Jeg befinder mig i et anonymt industriområde i Alhaurín de la Torre. Der er ingen navne på dørene, så jeg må ringe for at blive hentet, da jeg står ved en skillevej. Det er heller ikke muligt at se, i hvilken af bygningerne fabrikken ligger. Alle ser ens ud. Enkelte døre har firmanavne, men størstedelen har ingen. Ingen safranduft, ingen skorsten, kun mørkelagte vinduer. Råmaterialet her er så dyrebart, at lav profil vægtes højt.
La Danesas reporter er på besøg hos Safrante Global Company. Virksomhedens marketingschef José Padial åbner en dør og viser vej ind til kontoret, som er spartansk indrettet. Går man en trappe op og ser til højre, står virksomhedens safranprodukter udstillet. Derefter er receptionen, José Padials kontor samt ejerens kontor. Døren til sidstnævnte er lukket, da ejeren Gustavo Garcia Guerrerros sidder i møde. José Padial håber, at mødet snart slutter, så han kan vise fabrikken, for det er ikke det samme uden Gustavo Garcia Guerreros.
Safrante er endnu en virksomhed, som er hædret med mærket Sabor a Málaga, men denne virksomhed er dog lidt anderledes end dem, som La Danesa tidligere har været i kontakt med i Sabor a Málaga serien. Safrante har nemlig hidtil primært fokuseret på eksportmarkederne, især USA og Canada.
”Selvfølgelig kan det virke underligt, at vores produkter går under mærket Sabor a Málaga. Safran kommer hovedsageligt fra La Mancha og Alicante, selvom vi naturligvis også importerer fra Mellemøsten og Marokko. Iran er verdens største safranproducent, og Afghanistan har også en betydelig produktion”, fortæller José Padial, og fortsætter: ”Vi køber altså råvaren udenfor provinsen, og så bearbejder vi den i Málaga til safranprodukter, som vi sælger, primært til udlandet. Så det er ikke safranet, som vi anvender, der bærer mærket, men vores produkter.”
Og det er jo dét Sabor a Málaga står for – produkter med udspring i provinsen.
Hos Safrante arbejder ni personer. På fabrikken, som ligger et eller andet sted i nærheden, arbejdes der konstant på at forbedre de safranprodukter, som virksomheden allerede sælger samt på at udvikle nye. Det nyeste produkt er en safransauce, som er velegnet til kød eller fisk, denne er den første safransauce, der produceres i stor skala i Europa. Endnu en nyhed omkring denne gyldne sauce er, at den hovedsageligt skal markedsføres på det kulinariske marked i Frankrig.
”Safrante er en innovativ virksomhed, og den første i Spanien til at specialisere sig i safran, og er således specialister i produktion af safrantråde, pulver samt ekstrakt. Og det er ekstraktet Safrante, der er vores varemærke, som vi desuden har patent på. Vores ekstrakt er 100 procent naturlig, og vi beholder safranets naturlige egenskaber og aroma, farve og smag. I vores produktsortiment indgår endvidere safransalt (som vi også har patent på) og te med safran, som er meget almindeligt blandt andet i Indien. I Indien er safran nemlig et hverdagsprodukt og ikke nær så dyrt som her.
”Men vi har eksempelvis også krydderipakker, såsom paellero til paella og andre krydderier som paprika”, fortæller José Padial, og fortsætter med at tale om virksomhedens strategi: ”At produkterne eksporteres skyldes simpelthen, at vi undersøger hvilke markeder, der er mest fordelagtige for Safrante. Vi har set på, hvor der anvendes meget safran, og de største forbrugere er indere og folk fra Mellemøsten. Derfor undersøgte vi USA, som bekendt har en stor befolkningsandel med oprindelse i disse lande. Vores safranekstrakt eksporteres i store mængder til Californien, idet de har et stort marked for arabisk mad, hvori der anvendes meget safran. Dette, i kombination med, at det er en stor del af madkulturen i USA at spise ude eller alternativt købe færdigtilberedt mad med sig hjem, gør markedet i USA til vores primære målgruppe. ’Food service’ er enormt eftertragtet, og vi sælger til restaurantkæder samt krydstogtselskaber som Carnival og Caribbean”, forklarer José Padial. Og nu, efter næsten at have absorberet det amerikanske marked, siden Safrantes indtræden i 2010, ønsker de at ekspandere i Europa og på hjemmemarkedet – Spanien. Planerne er nu at åbne en onlinebutik for salg af færdigpakker med safran produkter. José Padial fortæller om virksomhedens høje kvalitetskrav, hvilket det velansete sikkerhedscertificering IFS er et bevis på. Foruden dette, har Safrante også et certifikat med ISO 3632, 1-2.
Den lilla safrankrokus, Crocus sativus, er en efterårsblomst, som kun blomstrer i et par dage, og det er i den forbindelse, at safranet indsamles og tørres, idet Safrante skal foretage deres indkøb – der skal vare hele året. Der går jo et år før næste høst. Og det gælder om at være ekstrem selektiv, kvaliteten skal være den bedste.
Ganske vist er det muligt at købe ind i løbet af året, men til en væsentlig højere pris og ofte også lavere kvalitet.
På kontoret dufter det af safran. José Padial bemærker det ikke længere, ej heller receptionisten, men efter interviewet fornemmer jeg stadig den søde, bløde og samtidige intense duft ved hvert et åndedrag, jeg tager, til trods for kulden. Jeg kan kun forestille mig, hvordan det dufter på fabrikken. Men det må blive ved forestillingerne. Hr. Gustavo Garcia Guerreros, en sand malagueño, som etablerede den, i sin tid, lille virksomhed i 1993 (han har familierelationer i Murcia-regionen og safranindustrien der) sidder fortsat i møde, og har ingen chance for at komme derfra. Han lader nemlig ingen udefra besøge sin fabrik uden selv at være med, da han vil sikre sig, at alt sikkerhedsudstyr såsom beskyttelsesdragt, beskyttelse til hår og mund anvendes korrekt samt, at ingen forretningshemmeligheder bliver stjålet. Lidt undskyldende rækker José Padial mig en pose med smagsprøver, som jeg taknemmeligt tager imod.
Til aften nyder jeg en kop dampende varm gylden te med blød safransmag, helt klart en te, som kan få plads i mit spisekammer.
Safran te: Safran er meget stærkt – både med kraftig farve, duft og smag, og det reagerer med varme. Netop dette kan være udfordrende i forhold til fremstillingen af safrante, da safranet reagerer direkte med det kogende vand, mens teen tager ca. fem minutter om at tage safransmagen til sig. Efter meget arbejde har Safrante nået en balance, som frembringer både te og safransmagen i den gyldne drik.
Det kræver mindst 100.000-150.000 krokus, som skal plukkes og renses i hånden for at udvinde et kilo tørret safran. Den årlige høst på verdensplan skønnes at være på blot 300 ton. Med dette i baghovedet kan man bedre forstå de høje priser.
Saffran i glas: Safran har mange sundhedsmæssige fordele. Blandt andet indeholder det mange antioxidanter, virker smertelindrende, og kan tilmed have en modvirkende effekt på kræft.
Saffransauce: Her ses den gyldne safransauce, som skal tage Frankrig med storm.
Saffran salt: En af virksomhedens to patenterede produkter – safransalt, som fås i seks forskellige varianter.
