Det danske magasin i Spanien
Formodet dansk terrorist anholdt i Benahavís – Turisterne er kommet! – Det nye Málaga C.F. tager form

Formodet dansk terrorist anholdt i Benahavís - Turisterne er kommet! - Det nye Málaga C.F. tager form

Formodet dansk terrorist anholdt i Benahavís

I weekenden blev en 29-årig formodet IS-terrorist anholdt i den lille by Benahavís ca. 10 km nordvest for Marbella. Den anholdte, Ahmed Samsam, er født i Syrien men har dansk statsborgerskab. I Danmark har han siddet fængslet i størstedelen af sit voksenliv for røveri, vold og narkotikahandel. De sidste to år har han trænet og kæmpet i en organisation i Syrien med tætte forbindelser til AlQaeda. Ahmed Samsams foto på sin facebookprofil levner ingen tvivl om hans tilhørsforhold. Han sidder nu varetægtsfængslet anklaget for at være i gang med at planlægge et terrorangreb her i Spanien.

 

Turisterne er kommet!

Søndag var årets første store-rejsedag for turismen på Costa del Sol. Ikke færre end 479 fly med 83.500 passagerer satte i løbet af dagen sine ben under Málagas sol. Weekenden er et fint eksempel på, hvordan årets rejseaktivitet bliver. Næsten alle i branchen forudser en stigning i turismen på fem procent i forhold til sidste år og at ca. syv millioner turister vil besøge Costa del Sol i løbet af sommersæsonen, som løber til udgangen af september.
 

Det nye Málaga C.F. tager form

Efter halvanden måneds sommerpause mødes Málagas førstehold onsdag til første træningssamling forud for den nye sæson. Forventningen er stor i Málaga C.F., hvor 22.000 fans allerede har sikret sig et årskort for sæsonen 2017/18. De mange fans får flere nye ansigter at se i år, efter at angriberen Sandro, forsvarsspilleren Llorente og målmanden Kemini (højst sandsynligt) har forladt klubben. Derfor er målmanden Roberto blevet hentet i Espanyol, forsvarsspilleren Baysse kommer fra Niza i Frankrig, den offensive midtbanespiller Adrián kommer til klubben fra Eibar, mens Bastón bliver klubbens nye angriber. Sidstnævnte scorede i forrige sæson 19 mål for Eibar, inden han blev solgt til Swansea, hvor han ikke har slået igennem. Han kommer til Málaga C.F. på en lejeaftale men med en købsoption. Det er klubbens store håb, at den 24-årige angriber genvinder fortidens styrke og kan overtage Sandros vigtige rolle i angrebet. Den nye sæson skydes i gang i slutningen af august.

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.