Det er en morgenfrisk Lene, der inviterer mig indenfor i familiens feriehus i Elviria. I køkkenet bliver der brygget kaffe og presset appelsinjuice, så den er klar, når resten af familien står op. Lene er sammen med mand, børn og bedsteforældre taget et smut til Costa del Sol for at nyde hinanden på familieferie, men har dog fundet tid til et interview med La Danesas udsendte.
Vi tager plads i sofaen på terrassen og går direkte ombord i den varme kartoffel: Hvad mener Lene Espersen om USA’s 45. præsident, Donald Trump?
”Jeg havde selvfølgelig en del skepsis til at begynde med. Det er jo noget pjat med den mur, han taler om at få bygget hele tiden, selvom vi i De Danske Arkitektvirksomheder har spøgt med, om man skulle byde ind på den,” griner Lene og fortsætter: ”Trump var jo et ubeskåret blad rent politisk; først var han demokrat, så var han republikaner…
Jeg blev provokeret af hans udtalelser om, at frihandel skulle skade de svagest stillede, fordi alle undersøgelser viser, at netop frihandel gavner de dårligt stillede, for når maden bliver billigere, så gavner det de fattige allermest, og dem har USA jo en stor del af.
Der er meget at bekymre sig om med Trump, men jeg tror, han ender med ikke at overraske så negativt, som man havde regnet med. Ikke mindst fordi kongressen skal lægge stemmer til, hvis Trump skal have politiske forslag igennem.
De sidste par uger har jeg faktisk ændret syn på Trump i en mere positiv retning pga. den mere resolutte politik, Trump fører i forhold til Syrien. Det var på tide, at nogen satte en stopper for Assads krigsforbrydelser mod sin egen befolkning. Jeg synes, det er helt i orden, at USA igen påtager sig rollen som Verdens politimand og sætter en stopper for rædslerne. Jeg så gerne, at man gik endnu videre og lavede en ’no fly zone’, så befolkningen kan få fred og beskyttelse. Det giver i hvert fald et plus i min bog – selvom han sagde det modsatte i valgkampen. Verden har jo brug for en hegemon, og for at vide, at der er en stormagt, der ikke er bange for at bruge militærmagt, hvis det er nødvendigt.”
Men Trumps klimapolitik kan du vel næppe applaudere?
”Det er rigtigt, at Trump vil åbne op for kulminedrift for på den måde at skabe arbejdspladser, og det trækker i den helt forkerte retning i forhold til at nå klimamålene. Så her er det vigtigt at pointere, at det jo ikke udelukker, at der sker ændringer på klimafronten alligevel. Der sker meget på ’byplan’ i de forskellige stater, det ser vi jo i De Danske Arkitektvirksomheder, hvor især landskabsarkitekterne mærker, når interessen for klimasikring i byerne øges i USA. Der er mange, der har stor interesse i miljø- og CO2-venligt byggeri, og i de enkelte stater har Trump heldigvis ikke så meget at skulle have sagt. Jeg håber dog, Trump giver vedvarende energi og grønne innovative løsninger en chance.”
I Spanien har man så småt fået øjnene op for bæredygtigt byggeri, der jo er dyrere at bygge, men i længden billigere i drift og vedligeholdelse, men så snart der kommer et byggeboom, glemmer man alt om det for at bygge mange boliger i en fart. Hvad skal der gøres for at give incitament til at bygge miljøvenlige huse?
”Der skal man simpelthen skele til Danmarks lovgivningsmodel og vedtage en række krav, der træder i kraft f.eks. efter fem år og yderligere en række krav, der træder i kraft efter 10, som vi har gjort det i bygningsreglementet. Sådan gjorde man i Danmark, og det gav en række virksomheder som f.eks. Velux en mulighed for og tid til at udvikle nogle innovative produkter, der lå helt i top. Når det offentlige går foran og kræver bedre løsninger, følger erhvervslivet med. Derfor har Danmark indenfor grøn teknologi og byggematerialer nogle af de førende producenter på markedet i dag. Kort sagt skal man altså sælge den danske lovgivningsløsning til de spanske politikere og få vedtaget nogle retningslinjer på det offentlige byggeri, så kommer det helt automatisk,” siger Lene kort og kontant, og lader ikke den ørefigen til de spanske politikere hænge længe i luften, før hun fortsætter:
”I Danmark stiller en af de største pensionsordninger, Pension Danmark, krav til DGNB, (tysk certificeringsordning for bæredygtigt byggeri), når de investerer. Deres fornemmeste opgave er jo, at generere overskud til deres investorer, men det er simpelthen en bedre investering for dem at investere i byggeri, der er bæredygtigt, fordi private i højere grad stiller krav til dette. Mange virksomheder brander sig også som bæredygtige og kan ikke blot have kontor hvor som helst. Deres medarbejdere stiller også i højere grad krav til dette.
Der er lige så meget politik i det, jeg laver nu, som da jeg sad på Christiansborg.
Danmark var jo det første land til at indføre energimærkning, og det var på frivillig basis. Nu arbejder vi i De Danske Arkitektvirksomheder for, at man kan supplere og indføre frivillige bæredygtighedsklasser. Vi satser også stærkt på cirkulær økonomi, hvor man bruger og genanvender materialer, fordi befolkningstilvækst og ressourceknaphed med tiden vil gøre genbrug til en god forretning. I Spanien, hvor man er udfordret af vandmangel, kunne man lære noget, når der kommer de store regnskyl om vinteren og vandet fosser ned ad bjerget og for det meste ud i havet. Vandet skal samles op, så det kan genanvendes. Så undgår man at gå en sommerperiode i møde, hvor der altid opstår vandmangel. Det må kunne udnyttes bedre,” siger Lene og gør det klart, at det stadig er en fuldblods politiker, der sidder overfor mig i sofaen, hvilket hun selv bekræfter i næste åndedrag:
”Det er sjovt, for der er mange, der spørger mig, hvordan det er at være ude af politik, men sandheden er, at der er lige så meget politik i det, jeg laver nu, som da jeg sad på Christiansborg.”
