Det danske magasin i Spanien
Kæmpe udsalg på biler · Spanierne bor fortsat længe hjemme · Uber og Cabify stormer frem

Kæmpe udsalg på biler · Spanierne bor fortsat længe hjemme · Uber og Cabify stormer frem

Kæmpe udsalg på biler

Spar 40 procent på din nye bil. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men frem til 1. september kan du få en kæmpe rabat på din nye bil. Denne dato træder en ny lovgivning med nye miljøkrav til biler nemlig i kraft, så provinsens bilforhandlere skal hurtigt have tømt deres lagre. Oftest lyder den kontante rabat på mellem 2.500 og 3.000 euro, hvilket svarer til en rabat på cirka 40 procent. Bilforhandlerne gør opmærksom på, at det er helt nye biler, som sælges med samme garanti som vanligt. Der er kun to ulemper; bilen, man ønsker, skal være på lager. Den kan ikke bestilles hjem. Og så har man kun et par dage til at handle i.

 
 
 
 {loadposition google_native}
 

 

Spanierne bor fortsat længe hjemme

bo hjemme 
Det er velkendt, at mange spaniere flytter sent hjemmefra. Nogle mener, det viser, hvor tæt familiemedlemmerne er knyttet til hinanden, men flere og flere kalder det en gammel skrøne, og peger i steder på, hvor økonomisk svært det er for en ung spanier at flytte hjemmefra. I Málaga-provinsen ligger prisen på en lejebolig i dag således på samme niveau som gennemsnitslønnen for en lønmodtager på 16 til 29 år, der er 892 euro om måneden. Det er et klart motiv til, hvorfor det kun er 20 procent af provinsens spaniere under 30 år, der er fløjet fra reden. Gennemsnitspriserne for en lejebolig ligger på omkring 800 euro – også i udkanten af byerne. Der udbydes lejligheder til månedlige huslejepriser på 700 euro, men som oftest er det gamle boliger fra 70’erne, som trænger til renovering. Eneste løsninger for de fleste unge spaniere er derfor at flytte i dele-lejligheder, flytte sammen med kæresten, hvis forholdet er klar til det, eller blive hjemme hos ”de gamle”.
 
 
 
 {loadposition google_native}
 
 
 

Uber og Cabify stormer frem

cabify 
I denne måned har antallet af licenser til privatchauffører rundet de 1.500. Dermed er Málaga en af de provinser i landet, der har flest privatchauffører målt mod mængden af taxaer, som er på 2.733 hyrevogne. Tallene viser tydeligt, hvor stor interessen er for at leje en bil med privatchauffør. Tilsvarende viser tallene, at taxachaufførernes massive protester mod den nye konkurrence ikke har givet resultat. De ”nye” privatchauffører tilbyder oftest deres service via de nye online platforme Uber og Cabify.
 
 
 
{loadposition google} 
 
 
 

Rasmus Seebach er på vej

rasmus seebach spanien 
Næste lørdag, den 7. september, går det løs! Folkekære Rasmus Seebach giver sin første koncert nogensinde på spansk jord. Det sker på middelalderborgen Castillo Sohail i Fuengirola. ”Jeg har hørt så meget godt om de danske koncerter på borgen, så jeg og hele bandet glæder os gevaldigt,” siger Rasmus Seebach til La Danesa, som lover at levere alle sine store hits plus et par overraskelser. Over tusind forventningsfulde fans har allerede sikret sig billet til koncerten. ”Opbakningen er fantastisk, og vi sætter alle sejl ind for at det skal blive en af de gode aftener på borgen,” fortæller Henrik Andersen fra Eventhuset. Fra klokken 20.00 vil der være musik på borgen, inden Rasmus Seebach går på scenen klokken 21.30. Efter koncerten vil DJ RisRas spille den bedste danske musik fra 80’erne og 90’erne frem til klokken 01. Billetter til koncerten koster 50 euro + gebyr og kan købes på ticketmaster.dk samt i lokale shops på Costa del Sol.
 
 
 
{loadposition google}
 
 
 
 

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.