Vi danskere, der bor i Spanien oplever hele tiden Spaniernes sære vaner, og en del af dem tager vi også til os. Ligeledes er der Spaniere, der flytter til Danmark og oplever kontrasterne, der pludselig tegner sig i hverdagen. La Danesa har talt med Teresa Rubio, der har bloggen ’Mami en Dinamarca’, som fortæller om det at leve og bo i Danmark fra en Spaniers perspektiv.
Der er larm i telefonen, da jeg taler med Teresa, for hun er i parken med sin datter, og bag Teresas spanske røst høres glade barnestemmer. Enkelte gange må Teresa lige undskylde sig et øjeblik på grund af et meget insisterende ’Moooar’, men ellers klarer hendes spanske klang at overdøve skrål og skrig og selv den københavnske trafiks dundren.
Og netop den høje røst er noget, Teresa har bemærket – eller rettere sagt er det noget, hun har gjort sig bemærket på: ”Stemmeføringen er markant lavere i Danmark, end i Spanien. Nogle gange kan danskerne godt undre sig over, hvorfor vi Spaniere ikke bliver flove, når vi taler så højt i et lukket rum, men for os er det jo bare normalt,” griner hun.
Hvorfor besluttede du at flytte til Danmark?
”Jeg havde været Erasmus-studerende i Danmark, hvor jeg mødte min kæreste. Vi var sammen i tre år og boede forskellige steder. Da krisen ramte Spanien, så jeg det som et signal til at få pakket kufferten og flytte ind hos min kæreste i Danmark.
Med i overvejelserne var også, hvilket land vi gerne vil opfostre vores børn i.”
Hvornår føler du dig mest dansk og hvad er den mærkeligste danske skik?
”Jeg har vænnet mig til de danske spisetider og til, at danskerne kun går lidt ud. Men selvom jeg godt kan lide hakkebøf, foretrækker jeg stadig paella.
Og skønt det forekom mig meget mærkeligt at lægge sine børn til at sove i 5 grader udenfor i barnevognen, begyndte jeg med tiden også selv at gøre det.
Dog har jeg aldrig helt vænnet mig til antallet af taler til et bryllup. Der kan jo snildt være en times taler sammenlagt, og det er meget i forhold til spanske bryllupper, hvor man nærmest ikke holder taler overhovedet.
Noget andet er planlægningen. Når jeg planlægger noget med mine venner, overrasker det mig stadig, hvordan alle hiver deres kalendere frem. Men nu, når jeg selv kommer til Spanien, er jeg den, der planlægger allermest sammenlignet med familie og venner, så på det område er jeg vældig dansk,” griner Teresa og slår over i dansk, da hun skal forklare mig en anden bemærkelsesværdig dansk skik fredagsbar, som ikke har nogen spansk pendant. ”Det var meget underligt i pludseligt at drikke alkohol sammen med sin chef og sine kollegaer på arbejdspladsen. Det var jeg bestemt ikke vant til fra Spanien,” griner Teresa, der dog for længst har vænnet sig til det afslappede koncept.
”Endvidere var det en stor overraskelse for mig, at når man i Danmark inviteres til fest hjemme hos nogen, især hvis det er unge mennesker, så er det kutyme, at man selv tager sine egne drikkevarer med. Man sørger altså for at have drikkevarer med til eget forbrug. Det hænger nok sammen med at alkohol i Danmark er ret dyrt.
Det er også dyrt at gå ud, og derfor er stuen altid det største rum i det danske hjem. Her tilbringer man rigtig meget tid som familie.”
Hvad savner du mest fra Spanien udover venner og familie?
”Jeg savner at kunne gå ud og få tapas. Danskerne går jo ikke så meget ud som spanierne. Det har dels noget med vejret og priserne at gøre.
Og så savner jeg de udendørs markeder, hvor man kan købe frisk frugt og grønt. Det findes kun nogle få steder fast i Danmark. Og jeg savner strandenes chiringuitos, hvor man kan få noget koldt at drikke på en varm sommerdag og få frisk fisk at spise.”
Det som ingen fortæller dig, når du flytter til Danmark
Sådan lyder overskriften på en af Teresas blogindlæg. ”De første uger af din ankomst er underlige. Den overordnede følelse er, at du er en turist men uden returbillet. De nytter ikke noget at ærgre sig over, hvad man gør anderledes i landet eller hvor anderledes tingene er. For uanset om vi var flyttet eller ej, var der jo sket ændringer. I stedet er det bedre at opfatte tingene som en mulighed for at vokse, modnes og bedres.
Jeg vil heller ikke tage modet fra nogen eller udskamme det land, der har taget imod mig på godt og ondt, men jeg synes, det er nødvendigt at være ærlig og sige tingene, som de er for ikke at skabe falske forhåbninger. Og så er bloggen også en god lejlighed for mig til at dele mine overvejelser på godt og ondt både med dem, som kommer til Danmark, og med dem, der nysgerrigt spørger, om her virkelig er så idyllisk, som medierne fortæller.”
Teresa Rubio er født og opvokset i Madrid, men har boet i København siden 2009. Med sin danske mand har hun to døtre på 4 og 1, og til daglig arbejder hun som Project Manager på et marketingsbureau.
Af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@hotmail.com
