Et voksende online univers

Vi har, så længe mennesket har været til, kommunikeret. Traditionelt i form af mund-til-mund kommunikation, hvor visdom og historie er blevet fortalt videre mundtligt. Senere blev billeder og statuer brugt til at dele information og til at overtale, samt som ikoner og symboler til at fortælle historier. Efterhånden som skrift blev et mere og mere udbredt middel til at kommunikere, blev mennesket introduceret til print, og på den måde kunne viden nu udbredes hurtigere. Senere lærte jernbanen folk om hastighed.
Udviklingen af elektronisk kommunikation markeres med introduktionen af telegrafen i det 19. århundrede. Det første elektroniske gennembrud, som var med til drastisk at udvikle og ændre sociale- og kulturelle aspekter. Det var nu muligt at telegrafere, og dermed have en samtale på fysisk afstand. Noget, som ikke havde været muligt før. I løbet af det 20. århundrede skete en yderligere medierevolution med opfindelser som radioen og tv’et, og fra 1970erne øgedes hastigheden i udviklingen af nye teknologier yderligere med fremkomsten af personlige computere og internettet, som præsenterede en hel ny medieverden.

Internettet og digital teknologi
Den digitale teknologi minder på mange områder om jernbanen. Internettet muliggør søgning og viderebringelse af informationer med en hastighed hurtigere end nogen anden teknologi, og samtidig mindskes afstanden mellem forskellige dele af verden. Internettet blev sagt at kunne ’move us from a world of scarcity’, ’enable us to call up programmes and services on demand at a moment of our choosing’ og ’offer interactivity. Hermed menes, at internettet anses som værende et middel til at bevæge os fra en verden af knaphed til en verden med mere interaktion og frihed til at vælge, hvornår vi vil foretage bestemte handlinger. Vi kan nu selv bestemme, hvornår vi vil se film på streaming tjenester, og hvornår vi vil tjekke vores konti gennem netbank. Internettet muliggør, at vi i langt højere grad end tidligere har mulighed for individuelt at tilrettelægge vores liv med flere muligheder for at vælge til og fra. Dette har ført til debat om, hvorvidt den digitale teknologi i virkeligheden fører til en verden af usociale individer. Men internettet og sociale medier skaber i stedet nye former for fællesskaber.

Mere og mere kommunikation foregår online. Mails har erstattet det håndskrevne brev, hjemmesider erstatter i stigende grad brochurer, bankærinder kan nu klares hjemmefra, nyheder læses online gennem netaviser, og sociale medier supplerer den personlige interaktion. Vi støder på ord, vi tror, vi kender betydningen af, men som står for noget helt andet i sammenhæng med internettet og online medier. Her følger en mini-guide til at forstå internettet, og i særdeleshed Facebook, bedre. Noget, som bliver mere og mere essentielt at forholde sig til.

Cookies
Om cookies skriver Facebook: ”Cookies er små filer, som gemmes i din browser eller på din enhed af et website eller en app, du bruger, eller af en annonce, du får vist. Pixeltags (…) er små stykker kode på en webside eller i en app, der tillader f.eks. læsning og placering af cookies og overførsel af oplysninger til os eller vores partnere.

Den forbindelse, der oprettes, kan indeholde oplysninger om eksempelvis en enheds IP-adresse, det klokkeslæt, hvor en person fik vist den pågældende pixel, et id, der er tilknyttet browseren eller enheden, samt hvilken type browser der blev brugt. Lokal lagring er en standardteknologi, som gør det muligt for et website eller en app at gemme og hente data på en persons computer, mobiltelefon eller anden enhed. (…).”

Således kan Facebook bruge cookies til at vise dig det indhold og de annoncer, der er mest relevante for dig. Dette på baggrund af de oplysninger, som du efterlader f.eks. når du besøger bestemte hjemmesider eller deler og ’liker’ bestemte ting fra din Facebookprofil. Hermed gøres dit Facebook feed mere personligt, fordi Facebook indhenter oplysninger om, hvad der interesserer dig ud fra, hvilken type indhold (eksempelvis hjemmesider), du tidligere har interageret med.

Eksempel i praksis:
I forbindelse med at skulle finde bolig i Spanien besøgte jeg forskellige hjemmesider med lejligheder for at undersøge mulighederne. Da jeg efterfølgende loggede ind på Facebook, var der i mit ’news feed’ pludselig annoncer med lejligheder til leje i Spanien, som passede til mine kriterier. Dette kunne lade sig gøre, fordi Facebook gennem de spor (cookies), jeg har efterladt i min søgen, har adgang til min søgehistorik. Dermed kan der indhentes oplysninger om mine interesser, og herigennem kan mit feed på Facebook forbedres med annoncer, der er relevante for mig.
En ny søgning på internettet vil således have indflydelse på de annoncer, der fremadrettet bliver vist i mit feed, fordi Facebook kontinuerligt indhenter oplysninger om min færden online via de cookies, jeg efterlader.

’Likes’
At ’like’ noget på Facebook kan sammenlignes med cookies, idet teknikken bag denne handling fungerer lidt på samme måde. Denne handling efterlader nemlig ligeledes spor, og viser Facebook, hvad du interesserer dig for. Derfor kan du ved at ’synes godt om’ de Facebookopslag, som du finder interessante faktisk få mere ud af dette sociale medie, end hvis du blot forholder dig passiv, og aldrig tilkendegiver, hvad du ’synes godt om’. Grunden til dette er, at Facebook indsamler oplysninger om, hvilken type indhold, du kan lide ud fra dine ’synes godt om’-tilkendegivelser, og ud fra dette sammensættes dit nyhedsfeed med nyheder fra venner og relevante annoncer. På den måde kan ’synes godt om’-tilkendegivelser fungere som en slags public service, idet du får vist de nyheder, som antages at være interessante for dig ud fra dine tidligere handlinger. Vær derfor ikke bange for at ’synes godt om’ et opslag, som du godt kan lide.

Ud over ’synes godt om’-knappen, som vi efterhånden alle sammen genkender som ’thumbs up’-ikonet, er der på Facebook for nylig introduceret fem nye muligheder for tilkendegivelser i form af forskellige ikoner, som fungerer på samme måde som den karakteristiske ’synes godt op’-knap. De fem såkaldte reaktioner står for hver sin følelse: Ked, Vred, Wow, Haha og Vild med, og er blevet introduceret som tillæg til den oprindelige ’Synes godt om-knap’ for at give Facebookbrugere flere muligheder for at udtrykke holdninger til et opslag på Facebook. Således er der nu bedre mulighed for at tilkendegive, hvilken følelse, et opslag vækker hos dig. Der er dog endnu ikke nogen såkaldt ’dislike’-knap (nedadvendt tommelfinger), som ellers længe har været efterspurgt netop grundet ikonets indikation af, at man ikke synes godt om et opslag. Ifølge Facebookgrundlæggeren Mark Zuckerberg er der dog en god grund til, at dette ikon ikke er blevet indført, da det frygtes, at en konkret ’thumbs down’-knap vil skabe for meget negativitet.

En ny era
I dagens IT-verden, hvor vi flittigt indtaster oplysninger om os selv ved brug af forskellige services, såsom premium abonnement til nyhedssider og forskellige andre tjenester, samt applikationer til smartphones og tablets, efterlader vi vores fingeraftryk. Disse tjenester og applikationer kan, ligesom det er forklaret med cookies, indhente og bruge vores oplysninger. Sådan er livet på internettet i dag. Det kan virke intimiderende ved første tanke, men det er dog ikke udelukkende en ulempe, at alt, hvad vi gør på internettet, bliver registreret. Ved at udtrykke din holdning til et Facebookopslag eller -side, kan du gøre både den, der står for indholdet eller siden og dig selv en tjeneste: Ved at ’like’ gør du den modsatte part glad samtidig med, at du tipper dine Facebookvenner om en god side eller et godt opslag. Ligeledes gør du samtidig personen bag siden eller opslaget klogere på, hvilket indhold, der er godt. Yderligere får du ved at interagere med sider eller opslag på Facebook (dvs. gøre brug af de nu syv muligheder for tilkendegivelse af din holdning) vist annoncer på Facebook, som afspejler dit interesseområde, som det er forklaret under ’Likes’.

Det er med den teknologiske udvikling tydeligt, at måden, hvorpå vi kommunikerer, har ændret sig gennem tiden. Der er i dag i høj grad fokus på online kommunikation, og hvad dette fører med sig. Og med beskrivelsen af internettet som ’the blackboard of the future’ er det tydeligt, at den digitale tid er kommet for at blive. Vi kan derfor lige så godt få det bedste ud af denne nye digitale verden.