Det danske magasin i Spanien
Mini-supermarkederne stormer frem · 19 millioner i job · Årsrapport fra CUDECA

Mini-supermarkederne stormer frem · 19 millioner i job · Årsrapport fra CUDECA

Mini-supermarkederne stormer frem

For ti år siden kunne supermarkederne ikke blive store nok. Flere supermarkeder lukkede i byerne og blev flyttet udenbys for at få mere plads og bedre parkeringsmuligheder. Men nu er tendensen tilsyneladende ved at vende, for flere og flere mindre supermarkeder åbner nu i byerne. Det gælder blandt andet Carrefour-kæden, som med konceptet “Carrefour Express” i årets løb vil åbne ti nye mini-supermarkeder i Málaga-provinsen. Der findes i forvejen 27 af slagsen, og kæden forventer næste år at runde butik nummer 50. De nye “Carrefour Express” er alle på mellem 150 og 300 kvadratmeter og har alle dagligvarer – omend i begrænset udvalg. Andre store supermarkedskæder følger trop, bl.a. supermarkedet DIA.
 
 
 
{loadposition hms}
 
 
 

19 millioner i job

 
I marts måned er der skabt 155.000 nye arbejdspladser. Det betyder, at lidt over 19 millioner i dag er i job i Spanien. Det er sjældent, grænsen på de 19 millioner passeres. Den samlede ledighed er dog “kun” faldet med 34.000 personer. Det skyldes, at det er meget store årgange, der er i disse år kommer ud på arbejdsmarkedet, samtidig med at de ældre bliver længere på arbejdsmarkedet. De nye arbejdspladser er jævnt fordelt over hele landet og over alle sektorer. Langt de fleste af de nye jobs er indgået på korttidskontrakter.
 
 
 
 
{loadposition google}
 
 
 
 

Årsrapport fra CUDECA

Cancerhospice CUDECA har i løbet af 2018 kunnet hjælpe og servicere lige over 1.400 patienter og 2.400 familier. Det er flere end nogensinde. Det er naturligvis et trist tegn på, at flere rammes af cancer. Omvendt er det positivt, at CUDECA er i stand til at samle ressourcerne til at hjælpe de ramte. CUDECA har et årsbudget for 2019 på fire millioner euro, hvoraf over 90 procent er selvfinansieret. Midlerne kommer fra private donationer, fondens medlemmer, genbrugsbutikker og et utal af velgørenhedsarrangementer. CUDECA blev stiftet for 26 år siden med ganske få midler af briten Joan Hunt og har i dag et velfungerende hospice i Benalmádena. CUDECA tager imod patienter fra alle nationaliteter og religioner.
 
 
 
{loadposition google_native}
 
 
 

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.