også katastrofale følger for urbefolkningen, så i stedet for at deltage i fejringen af denne spanske nationaldag, benyttede vi lejligheden til at tage vores sensommerferie i Portugal og satte kursen mod Algarve-kysten tidligt torsdag morgen og havde derfor en lang weekend på Algarve foran os.
Som kørerute valgte vi den korteste vej fra Málaga, mod Antequera og videre til Sevilla, efterfulgt af Huelva, før vi krydsede grænsen til Portugal. Med et par stop undervejs tog strækket ca. fire timer og derefter kørte vi ca. 40 minutter, indtil vi ankom til Albufeira, som ligger præcis midt på Algarve-kysten. Albufeira er utvivlsomt det sted på Algarve-kysten med flest turister, men med sin centrale placering er det et godt udgangspunkt for at udforske resten af Algarve-kysten. Vi havde ikke reserveret indkvartering noget sted på forhånd, da vi antog, at det ikke var nødvendigt i oktober. Vi havde et telt med os for en sikkerheds skyld, men som forventet var det ikke noget problem at ankomme uanmeldt. Vi lejede en skandinavisk bjælkehytte på den firestjernede campingplads Albufeira Camping, som også var en meget stor og luksuriøs campingplads med fremragende faciliteter.
Kabinen havde plads til hele familien på fem personer, med to soveværelser og stue/køkken, og prisen var 40 euro pr. nat, som vi mente, var meget rimelig. De havde også større “campingvogne” til 6 personer for 45 euro pr. nat, men vi foretrak charmen ved en træhytte snarere end en stationær plastikvogn. Vi endte med at bo her alle tre nætter indtil søndag, da det var et godt sted at have sin base.
Stor forskel mellem Costa del Sol og Algarve – ikke mindst sprogligt
Der er ret store forskelle mellem Costa del Sol og Algarve, så Portugal kan varmt anbefales som feriemål, hvis du ønsker en lille forandring fra den spanske solkyst. Der er mere natur og mindre bebyggelse end på Costa del Sol, og man har virkelig følelsen af at være i et andet land, selvom det kun er godt fire timer fra Málaga.
En positiv ting, som vi også straks bemærkede, er, hvor meget bedre al information, både offentlig og privat, normalt var skrevet på både portugisisk og engelsk. Portugiserne synes også virkelig at være interesserede i at tale engelsk, og alle, vi talte med, talte rimeligt godt engelsk. Her har Spanien noget at lære, synes jeg! Vi, der bor i Spanien, skal selvfølgelig lære sproget, men turister, der besøger Costa del Sol i en uge eller to, har hverken forudsætningerne eller behovet for at lære spansk. Man hører ofte, efter min mening, den arrogante holdning hos både spaniere og bosiddende udlændinge på Costa del Sol; “Du er i Spanien, tal spansk”. – Fra spanierne som en grund til, at de ikke selv ønsker at tale eller lære engelsk. Jeg har ingen forståelse for dette. Bør danskere fortælle turisterne i Danmark, at de skulle lære dansk, før de besøger Danmark? Jeg må sige, at jeg synes det er for dårligt, at spanierne mange steder på kysten taler lidt eller intet engelsk. Hvis du arbejder på Plaza Mayor eller på en restaurant i Calahonda, møder du så mange forskellige nationaliteter hver dag, at hvis du insisterer på kun at tale spansk, og forventer, at alle kunder gør det, bør du finde et andet job – helst langt inde i landet med et minimum af turister. Det er simpelthen elendigt, at befolkningen i en så stor og populær turistdestination som Costa del Sol ikke kan tale engelsk! Nok om det…
Dødsens farlige klipper mod syd-vest
Dagen efter ankomst kørte vi en bil fra Albufeira til Europas syd-vestlige punkt, byen Sagres og Cabo São Vicente, med fyrtårnet helt øverst på klippen. Turen tager kun lidt over en time, så der er ikke tale om lange afstande på Algarve. Klippekysten er virkelig dramatisk her, og mellem de stejle bjerge finder du langs hele Algarve over 80 navngivne strande samt alle de mindre strande, der ikke er navngivet. Sagres var et af højdepunkterne på vores tur til Algarve og anbefales stærkt. For nylig blev Joana Schaenker, som er født, opvokset og bosiddende i Sagres, den kvindelige verdensmester i surfersporten bodyboarding, så selvom der var stille, da vi besøgte Sagres, er det utvivlsomt et sted, der byder på masser af vinde og bølger fra Atlanterhavet. Det er vigtigt at være forsigtig, især med børn, når man besøger Cabo São Vicente, da klipperne er usikrede og et fald vil medføre den visse død. Der er langt ned til havet fra toppen af klipperne. Årsagen til, at klipperne ikke er sikrede, skal ganske enkelt være, at strækningen er for lang, da disse klipper strækker sig over utallige kilometer.
Lagos og Lagos Zoo
Naturligvis er et firedages ophold på Algarve-kysten ikke nok til at udforske alle steder, så selvom vi kørte både langs motorvejen og den gamle kystvej langs hele Algarve, valgte vi et par steder, som vi især ønskede at besøge. En af disse var Lagos, hvor vi ville se og opleve Lagos Zoo. Dette er en forholdsvis lille, privat zoologisk have, så den mangler de store dyr, som man ofte forventer at se, når man besøger en zoologisk have, som f.eks. løver, tigere og elefanter. I modsætning hertil kan Lagos Zoo prale af, at de har Europas største samling af hornfugle, en gruppe af mange fuglearter, der på sin vis er den gamle verdens svar på sydamerikanske tukaner, som også er repræsenteret i Lagos Zoo. I vores familie er vi sandsynligvis lidt mere optaget af dyr og natur end hvad den gennemsnitlige familie er, så vi tilbragte næsten en hel dag i Lagos Zoo, som var et meget behageligt sted, hvor der blev taget sig godt af dyrene og de havde dejlige omgivelser og masser af plads. Anbefales til alle, selvom de største dyr glimter ved deres fravær.
Tavira overrasker med glædeligt bekendtskab
Vores sidste dag på Algarve-kysten tilbragte vi i Tavira, som er den første by af en vis størrelse, man når, efter at have krydset grænsen mellem Spanien og Portugal. Det var således den sidste by, vi besøgte, før vi vendte tilbage til Spanien. Tavira var en overraskelse og et glædeligt bekendtskab. Nogle turister var der selvfølgelig, men stedet har virkelig bevaret sin portugisiske stil og karakter. Vi gik langs floden og de mange cafeer og restauranter, før vi tog en færge til Ilha de Tavira (Tavira ø). Færgerne her kører regelmæssigt hver halve time og man bliver da fragtet gennem floddeltaet, hvor du kan se masser af flamingoer, storke og andre fugle, inden de ankommer til den langstrakte ø med dens strande ud mod Atlanterhavet. Desværre tillod tiden os ikke at udforske Ilha de Tavira længere, men så har vi en god grund til at vende tilbage til Algarve og Portugal. Vi havde fire gode dage her, og hvis du vil tilbringe et par dage i et andet land, i andre omgivelser, samt opleve noget helt anderledes end Costa del Sol og Spanien, så anbefaler vi stærkt Portugal og Algarve for en lille forandring.
Af Tom Halvorsen, tom@norrbom.com
