Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
Hun er impulsiv, ikke bange for tage en beslutning og prøve noget nyt.

Mona Lyngby elsker udfordringer – også selvom det har givet hende både op- og nedture. På godt ondt har Mona været flere gange rundt i livets karrusel.
 
Hun blev gravid i første hug og mor som bare 18-årig. Pyt med det, tænkte Mona, som altid havde drømt om at få mange børn. Derfor kom 2’eren kort efter. Med et fuldtidsarbejde på forældrenes tekstilfabrik havde Mona en hård hverdag.
”Men det værste var, jeg stod alene med det meste. Jeg indså hurtigt, det ville være lettere at gå solo,” fortæller Mona med et smil. Det skulle vise sig ikke at være sidste gang, hun tog sagen i egen hånd.

Kromutter

Mand nummer to var arbejdsløs i byggebranchen og ville derfor prøve noget nyt.
”Han ville have en kro, og det fik han så. Men de lange og sene åbningstider sled forholdet op,” fortæller Mona, som ikke tøvede med at tage over. Hun trivedes i den midtjyske landsby Vildbjerg og magtede fint at være både kromutter og mor til nu tre børn. Kunderne kunne lide at komme hos Mona. Måske derfor blev hun tilbudt forpagtningen af Hotel Princess.
”Det var en stor og spændende udfordring, men vi fik hotellet til at køre rigtig godt dengang i midten af 80’erne,” fortæller Mona.
En dag tjekkede prinsen på den hvide hest ind.
”Efter at have mødt hinanden på hotellet inviterede han mig ud at spise, men det gik ikke, for jeg havde jo både børnene og hotellet, der skulle passes. Men han var frisk på at spise på hotellet sammen med mig og børnene. Det var ikke så romantisk – men det gik,” husker Mona, som den dag i dag ikke tvivler på, at det var hendes livs kærlighed. Desværre var lykken kun til låns. Efter syv måneder gik de fra hinanden.
”Vi havde begge alt for travlt til at få det til at fungere,” er Monas forklaring.
Og måske er der noget om snakken, for på samme tid havde Mona udvidet kroen med diskotek.
”Inden jeg så mig om, havde jeg 40 mand på lønningslisten. Vi havde masser af gæster, men banken ville ikke forny kassekreditten og så var gode råd dyre. Festen var slut. Mona var slidt op og led af migræne, hævede ben og betændelse alverdens steder. Det var indlysende, at Mona ikke magtede mere og havde brug for hjælp. Den kom fra en psykolog. Og det skulle vise sig at åbne helt nye horisonter for den livsglade pige.

Det sunde sind

En massøruddannelse var første forsigtige skridt, inden Mona kastede sig over homøopati, psykologi, filosofi og dybdeterapi.
”Jeg kom mig over de smæk, jeg havde fået, og dedikerede mig nu fuldt ud til mine nye studier og arbejde,” forklarer Mona Lyngby.
”Da jeg kunne kombinere min erhvervserfaring med terapien, blev min konsultation velbesøgt.”
Mona har netop rundet pensionsalderen.
”Jeg ville gerne arbejde noget mere, men det er, som om vi her på kysten gennem årene har haft besøg af for mange blålys, som har ødelagt forståelsen for vores arbejde,” mener Mona. ”Jeg møder også flere, som tror, man skal være syg for at gå til en psykoterapeut. Men sådan er det ikke. Det er derimod vigtigt med et sundt sind.”

Den sociale pige

Sund i både krop og sind føler Mona Lyngby sig, når hun til solopgang tager sin daglige svømmetur. Det gælder også, når hun spiller bridge og hver søndag er fast gæst i Margrethekirken.
”Det sidste er både godt for krop og sjæl, og så har kirken her en social faktor, jeg ikke har fundet i Danmark,” forklarer Mona, som har en stor social side. Det ses, når hun er i tøseklubben, i singleklubben, i læseklubben og i meditationsgruppen. Men hun kan også lide at være sig selv. Hun elsker at gå i haven og nusse om sine blomster. Det gælder både rækkehuset i Fuengirola og i kolonihavehuset i Herning. Fra grammofonen i stuen høres tonerne fra Bamses Venner. Det er fuldstændig, som da hun var kromutter i 80’erne.
Mona Lyngby er aldrig bange for at prøve noget nyt – men der er også ting, der aldrig ændrer sig.
 

Ti Skæve til Mona

1. Hvad er det mærkeligste du nogensinde har været ude for?
For mange år siden i Danmark kontaktede jeg politiet, fordi jeg kunne se, nogle havde forsøgt at bryde ind i mit hus. Politiet svarede, at jeg skulle tage det roligt, for de kendte gerningsmanden. ”Det var ham, som også satte ild til hovedbanegården i København.” Det er det mærkeligste svar, jeg nogensinde har fået.
 
2. Det bedste råd du har givet?
Det er spørgsmålet, jeg som psykoterapeut, ofte stiller mine klienter: ”Hvis du var mig, hvad råd ville du så give mig?”
 
3. Har du nogensinde følt dig som et sexobjekt?
Ja, da jeg drev Hotel Princess i Herning og en gæst ville gi’ mig et klap bagi. Men det fik han ikke lov til…
 
4. Har du en helt eller et forbillede?
Min bedstefar er et forbillede for mig. Han var nytænkende, alternativ og havde fuld tillid til mig.
 
5. Hvad skal en mand have, eller gøre, for at få din opmærksomhed?
Han skal have et glimt i øjet, være galant og intens.
 
6. Et hurtigt tip hvis man hænger lidt med hovedet?
Spørg dig selv: ”Hvor lang tid skal det her stå på?” – det gælder om at komme videre.
 
7. Mit største ønske er…?
At få et lidt bedre helbred. Jeg lider til tider af et miks af spændinger, migræne og leddegigt.
 
8. Hvem var den sidste, du stak en flad?
En dame, der, for tre år siden, forsøgte at stjæle fra min taste i en tøjbutik.
 
9. Hvis du skulle have en tatovering, hvor og hvad skulle det være?
Noget diskret under min fod, så man ikke kan se den. Jeg er ikke til tatoveringer.
 
10. Giver du hånd eller kindkys, når du hilser?
Det afhænger af situationen, men når jeg giver hånd, nejer jeg også. Det er en underlig vane, jeg har.
 
Af Henrik Andersen, henrik@norrbom.com Foto: Mugge Fischer

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa