Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af…

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

 

alt

Men hvad du ikke ved, kan du faktisk godt få ondt af
I dag passer de fleste af os rigtig godt på os selv generelt, men naturligt nok fokuserer vi mest på det, vi kan se eller forventer, at andre kan se. Alt det ydre og det som nødvendigvis skal vises frem, ofrer vi både tid og penge på.
Så snart vi ikke ser eller ikke tror, det kan ses, er det for de fleste op til Vor Herre at passe på os, og det gør han for så vidt også ret så godt, hvis vi hjælper lidt til. Hvad tænker du selv på lige nu?

Maven kunne være det første, du tænker på – og her er det nok mere på størrelsen end på ”gørelsen”. Maven indeni er et skjult emne, indtil den gør ondt – ikke sandt?
Processen, som giver smerte, er sat i gang lang tid før, du registrerer den; du vidste det blot ikke, for så havde du nok gjort et eller andet.
Det kunne også være hovedet, nakken, ryggen, arme og ben, en tand eller øjne, ører, når de begynder at svigte osv., osv. Vi ofrer dem ikke mange tanker, før de gør ondt, vel?

Lidt filosofi
Hvor bor du? Reelt bor du inde i din krop. Altså kroppen er sjælens bolig eller hus, om du vil. Og du får ikke noget nyt før i næste liv, om et sådant nu skulle følge.
Passer du rigtig godt på dit hus? Nogle gør, men mange andre gør ikke. Hvorfor denne store forskel. Svar nr. 1 er naturligvis, at du altid kan anskaffe et nyt, eller fordi man har lejet eller ”fået” huset billigt.
Sjælens hus er også en foræring. Helt gratis, dog med det minus eller plus, at det mange gange ligner familien. Her kan du imidlertid ikke købe et nyt. Spørgsmålet er derfor, om det fungerer, og hvordan vi får det til at fungere optimalt hele vores liv.

Det er så heldigt, at kroppen har en masse håndværkere, som arbejder på skift, alt afhængig af om det er dag eller nat. Dem har vi alle fået foræret; men det fungerer som i den Ydre Verden, giver vi dem ikke en ordentlig løn, og nogle gode materialer at arbejde med, så bliver resultatet også derefter. Overbebyrder vi disse kære håndværkere, også kaldet celler, ja så går det igen som ude i den ”virkelige” verden. Vi oplever ubalance, og i værste fald begynder vores egne at bekæmpe hinanden, ligesom i krig og mange ægteskaber. En slags borgerkrig, hvor der kun er en taber – DIG! Denne borgerkrig kalder vi, når vi taler om kroppen, for cancer, men den burde nok hedde ”tak for sidst”, idet 99% af vores borgerkrig er opstået pga. ligegyldighed fra vores side, eller endnu værre: ”Det går nok” eller det er ”Vor Herres vilje” mentaliteten, der fungerer alle steder. Den ene procent er ”bad luck” og eksisterer muligvis af en grund; men den vil vi lade andre om at evaluere.

Langt de fleste livsfunktioner i kroppen styres af nervesystemet, hvorfor et fysisk velfungerende kommunikationssystem er vitalt. Det er her kiropraktorens håndværk finder sin vej ind i din livskvalitet. Vores håndværk er – ganske simpelt – at normalisere kroppens biomekaniske strukturer. En kunst og et instrument lidt mere kompliceret end et klaver, hvorfor der altid er nogle, der ”spiller” bedre end andre og nogle der er lettere at spille på.

Af Mogens Dahl, kiropraktor – Consulta Quiropráctica Fuengirola

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa