Han er Margrethekirkens ildsjæl og manden bag utallige aktiviteter i den danske kirke. Men Jørgen Kobstrup er meget mere. Han er også en habil tennisspiller, en køreglad bilist og en yderst berejst spaniens-dansker. Og så har han snart formået at holde fast på samme kvinde i 50 år.
Efter 38 år i Topdanmark pensionerede han sig selv som 60-årig, og fik sit bedst tænkelige seniorliv i Spanien. Men alting har en ende. Når Jørgen Kobstrup sidst på måneden starter bilen, bliver det sidste gang, kursen sættes mod Danmark. Til gengæld kender han vejen. Han har nemlig kørt turen hele 64 gange.
Kære Kirsten
Da han kørte turen første gang i 1978, var hele familien med ombord. Jørgen havde købt en grund i det nye kvarter ”Cerros del Aguila” i udkanten af Fuengirola af den danske erhvervsmand Thorkild Kristensen, som havde store ambitioner for området.
”Vi byggede det femte hus i boligkvarteret. Det var, og er, et skønt hus i idylliske omgivelser med flot udsigt til fiskerlejet Fuengirola,” fortæller Jørgen Kobstrup, som tydeligt husker, hvordan byen så ud for 40 år siden. Ti år inden havde han friet til Kirsten.
”Jeg kommer fra Holsted i det mørke Jylland og Kirsten er fra København Ø, så det var kontrasterne, der mødtes dengang. Men heldigvis har vi altid været enige om det meste,” fortæller Jørgen med et lunt smil. Og enige er de også om, at tiden er inde til at gøre sommerboligen i Hornbæk til helårsbolig.
”Det er primært Kirsten, som nu gerne vil være tættere på familien. Og det er helt i orden med mig. Faktisk glæder jeg mig til at tage fat på et nyt kapitel,” kommer det ordfast fra Jørgen. Det er alt for hans kære Kirsten.
Kører solen sort
Når Kobstrup senere på måneden drejer tændingen, er det 65. gang, han kører turen.
”Første gang var det praktisk, for med to børn og fire ugers ferie forude havde vi en masse bagage med. Men jeg elsker at køre bil, har tiden og ser turen som en rejse,” fortæller Jørgen, som gerne giver et turforslag til de køreglade og rejselystne.
”Kør via Extremadura med de romerske byer Mérida, Cáseres og Trujillo ud til det frådende Atlanterhav i Galicien. Herfra går turen mod Baskerlandet og et besøg i byen Hondarribia med overnatning på den gamle middelalderborg,” fortæller den rejseglade bilist, som herefter sætter turen mod Bordeaux og Normandiet, hvor Jørgen elsker at opsøge minderne fra 2. verdenskrigs slagmarker. Herfra går turen over Ardennerbjergene i Belgien og grænsen til Tyskland krydses ved Aachen.
”Vi fortsætter herefter mod Lüneburger Heide, hvor der findes mange små hyggelige tyske byer. Vi bor altid i Soltau hos en privat tysk familie, som udlejer værelser. Herefter er der kun en dagsrejse til Hornbæk via Sønderjylland. Det er en smuk tur med masser af historie,” slutter Jørgen Kobstrup sit turforslag. Han føler jeg hjemme i både Danmark, Spanien, på landevejene og i Margrethekirken – naturligvis.
Kirkens flittige ateist
Jørgens tætte forhold til Margrethekirken er nok så pudsigt. Han har nemlig aldrig været hverken kirkegænger eller medlem af folkekirken.
”Det var Kirsten, der ville være aktiv i kirken, for hun er aktivt troende. Med mig er det lige omvendt. Faktisk er jeg det nærmeste, man kan komme på at være ateist. Til gengæld blev jeg fanget af de aktiviteter og kommercielle ting, der er knyttet til Margrethekirken,” fortæller Jørgen og kommer ind på det arbejde og sociale liv, der har været stærkt medvirkende til mange gode år på Costa del Sol.
”Jeg har elsket at være kasserer, stå bag annoncesalget til kirkebladet, arrangere basarer og de mange kirkekoncerter. Det sociale liv omkring Margrethekirken er fantastisk. Den sjæl vil jeg altid have i mig,” er Jørgen Kobstrup sikker på. Trods mange gode år i kirken er han dog ikke blevet troende, og Jørgen tror ikke på et liv efter døden.
”Jeg er derimod meget beæret over at have haft et spændende liv. Ét liv må være nok,” slutter han.
Det er en glad, aktiv og meget flittig mand, der sætter kursen mod nord. Fremover skal der tre mand til at gøre hans arbejde i Margrethekirken.
Ti Skæve til Jørgen
1. Hvilket år har været det mest begivenhedsrige år i dit liv?
Det var 1968. Nogle brugte året på at gøre oprør, men jeg blev gift med Kirsten og vi købte vores første hus i Albertslund. Vi købte det i øvrigt af Bøje Nielsen. Det var spændende tider.
2. Hvis du fik at vide, du kun havde én dag tilbage, hvordan ville du bruge den?
Jeg ville tænke, at lægerne havde taget fejl og tro på, at miraklernes tid ikke var forbi. Jeg tror ikke, jeg ville foretage mig noget specielt.
3. Hvad er din livret?
Wienerschnitzel af kalv med masser af gemüse, brasede kartofler og smørsovs.
4. Den bedste bog du har læst?
Bogen om Nelson Mandelas liv. Det er en god bog og en spændende historie.
5. Dit livs største fejl?
Jeg har aldrig dummet mig alvorligt. Det sagt, så var det en stor fejl, at jeg i ’86 solgte mine medarbejderaktier i Top Danmark i kurs 450. Få år senere var aktien oppe i kurs 1450.
6. Hvad er din stærkeste side?
Jeg er stædig og tager ikke et nej for et nej.
Og så er jeg god til at gøre tingene færdige. Det giver stress at lade tingene ligge.
7. Hvad er det største dilemma, du har stået i?
Det var i 2005 og 2015, da min kone fik konstateret brystkræft. Vi havde svært ved at beslutte, om operationen skulle foregå her eller i Danmark. Tilsvarende var vi i tvivl, om vi skulle blive boende eller flytte.
8. Hvem beundrer du her i livet? – og har du en helt?
Jeg beundrer min kone for hendes tålmodighed og gode humør.
Og så Ernst Pilgaard, som var kasserer i Margrethekirken igennem 15-20 år. Han gjorde det godt og var en rolig jysk type. Han blev en slags mentor for os.
9. Hvad er det bedste og værste ved Costa del Sol?
Det bedste er solen og udelivet. Den voldsomme blæst, vi til tider har, og de kolde huse i vintermånederne, kunne jeg godt være foruden.
10. Og det bedste og værste ved Margrethekirken?
Det bedste er vores gode sammenhold og at vi har frie hænder til at gøre vores arbejde. Vores arbejde bliver værdsat og ingen stikker kæppe i vores hjul.
Det værste er vores højttalere, som er for dårlige, og så de kommunikationsproblemer vi nogle gange har.
Af Henrik Andersen, henrik@norrbom.com. Foto Mugge Fischer
