Det danske magasin i Spanien
Vueltaen sætter Marbella på verdenskortet

Vueltaen sætter Marbella på verdenskortet

WEB shutterstock 267367616-Vueltaenjpg
La Vuelta a España blev afholdt første gang i 1935 og er en af verdens mest prestigefyldte cykelløb.
 
Marbellas nye borgmester, José Bernal, udtalte i mandags, at La Vuelta a España, med start på kystbyens fornemme havnefront Puerto Banús forrige lørdag, har indbragt en solid indtjening og ikke mindst berømmelse i det store udland. “Det har været en stor international succes for promoveringen af byen til nye mulige turister,” pointerede han blandt andet i forbindelse med cykelløbsstarten. Også Marbellas minister for Konstruktion og Infrastruktur, Blanca Fernández, var svært tilfreds med det populære cykelløbs tilstedeværelse i Costa del Sols glitterby. “Vores bys gode egenskaber nåede ud til 190 lande og et potentiel publikum på 330 millioner mennesker, heraf 31 millioner spaniere,” sagde hun efter lørdagens start. Desuden har den storeslåede cykelevent tiltrukket mange turister fra lande som Danmark, Holland, Belgien og Norge, hvilket har givet byen en økonomisk gevinst på 500.000 euro i forbrug fra netop de turistgrupper. Pengene falder dog på et tørt sted, da udgifterne til selve forberedelserne til løbet har rundet de 400.000 euro, og dertil kommer lønnen til alle de, som arbejder under Vueltaen. Hele havnefronten har gennemgået en ansigtsopløftning forinden løbet, men det skulle de mange potentielt fremtidige turister gerne være med til at finansiere.

 

Ønsker du at læse flere nyheder, så tilmeld dig vores nyhedsbrev, der sendes ud til vores læsere hver fredag formiddag. Tilmeld dig ved at klikke på banneret nedenfor.
 
LD Tilmed-nyhedsbrev 1140x180
 
 
 

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.