Det danske magasin i Spanien
Nigüelas og El Caminito del Principe (prinsens lille sti)

Nigüelas og El Caminito del Principe (prinsens lille sti)

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
Nigüelas er en lille landsby i Sierra Nevadas vestlige skørter. Byen i sig selv er en lille perle med hyggelige pladser og gader, men især er den interessant pga. sin beliggenhed foran en imponerende slugt hvortil fører en sjov sti a la El Caminito del Rey. Vi har derfor døbt den El Caminito del Principe = prinsens lille sti. Stien er anlagt på kanten af et bjergmassiv med drops til højre ned imod en dal. Stien er i sig selv en oplevelse at gå på, men det mest imponerende er den slugt den fører hen til samt de imponerende bjergformationer, man passerer når man tager ud på vores 11,5 km. rute ind i ´las faldas´ (skørter) de Sierra Nevada. Desuden er Nigüelas kendt for sine ´fallas´, (forkastninger) som ifølge geologer er helt eksemplariske. Tag med til denne lille ukendte landsby og dens imponerende bagland.
 
Nigüelas ligger ca. 30 km. syd for Granada og byens motto er ´atalaya de la alegría´, (glædens udsigtssted). Den blev grundlagt af araberne og har i dag ca. 1200 indbyggere. Man kommer til byen ved at køre imod Granada ad den nye motorvej A 7 / A 44 og dreje af ved afkørsel 157 mod Nigüelas. Fra Málaga er der 122 km. Når man er i udkanten af byen, ser man en stor P plads på venstre hånd, og der skal man parkere. Man fatter nu sine vandrestave og spænder støvlerne, for nu skal vi ud i den vilde natur. Vi går op igennem byen og kigger beundrende ind i de fint brobelagte gader med de nydelige huse. Det ligner lidt Frigiliana, men her er der ingen turister. Vi kigger også til højre ind i en fin romantisk have, der er anlagt lige ved siden af byens rådhus. Vi skal fortsætte opad til byens top ved at følge en stribe der er i brobelægningen. På vejen passerer vi byens fine kirke men fortsætter lige ud og opad. På et tidspunkt kommer vi til en fin bygget ´fuente´ (kilde) med to vandudtag. Her skal vi dreje ind til højre og derefter gå hen forbi en gammel bygning med rundt tag og kors på toppen.
 
Kort herefter starter stien som vi kalder El Caminito del Principe. Det er ikke et navn man kan finde nogen steder, for vi har selv fundet på det. Stiens rigtige navn er Paseo de la Pavilla. Stien snor sig smukt på kanten af et imponerende bjergmassiv og vi er glade for, at der er bygget rækværk ned imod afgrunden. Visse steder er stien bygget ovenpå de vandkanaler, som blev bygget af araberne i tidernes morgen. Det er en sjov og imponerende sti at gå på, og et sted er den hugget ind imellem to klipper. Visse steder har man et fantastisk kig fra stien tilbage imod landsbyen og det er nok derfor Nigüelas hår fået sit motto. På et tidspunkt passerer man resterne af en mølle, for byen var i gamle dage kendt for sine vandmøller. Der findes også et møllemuseum i byen ved navn Molino de las Laerillas.
 
Stien slutter kort efter at man har passeret møllen, og nu skal man krydse en bæk, som kommer brusende inde fra bjergene og som giver vand til et lille elværk længere inde. Der er step-sten man kan træde på, så passagen burde ikke være noget problem.
 
Nu fortsætter vi indad og bliver vildt imponerede over en bjergvæg på venstre hånd. Langs med denne bjergvæg går en sti i bunden. På højre hånd ser vi nu en imponerende bygning og undrer os over, hvad det er. Det viser sig at være et superfint hotel ved navn Juan Valiente, se www.juanvaliente.com Det ser vildt fancy ud, så vi tænker, at vi engang må herop og bo. Man kan gå ind på www.nigüelas.org og se flere overnatningssteder.
 
Naturen her er så imponerende, at vi ikke kan lade være med at følge vandløbet ind til elværket. Bagved ender stien i en klippevæg og ned ad dens sider fosser vandet. Vi vender om, for vi skal ud på en rundtur ind og op i bjergene, så vi tager den sti, der går af tv. lige efter vi igen har passeret Juan Valiente. Stien snor sig opad og vi passeres af og til af folk på mountain bikes, for denne rute er populær for disse cyklister. Her er landskabet så storslået, at man føler man bliver helt opslugt af bjergene. Bjergtaget er man i ordets egentlige forstand.
 
Inden længe nærmer vi os en imponerende spids bjergtop, som vi kommer ganske tæt på og kan beundre fra tre sider. Vi er ganske målløse over denne kolos, som står der og stritter lige op i luften. Wow! Foran os dukker der nu et par huse op, og man må sige, at de ligger langt fra alting. Men smukt ligger de der og skuer ud over dalen mod vest.
 
Vores rute giver mere eller mindre sig selv, for vi skal blot følge stien indtil vi kommer til et skilt, hvor teksten er faldet af. Her skal vi dreje skarpt til højre og blot fortsætte opad. Vores rute er en rundtur og på et tidspunkt når vi, efter opstigning af ca. 500 højdemeter, op til rutens top. Heroppe fra har vi et fantastisk kig ned over Nigüelas og landskabet mod vest. Herfra går det nedad i rask trav, for nu er det let, om end det går ret stejlt ned ad det sidste stykke. Efter små 4 timer og 11,5 km. er vi tilbage i landsbyen. Se ruten kaldet Nigüelas på www.elsebyskov.com under Hikes og Maps and routes.
 
Og nu skal vi lige hen og se på de der forkastninger = las fallas. Når vi kommer ind i byen igen, går vi op til højre og følger skiltene mod Monumento natural Las Fallas. På et tidspunkt skal man op til højre og vi spørger os selv, om vi kan klare flere højdemeter, men se de forkastninger skal vi jo. Alt andet ville jo være forkasteligt. Endelig står vi foran dem og en fin planche fortæller om dette fænomen. Vi står der og bliver så enige om, at man vist skal være geolog for at blive vildt begejstret. Det man ser er en glat klippevæg i en vis vinkel. Jo, den er ganske kæk og det er uden tvivl en fin klippevæg, men måske nok én hvis forbilledlighed går hen over hovedet på jyder. Ak ja, perler for svin. Nej, nej… fin er den skam.
 
Og således opmuntrede kan vi konstatere, at Nigüelas kalder på mere. Fra vores rundtur så vi nemlig en zigzag sti der gik længere ind i Sierra Nevadas skørter og som efter sigende er en rundtur på 28 km. Den hedder La Rinconada og er beskrevet på et skilt som vi passerer på vores vej tilbage til byen lige efter vi har krydset floden på en betonbro. Det er jo langt, så måske skulle vi anskaffe os en mountain bike. Eller bare kridte støvlerne, spytte i næverne og tage ud på eventyr.
Af Else Byskov

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa