Én fugl i hånden er bedre end ti på taget’, siger et gammelt mundheld. Det er måske ikke længere den eneste sandhed, for virtuel valuta vokser frem som aldrig før. Især valutaen OneCoin ser ud til at have fået godt fat i markedet.
OneCoin startede ud i 2014 og er 2. generation af BitCoin. Målet er, at man skal kunne betale digitalt og bruge OneCoin som en reel valuta, og ønsket er især, at det skal være en hjælp i de fattigste dele af verden, hvor folk ikke har adgang til en bankkonto. Problemet for udbredelsen af OneCoin ligger i, at få folk til at forstå konceptet og glemme skepsissen, der jo også var til stede, dengang men introducerede PayPal og kreditkort.
Blockchain – teknologien bag den virtuelle mønt
Blockchain er teknologien bag OneCoin, og er det, der gør OneCoin helt speciel. Det er en teknologisk mulighed for at skabe tillid mellem to parter, der ikke kender hinanden og ifølge dens fortalere, kan det revolutionere finanssektoren. Måden, det foregår på, er ved, at netværket bliver spredt ud på alle brugernes computere, så ingen har særlige rettigheder til at slette eller lave om på noget. Det har potentiale til fundamentalt at forandre den måde, vi interagerer og handler med hinanden på nettet.
Flere af verdens centralbanker, private banker, konsulenthuse, revisionsfirmaer og advokatfirmaer har allerede holdt konferencer og investeret store beløb for at forstå den nye teknologi, der kan ændre deres branche. I sommer var det Folketinget, der forsøgte at blive klogere på den nye teknologi og dens muligheder, men om det gjorde dem klogere, er svært at sige. Ida Auken, it-ordfører for De Radikale udtalte efter mødet, at hun var ”forvirret på et højere plan”. Og det er nemt at blive forvirret omkring denne nye form for valutasystem, for der er ikke nogen nem måde at forklare det på.
Men der, hvor BlockChain især bliver en fordel, er, når man flytter penge over grænser. Her tager det nu lang tid og er meget bureaukratisk, fordi transaktionen skal valideres, der skal tjekkes kontobeholdning og stemples papirer. Derfor er der store gebyrer på internationale transaktioner til gene for migranter, f.eks. udlandsdanskere, der bidrager til lokalsamfundet med faste overførsler. I BlockChain er brugerne i forvejen godkendt, og derved skabes der nemt tillid mellem de to parter.
Der er mange spændende projekter i gang, hvor forskellige instanser binder deres korruptions-sårbare dokumenter op på BlockChain. I Danmark er Nordea, Mærsk og Skat begyndt at lege med og fremlægger til sommer problemer fra det virkelige liv i finanssektoren, som elever på Københavns IT-Universitets ’Blockchain sommerskole’ skal forsøge at komme med konkrete løsninger på. 36 ansøgere er sluppet igennem nåleøjet til sommerskolen, hvor potentialet i Blockchain skal endevendes over tre dage.
Jørgen Johannesen, medlem af OneLife – en uafhængig organisation, der er med til at sprede budskabet om OneCoins og BlockChain, svarer på spørgsmål vedrørende OneCoin:
Vil det være sådan, at man en dag oplyser priser i OneCoins? F.eks. hvis jeg køber en hat online eller vil indbetale min skat online, kan jeg så en dag gøre det med OneCoins fra min OneCoin-konto?
”Både ja og nej. Det ville være muligt at betale med OneCoin i de butikker, som er tilknyttet eller accepterer betaling med OneCoin, samt dem som er tilknyttet DealShaker.com, og betalingen ville kunne foregå ved overførsel fra din OneCoin-konto som med MobilePay i dag. Jeg tror ikke, at det vil blive muligt at betale sin skat med OneCoin, da den ikke bliver en national valuta men en reservevaluta.”
Er OneCoin vejen imod det kontant-løse samfund?
”Ja, det er der meget, der tyder på, og der går rygter om, at Sverige er godt på vej som det første land i verden.”
Hvordan kan man investere i OneCoins, og hvori består indtjeningsmulighederne?
”For det første må vi ikke kalde det en investering på grund af internationale love. Det, du køber, er en uddannelsespakke, som giver dig mulighed for at lære om finans, økonomi, valuta samt strategi ved investering. Samtidig får du det, der hedder Tokens som er et betalingsmiddel til at ’mine’, og derved får man OneCoins. Indtjeningsmulighederne består i, at de OneCoins, som man får ved ’mining’, kan man lade blive stående, og hvis OneCoin stiger i værdi, få en gevinst ud af dem. En OneCoin er i dag ca. 8€ værd og forventes om et år at nå 25€.”
OneCoin går på børsen
OneCoin gør sig i øjeblikket klar til at blive børsnoteret i 2018. Man har fra starten i OneCoin arbejdet ud fra et ”know your customer”-koncept, ligesom bankerne gør, hvor man skal oplyse navn og adresse osv. Dette er med til at forhindre hvidvaskning af penge og våbenhandel, som var forgængeren BitCoins akilleshæl.
Kineserne sidder i øjeblikket på størstedelen af de digitale OneCoins. Dels er de bare mere fremmelige, hvad angår denne slags valuta, og dels er det ud fra et ønske om at komme korruption til livs. Den kinesiske regering arbejder på at få digitaliseret den kinesiske valuta, hvilket bankerne arbejder imod, da det naturligvis vil fjerne en stor del af deres indtægtskilde.
Bliv klogere på OneCoin og BlockChain
Jørgen Johannesen og Anne Widell, begge medlemmer af OneLife, holder foredrag om OneCoin d. 7. marts kl. 14 hos Club Danés i Casa Danesa. Foredraget er gratis, men tilmelding er nødvendig og kan ske til Lis på kontoret 952 472 880 eller på mail: clubdanes@gmail.com eller hos Thomas i restauranten 952 475 151