Det danske magasin i Spanien
Fik sin døde bedstemors pension i 20 år – Helikopter fundet på mark – Nyt gourmet marked i Marbella – Sidste udkald til Brødrene Olsen

Fik sin døde bedstemors pension i 20 år - Helikopter fundet på mark - Nyt gourmet marked i Marbella - Sidste udkald til Brødrene Olsen

Helikopter fundet på mark

En beboer må knap have troet sin egne øjne, da han først på ugen fandt en helikopter på sin landejendom ved landsbyen Faraján nær Ronda. Den overraskede beboer tilkaldte naturligvis politiet, som også undrede sig over fundet. Helikopteren var malet helt sort og uden registreringsnummer. Politiet kan kun gisne om at helikopteren har været brugt til transport af narkotika, og at besætningen har måttet nødlande på marken. For to år siden styrtede en helikopter ned i samme område. Begge besætningsmedlemmer omkom ved ulykken. Denne helikopter var fyldt med hash og var også malet knaldsort, sandsynligvis for ikke at kunne ses i nattens mørke.
 

Fik sin døde bedstemors pension i 20 år

Det lyder for utroligt til at være sandt – men den er god nok. En 47-årig mand blev i Málaga først på ugen anholdt for igennem næsten 20 år at have hævet sin afdøde bedstemors pension. En fejl i den offentlige administration har gjort, at pensionsudbetalingerne er fortsat til trods for at kvinden døde i 1998. Det anholdte barnebarn, som tilsyneladende har administreret sin bedstemors bankkonto i den sidste del af hendes levetid, havde adgang til hendes hævekort, som han ubemærket har trukket pensionen på til og med denne måned. Barnebarnet har altid hævet penge i pengeautomater og aldrig vist sig i selve banken. I alt har han tilegnet sig ca. 200.000 euro på uberettiget vis.

 

Nyt gourmet marked i Marbella

Den 8. marts åbner Marbella sit første gourmet marked. Markedet får adresse på Avenida Ricardo Soriano i bygningen Edificio Alfil. Gourmet markedet vil få 14 spisesteder og tilbyde et bredt udvalg af specialiteter for byens madglade folk. Der vil være alt lige fra fisk, sushi, kød, ost og italiensk pasta. Publikum kan spise på selve markedet eller bestille delikatesserne som take-away.
 

Sidste udkald til Brødrene Olsen

Ingen vil slippe Brødrene Olsen, de danske vindere af Det Internationale Melodi Grand Prix i 2000. Heller ikke Danmarks Radio.
Her gjorde de til deres store glæde comeback i forbindelse med Det Danske Melodi Grand Prix i Boxen i Herning den 25. februar. Hallen kogte af begejstring.
Og nu går turen til Costa del Sol til halvanden times koncert fredag den 17. marts i Teatro Las Lagunas ved Fuengirola.
”Niels ‘Noller’ og Jørgen Olsen ser frem til denne event”, fortæller Morten Møller, formand for La Peña de Dinamarca, der står for arrangementet.
”De har ikke optrådt på Costa del Sol siden deres Grand Prix-sejr og vi mærker en stor interesse. Som nogle af billetkøberene har sagt til os: Vi kan simpelthen ikke stå for dem”.
Det er nu sidste chance for at erhverve sig billetter til koncerten i den skønne teatersal med plads til 500 mennesker. Foran i patioen kan man både før koncerten og i pausen hygge sig ved servering, som den danske restaurant Casa Danesa står for.
Enhedspris på 50 euro for billetter.
 
Kan købes følgende steder:
Vitamina i Centro Idea, Mijas Costa.
Unioptica i Fuengirola.
Restaurant Holger Danske i Los Bolichos.
Restaurant Casa Danesa/Club Danes på Mijas-vejen.
La Peña de Dinamamrca – tlf. +34 617 700 424
kontakt@malaga-support.dk
 
Adressen på Teatro Las Lagunas:
Camino del Alberto 16, Las Lagunas.
(tæt ved Margrethe-kirken).
Koncerten er kl. 21.00 og portene åbnes kl. 19.30.
 

Noller holder også foredrag i Caleta

Dagen før koncerten, den 16. marts kl. 20.00, holder Noller foredrag i Caleta ved Torre del Mar. Om sit turbulente og spændende liv.
Det finder sted i møbelforretningen Muebles Pirámides Puerto med servering lydende på cava, paella, øl, vin og vand i naborestauranten ”Mani”.
Pris 40 euro.
Adressen på Muebles Piramides Puerto:
Avda. De Andalucia 187, Caleta de Velez ved Torre del Mar (indkørslen til Caleta Havn).
Billetbestilling:
+34 952 55 06 69
mueblepi@axarnet.com

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.